Indledning

Miljøundervisning i Norden - MUVIN

MUVIN er forkortelsen for Miljøundervisning i Norden, og mere end 200 skoler i Norden har deltaget i udviklingsarbejdet, heraf omkring halvdelen i Danmark.

I MUVIN-projektet er der blevet lagt vægt på, at de miljøproblemer og temaer, klasserne skulle arbejde med, var "elevernes miljøproblemer" og ikke lærernes. Det vil sige, at der har været lagt stor vægt på elevernes medbestemmelse. Skolerne har selv kunnet vælge helt frit, hvilke miljøproblemer de ville arbejde med.

Det eneste bindende har været, at hver klasse skulle fokusere på de interessemodsætninger, der er indvævet i de miljøproblemer, som klassen valgte at arbejde med. Desuden har der været en opfordring til at inddrage etiske og æstetiske aspekter i miljøprojekterne.

Det har ikke været tanken, at eleverne skulle overtales til at påtage sig ansvaret for løsningen af nutidens miljøproblemer. Tværtimod har det været vigtigt for MUVIN-arbejdet, at eleverne udviklede deres langsigtede "handlekompetence". Handlekompetencen drejer sig om elevernes vilje og baggrund til på lang sigt at engagere sig i samfundets udvikling vedrørende vores problematiske forhold til naturgrundlaget. Målet er, at eleverne som fremtidige voksne kan bidrage til løsning og forebyggelse af miljøproblemer.

Dette indebærer, at eleven lærer at kunne se bag om de umiddelbare måder, miljøproblemerne kommer til syne på. Indsigten i interessemodsætninger i naturudnyttelsen er et led heri. Men både megen anden indsigt og erfaringer med at undersøge og handle over for miljøproblemer er vigtig.

I det hele taget ligger der i MUVIN-arbejdet en tiltro til værdien af alsidighed i behandlingen af kontroversielle problemstillinger som støtte til demokratiet med henblik på indsigt, deltagelse og forandring.

Eleverne har således både haft mulighed for at udvikle deres faglige og almene indsigt. Dette gælder både inden for naturfagene, de humanistiske, de samfundsfaglige og de praktiske fag. Desuden har eleverne arbejdet med deres egne holdninger til miljøproblemer og samfundsforhold som sådan.

Arbejdet med forudsætninger for handlekompetence har også været et bidrag til elevernes udvikling af en følelse af selvværd. MUVIN-projekterne har dermed generelt været et bidrag til klassernes almindelige skoletrivsel, herunder elevernes accept af hinandens forskelligheder, samt udvikling af alle elevers kompetence til at kunne kommunikere.

Dette citat og bogens øvrige stammer fra det omfattende materiale, der er blevet indsamlet gennem følgeforskningen.

Bogen er også forsynet med meget konkrete oplæg til aktiviteter, som forhåbentlig kan give inspiration til kommende undervisning.

En klasse arbejder med affald og genbrug

En 5. klasse sorterer affaldsposer fra deres hjem som led i deres arbejde med "affald og genbrug". De finder frem til en række typer af affald, som de kan sortere indholdet i. De finder også ud af, at de i affaldsposerne har rester af varer, der kommer fra næsten hele verden. På lærerens ihærdige spørgen til, hvor alle disse ting egentlig kommer fra, når klassen efterhånden frem til, at det hele oprindeligt kommer fra naturen. Det videre spørgsmål bliver så, hvad der sker med affaldet, når vi har brugt varerne? Også her er det naturen, der er vores partner.

Hvordan kan materialet komme tilbage til naturen, uden at det ødelægger vores miljø? Det er et godt spørgsmål, som det ikke er let at svare på. Og det hele bliver endnu sværere, for hvad vil det sige at undgå at ødelægge vores miljø? Det må have noget at gøre med, om vi kan gøre det, så vi fortsat kan trives i miljøet, herunder om det er sundt at leve i og giver grundlag for mange gode oplevelser. Men man kan ikke altid blive enige om disse ting. Selv ud fra den hjemlige affaldspose er det muligt at få interessemodsætninger i naturudnyttelsen konkretiseret. Det er blandt andet sådan, at ikke alle rammes lige meget af forringelserne i miljøet.

Hvad er miljøundervisning?

Miljøundervisning er undervisning, der alsidigt behandler de problemer, som mennesket har med udnyttelsen af naturresurserne. I modsætning til, hvad man let kunne tro, drejer miljøundervisning sig ikke først og fremmest om undervisning i natur og miljø, men som sagt om de problemer, som vores afhængighed giver os. Når vi ser på "naturen" med henblik på vore interesser i at udnytte den som resurse og som omgivelser for vort liv og vore aktiviteter bliver den til "miljø" for os. I miljøundervisningen har vi således meget fokus på både samfund og det enkelte menneske.

Det er ikke naturen, der har problemer. Praktisk taget alle naturindgreb fremmer nogen organismer og hæmmer andre. Men vi mennesker er ikke ligeglade med, om det er ørreder eller forrådnelsesbakterier, der stortrives i et vandløb. Hvorfor bliver vi så ikke bare enige om, at vi vil have alle vandløb så rene, at ørrederne og andre værdsatte organismer trives der? Ja, det skyldes især, at der også er knyttet andre interesser til vandløbene end ønsket om et rigt dyre- og planteliv.
Det typiske ved alle miljøproblemer er, at vi hverken kan blive enige om, hvad vi opfatter som problematisk, eller hvad vi ønsker os, der skal ske for at afhjælpe problemerne. Vi har nemlig forskellige opfattelser af, hvad der er bedst. At udvikle miljøundervisning, som fokuserer på de interessemodsætninger, der er knyttet til et miljøproblem, har været formålet med MUVIN-projektet (se figuren side 16).

I dag får vi billigere landbrugsprodukter samtidig med, at vi forurener grundvandet og dermed forringer levevilkårene både sundhedsmæssigt og økonomisk for vore efterkommere. Der er en interessemodsætning imellem generationerne.

Denne skematiske figur understreger, at brændpunktet for miljøundervisningen er de problemer, mennesket har som følge af naturudnyttelsen. Problemerne indeholder interessemodsætninger mellem forskellige menneskers brug af naturresurserne, samt virkningen på mennesker af udnyttelsen.

Det er typisk andre, der mærker effekten, end de, der får glæde af udnyttelsen. Dette gælder både i nutiden og med henblik på konsekvenserne for fremtidige generationer.

Også i fremtiden vil der være samtidige interessemodsætninger, selv om disse ikke er udtrykt i figuren.

Endvidere er vi ofte i splid med os selv, når vore modstridende interesser og værdier skal udmønte sig i stillingtagen og handlen - vi er i et personligt dilemma.

En klasses arbejde med et miljøproblem skal helst være eksemplarisk for deres forståelse af disse forhold. Med det ekemplariske princip forstås, at det konkrete eksempel, der arbejdes med, har nogle generelle træk, som eleverne kan tilegne sig gennem arbejdet med det konkrete eksempel.

Det er ikke realistisk, at klassen gennem sit samlede skoleforløb får lejlighed til at arbejde med alle relevante miljøproblemer, og det skulle da heller ikke være nødvendigt. Det afgørende må være, hvilket alment udbytte eleverne på lang sigt får ud af de gange, de arbejder med miljøproblemer.