Kan du høre, hvad jeg siger

Syvstjerneskolen, 2. klasse

Lydemnet opstod som en idé mellem dansklæreren, der også er musiklærer, og natur/teknik-læreren, der tillige har klassen i matematik.

Vores formål var at gøre børnene bevidste om lydene/støjen i hverdagen og få dem til at tage stilling til, hvad lydene gør ved os, og hvad vi kan gøre ved lydene. Vi udarbejdede vores eget kompendium.

Hvad er lyd?

"Hvad er lyd?" spurgte vi klassen, inden vi gik i gang med emnet. "Det er noget, der svinger, det er, når vi taler til hinanden, det er, når vi spiller musik". "Kender I nogle gode lyde?" "Ja, når nogle råber hurra, når Dizzi Mizz Lizzy spiller, når vi griner, når jeg er alene hjemme, og jeg pludselig hører døren blive åbnet, og mor råber: Hej." Da vi spurgte børnene om, hvad dårlige lyde var, kom svarene ikke så prompte. "Det er, når mor skælder ud....".

Vi ser på ører

Efter den korte optakt gik vi i gang med at se på ørets opbygning. Vi lavede eksperimenter med balloner og paprør for at vise, hvordan trommehinden fungerer. Vi fandt også ud af, hvorfor det er praktisk at have to ører!

Vores første gæstelærer var "fru Grå". En stor prægtig høne, som kom på besøg, efter at vi havde besøgt biologilokalet og set på dyrenes meget forskellige ører.

Det var lidt af et kulturchock for fru Grå. Støjniveauet i klassen var en del over det, der var i hønsegården. Hun stod og gabte nervøst, klattede på gulvet (vi har heldigvis ikke gulvtæppe) og jokkede i det. Det sidste var det sjoveste, syntes børnene. De opdagede, at fru Grås trommehinde sad helt ude for enden af øret. De mente derfor, at støjen måtte være ekstra slem for hønen, så de betragtede den i ærbødig tavshed resten af tiden! Vi nød roen og ventede med at repetere vores eget øres udformning til næste time.

Lydens udbredelse og hastighed

Næste punkt var lydens udbredelse. Vi illustrerede den ved først at lave ringe i vand og siden stå på række og puffe til hinanden. Men hvor hurtigt kom lyden igennem luften? Et begreb som 340 m/sek er ikke noget, 2. klasse kan forstå. Derimod fandt vi ud af, at lyden var 3 sekunder om at komme op til Værløse station og tilbage igen. Det var nu ret hurtigt, syntes børnene. Vi snakkede lidt om lys og lyd og fandt ud af, at lyset var meget hurtigere end lyden. Det kunne vi have set i tordenvejr. Men det var ikke tordenvejr den dag. Vi ville selv se det, så vi gik ud på skolens løbebane med klaptræer og meterhjul og delte os i to hold, et i hver ende af banen. Selv om vi havde snakket om forsøget i klassen, blev børnene meget forbavsede over det, de så. "De gør det forkert, de er ikke i takt, lyden kommer for sent", var nogle af børnenes kommentarer. Vi endte med at konkludere, at lyden bevægede sig langsommere end lyset.

Lyd igennem forskellige materialer

Kan lyden gå gennem træ, metal, knogler og plastic? Det blev grundigt undersøgt. Vores lille forsøg med en ske i snor, hvor vi slår skeen mod en bordkant, gik ud på, at vi først hører lyden gennem luften og derefter gennem kraniet via snorene i ørerne.

Vi optog stemmer på bånd og fandt ud af, hvorfor vores stemme lyder anderledes på båndoptageren end inde i hovedet på os. Vi prøvede også at tale sammen gennem to plastbægre forbundet med en 5 meter lang snor. Det var alle tiders - synes børnene. De lavede telefonmøder ude i skolegården, hvor otte børn talte sammen!

En af klassens elever havde en højgravid mor. Hun indvilligede i at komme og besøge os og lade børnene lytte til sin mave. Vi skulle have haft en jordemoder med, men hun var forhindret, så skolens sundhedsplejerske kom i stedet og viste os, hvor vi kunne høre noget med et trærør. Vi havde selvfølgelig snakket om besøget forinden, og børnene var meget spændt på det. Dagen før kommer en dreng og spørger: "Er det i morgen, I har en livmoder med i skole?" Det kan være svært med alle de nye ord og begreber!

Vi konstaterede, at vi kun kunne høre noget, hvis vi holdt trærøret helt ned på maven. Ved dette forsøg oplevede vi fuldkommen ro i klassen for anden gang! Natur/teknik hører ellers ikke til de stille fag.

Lyd og toner.

Nu var vi kommet til musikken. Hvad kan svinge og give lyd fra sig? Hvordan laver man dybe og høje toner med en metalfjeder eller lineal? Vi lavede forsøg med stemmegafler og fjedre, undersøgte klaverets strenge og byggede primitive instrumenter. Som en festlig afslutning på denne del gav vi en koncert for nogle andre klasser på skolen.

Lyd og støj

Vi var nu halvvejs i forløbet og mente, at børnene på dette tidspunkt havde fået en del konkret viden om lyd. Vi gik i gang med at undersøge, hvordan lyde påvirker os: Hvad opfatter vi hver især som støj? Hvad kan vi og andre gøre for at mindske støjen? Vi lånte en lydtryksmåler fra fysiksamlingen og snakkede om dB-skalaen, så børnene selv kunne lave lydmålinger. De aflæste, hvor højt lydtrykket var, når vi råbte hurra, klappede, hørte toget køre forbi, legede i skolegården i frikvarteret, lyttede til walkman og meget mere. Opfindsomheden var stor.

Vi kom derefter ind på støj og høreskader. Et par af børnene talte meget om nytårsfyrværkeri. Til vores store glæde viste det sig, at nogle af disse - drenge! - heldigvis bærer høreværn, når de er midt i skyderiet.

Vi fik besøg af en ingeniør fra fabrikken Widex, der fremstiller høreapparater. Han fortalte os om både gamle og nye modeller, og hvordan de virker. Vi havde håbet på, at vi måtte besøge fabrikken, men det kunne desværre ikke lade sig gøre.

Skolens talepædagog, der kan tegnsprog, lærte børnene nogle simple ord og sætninger. Det var desuden meget relevant, da vi i klassen har en dreng, der har en lillesøster, som kommunikerer via tegnsprog.

Som fortsættelse af vore støjundersøgelser var vi så heldige at kunne besøge Københavns Lufthavn i Kastrup. Vi havde lydtryksmåleren med og målte støj fra fly. I afgangshallen fortalte guiden, at vi skulle være stille, fordi der oppe over vores hoveder hængte mikrofoner, som målte støjniveauet og fortalte speakeren, hvor højt hun skulle skrue op for højttalerne, for at de flyrejsende skulle kunne høre meddelelserne. Det gjorde så stort indtryk på børnene, at de var meget rolige, mens vi var på rundvisning, så også her havde lydemnet virket!

På vores rundtur besøgte vi lufthavnens brandstation, hvor en brandmand kørte en vogn ud og satte udrykning på. Det var alle tiders. Udover vores lydmålinger fik vi også et skumshow med på vejen.

Da vi stod og kiggede ud over landingsbanen, kunne vi langt væk se mågebilen, hvorfra en mand skød op i luften for at skræmme de fugle væk, som altid er til fare for flyene. Pludselig kom det fra børnene: "Se, der kommer først en hvid sky og så et bang, fordi lyden er så sløv." Det var to meget stolte lærere, der smilede bekræftende. Noget havde de lært.

Hvad lærte børnene?

Som afslutning på lydemnet lavede vi igen en optagelse, hvor børnene fortalte, hvad de nu vidste om lyd. Nogle kommentarer fra båndet:

"Lyd vibrerer lige som ringe i vandet. Man kan få ondt i ørerne af lyd, når lyden er kraftig - det kan trommehinden ikke holde til. En kraftig lyd kommer fra støvsugeren. Den er på 80 dB. Vi havde en høne på besøg. Dens ører var små. Det, der stritter ud, fanger lyden. En ræv har store ører, der kan vendes efter lyden. Vi bandt en snor i bunden af et plastikkrus og talte ind i kruset, så kunne vi høre, hvad vi sagde. Vi lavede også et telefonmøde. Vi bandt flere snore sammen, en sagde noget, og de andre lyttede. Det var sjovt at lave lydene, og at vi kom så mange forskellige steder hen. Det var sjovt selv at prøve tingene."

Og hvad lærte vi?

Emnet kom af forskellige årsager til at strække sig over 6 uger i stedet for de planlagte 4. Det var for lang tid for så små børn. Den optimale undervisningssituation ville have været et koncentreret forløb over færre uger. Timerne var tilrettelagt med et kort oplæg - et forsøg - og en efterbehandling som omfattede fx tegninger og simple notater i børnenes n/t-mappe.

Vi blev hurtigt klar over, at vi kun kunne nå et forsøg pr. time. Ydermere - og det overraskede os, deres engagement taget i betragtning - skulle vi holde godt fast i børnene efter forsøgene, for det var almindeligt, at de skyndsomst pakkede mappen sammen, inden resultaterne blev bearbejdet.

Fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdede vi med:

• Materialer, stoffer og fænomener der bruges i det daglige eller er vigtige i omgangen med hverdagens teknik.
  
• Enkle redskaber og apparater fra dagligdagen.
  
• Menneskets sundhed, kroppens funktioner og de fysiske og kemiske forhold, som påvirker krop og sanser.

• Enkle redskaber og deres anvendelse i samfund på forskelligt udviklingsniveau og fra forskellige tider.
  
• Miljøproblemer lokalt og globalt, herunder miljøets indvirkning på mennesketssundhed.
  

Derudover kom vi meget langt rundt i "arbejdsmåder og tankegange".

Det kræver en blækspruttes 8 arme at være alene med børnene i n/t-timer, så ud fra et planlægningssynspunkt havde vi ikke taget fejl: Det var bedst at være 2 lærere i klassen samtidig for at kunne supplere hinanden.

Emnet åbnede nye døre. Vi kom i forbindelse med mange mennesker, fik nye kontakter og dermed ny inspiration i arbejdet. Den eksperimenterende arbejdsform kræver både teoretisk og praktisk forberedelse. Det er meget vigtigt, at man har gennemprøvet forsøgene på forhånd, så at man ved, hvad de skal vise, og hvad de kan vise. Desuden er det alfa og omega, at alle materialerne er parate ved timens begyndelse!

Da faget er nyt for alle, er det nødvendigt for skolerne at anskaffe et undervisningsmateriale, der har grundige lærervejledninger med gennemprøvede forsøg. Som dansklærer følte man sig på fremmed boldgade og oplevede flere gange at blive usikker midt i undervisningen, fordi man manglede baggrundsviden.

Forsiden | Forrige Kapitel