Tema 12

"Handleplan for hele skolen"

Fælles idégrundlag

Et er at styrke læseundervisningen i én klasse. Noget andet er at arbejde med at styrke den i flere klasser, eventuelt på flere klassetrin. Noget helt tredie er det at styrke læseundervisningen på hele skolen. Det kræver kollegialt samarbejde og koordination i planlægning og gennemførelse af danskundervisning på forskellige klassetrin. Med højere klassetrin øges kravene til de sproglige færdigheder i sammenhæng med elevernes læring. Det, der foregår på 2. klassetrin, skal koordineres med det, der senere skal foregå i 5. og i 7. klasse. Den sproglige kompetence skal fortsat udfordres og videreudvikles (Andersson, m.fl., 1997).

Desuden overvejes i forbindelse med handleplaner for hele skolen et tværfagligt samarbejde med henblik på at koordinere læseudviklingen med den læringsmæssige brug af læsefærdigheder i de forskellige fag.

Et eksempel

Baggrund

Skolen har igennem en årrække arbejdet på at skabe rammer for en god gedigen læseindlæring. Der er blandt andet arbejdet med terminsopdelte kursusforløb i læsning og stavning udført i et tæt samarbejde imellem specialcentrets forebyggende virksomhed og dansklærerne - og i samarbejde med kommunens læsekonsulent. Skolen ønskede desuden, at eleverne fik lært at læse så tidligt som muligt, så deres manglende læsefærdigheder ikke ville få negativ afsmitning i de øvrige fag.

Skolelederen var den igangsættende inspirator.

Skolebestyrelsen har haft en særlig interesse i projektet, der blev vakt af læsedebatten. Indstillingen til udviklingsarbejdet var derfor positiv.

Formål

Skolebestyrelsen og pædagogisk råd ved skolen ønskede igennem en bevidst og tidlig indsats at forebygge læsevanskeligheder. Skolen ville udarbejde en Handleplan for læsning på alle klassetrin fra 0.-10. klasse og for skolens to specialklasser.

Efter Undervisningsministeriets tilbagemelding om, at der kun kunne gives ministerielt tilskud til fem lærere i indeværende skoleår, besluttede skolen i samråd med kommunens læsekonsulent og DPIs konsulent følgende punkter om forsøgets konkrete forløb:

• Der udarbejdes i skoleåret 1995/96 en handleplan for læsning på klassetrinnene fra 0. til 6. klasse.
• Handleplanen bliver til med udgangspunkt i den praksis og de erfaringer, dansklærerne på de nævnte klassetrin har.
• Handleplanen arbejder med konkrete mål for læsningen og færdigheder, som er nødvendige for at nå målene.
• En af skolens 2.-klasser er valgt som konkret forsøgsklasse, hvor der gøres observationer omkring arbejdet. Problemstillinger herfra drøftes og bearbejdes i styregruppen.
• Læsekonsulenten udarbejder et forslag til et møde for alle dansklærerne, hvor handleplanen præsenteres og drøftes - og hvor et konkret kursusforløb knyttes til. Dette sker ca. marts 1996.
• Styregruppen er sammensat af kontaktlærere til Specialcentret, 0.-2. årgang, 3.-4. årgang og 5.-6. årgang, kommunens læsekonsulent og skolelederen.
• Styregruppen koordinerer og prioriterer de forslag og overvejelser, som hver enkelt børnehaveklasseleder og dansk-, og specialundervisningslærer kommer med.
• Styregruppen udarbejder et egentlig forslag til handleplan, som efterfølgende drøftes med pædagogisk råd og godkendes i skolebestyrelsen foråret 1996.
• Styregruppen udarbejder forslag til endnu en forsøgsperiode. I skoleåret 1996/97 skal der fokuseres på en udmøntning af handleplanen for 0.-6. årgang og en udarbejdelse af handleplan for 7.-10. årgang, herunder medinddragelse af forældre og elever. Desuden skal skolebiblioteket indgå, og IT indføres i relation til læsning. Endelig skal der ske en formidling af planen til "fødeskolen".

Handleplanen resulterede i, at lærerne fik øjenene op for, at

• læseundervisningen generelt var for tilfældig;
• danskundervisningen på mellemtrinnet og for de ældste klassetrin ikke havde den "røde tråd".

Og frem for alt, at

• undervisningen skulle tilrettelægges og gennemføres, så eleverne blev bedre læsere.
  

For at se projektet i sin helhed beskrives herefter målene for andet projektår.

Udmøntning af handleplanen på 0.-6. klassetrin og færdiggørelse af handleplansarbejdet på 7.-10. klassetrin

• Styregruppens sammensætning i 1996/97 ændres således, at der udover en repræsentant fra specialcentret og læsekonsulenten også vil være en repræsentant for kontaktlærerne til 7.-8. og 9.-10. klassetrin samt skolebiblioteket.
• Handleplansarbejdet færdiggøres. Med udgangspunkt i anvendt praksis bidrager dansklærerne på 7.-10. klassetrin med forslag til mål og færdigheder for læsningen.
• En af klasserne på 7.-10. årgang udvælges som observationsklasse og udgangspunkt for udvælgelsen af konsulenthjælpen.
• Den udarbejdede handleplan fra første projektår vedrørende læsning på 0.-6. klassetrin udmøntes i konkret handling med særlig vægt på:
• at ansvarliggøre forældrene;
• at inddrage eleverne, således læsningen ikke alene bliver et redskab, men også indgår i emne- og projektarbejder.
• Læsekonsulenten efteruddanner lærerne ud fra de behov, som opstår i forlængelse af handleplanens færdiggørelse og undervejs i processen.
• Der sættes fokus på opfølgning af handleplanens mål. Hvordan sikrer skolen, at målene egentlig efterleves? Der tages stilling til anvendelse af observation og læseprøver som opfølgningsredskaber.
• Skolen afsætter Ø-tid til funktionsbestemt arbejde i 1996/97 om medtækning af IT i læsningen. Dette gøres ud fra skolebibliotekets muligheder for at blive centralt placeret i arbejdet med læsning.
• Lederen medvirker i styregruppens møder som hidtil og sikrer skolebestyrelsens godkendende status.

Deltagere

Handleplanen for skolens læseundervisning var et anliggende for hele skolen, der var en to-sporet skole med 0.-10. klasse, 440 elever, 40 lærere, to specialklasser og et specialcenter.

Alle dansklærerne fra 0. -6. klasse fik hver fem Ø-timer til møder med styregruppen.

Læsekonsulenten fik bevilliget 40 Ø-timer som skolens ressourceperson.

Det første projektår blev 2. klasse udvalgt som særligt fokuspunkt. Ideen var, at diskussionerne i styregruppen kunne blive mere konkrete, hvis der var konkrete observationer fra udefra kommende konsulenter at forholde sig til.

Det næste projektår blev 9. klasse udvalgt som særlig fokusklasse.

Organisation og tilrettelæggelse

Der blev nedsat en styregruppe på fire lærere for projektets første forløb. De repræsenterede danskundervisningen på henholdsvis 0.-2. klasse; 3.-4. klasse og 5.-6. klasse.

Derudover deltog en lærer fra specialcentret, læsekonsulenten og skolelederen.

Styregruppen aftalte, at hvis dansklærerne på de forskellige trin havde behov for videreuddannelse inden for læsning, skulle læsekonsulenten arrangere kursusforløb.

Styregruppen holdt ca. seks møder om året.

I andet projektår bestod styregruppen fortsat af skolelederen som ankermand, kommunens læsekonsulent og skolens koordinerende specialundervisningslærer. Herudover indgik to dansklærere, der skulle varetage den danskfaglige kompetence på henholdsvis 7.-8. klasse og 9.-10. klasse.

Alle dansklærerne på 7.-10. klasse fik fem Ø-timer hver til møder med styregruppen. Lærerne i styregruppen fik 30 Ø-timer hver.

Styregruppen udarbejdede et spørgeskema vedrørende mål for og færdigheder i læsning. Dette blev udleveret til alle dansklærere på 0.-6. klassetrin. Spørgeskemaerne blev derefter indsamlet til styregruppens videre bearbejdning. Hensigten med spørgsmålene var, at der skulle tages udgangspunkt i lærernes praktiske og konkrete undervisning som afsæt for den endelige formulering af mål og færdigheder på de enkelte klassetrin.

Styregruppen fandt frem til, at der for hver årgang skulle beskrives fem færdigheder, som eleverne skulle kunne magte for at nå de opstillede mål.

For at sikre realistiske mål blev der løbende arbejdet med at afprøve målene for de involverede årgange med reference til styregruppen.

Endelig blev der givet kortfattede referater til pædagogisk råd om arbejdets gang, så skolens samlede lærergruppe var orienteret og kunne medvirke med kommentarer og spørgsmål.

Næste skoleår, hvor handleplaner skulle udarbejdes for 7.-10. klasse, blev der igen uddelt et spørgeskema til dansklærerne (figur 15).

Figur 15: Spørgeskema til dansklærerne på 7.-10. klassetrin

Debat undervejs

Lærernes svar på skemaet dannede udgangspunkt for debatter i styregruppen om mål og evaluering.

Med afsæt i de konkrete klassers undervisning blev der endvidere drøftet spørgsmål som f.eks.:

• Hvordan fører undervisningen frem mod de ønskede mål?
• Hvilke ændringer kan konsulenterne foreslå, så undervisning og mål kommer i overensstemmelse?

Det viste sig, at selv om lærernes indbyrdes samtaler vidnede om enighed om de overordnede målformuleringer, kunne der være stor forskel på lærernes delmål i de enkelte klasser.

Undervejs i projektet skete der væsentlige ændringer hos de enkelte lærere i form af større bevidsthed og deraf mere målrettede hensigter med undervisningen. Det påvirkede undervisningen, at der var mål at forholde sig til, som kunne diskuteres med kolleger og konsulenter.

Efterhånden udviklede samtalerne sig til en debat om, hvor meget handleplanen skulle forpligte. Skulle klasserne f.eks. nå de opstillede mål, så de lærere, der evt. skulle arbejde videre med klaserne det efterfølgende år, vidste, hvor langt klasserne var nået? Skulle beslutningerne for de enkelte årgange få konsekvenser, der kunne mærkes hele vejen op i systemet?

Der kom en vigtig fase, da skolen var færdig med målformuleringen. Var det muligt, at man turde "røre" ved hinandens undervisning og tale om den? Havde man brug for kollegasupervision? Eller ville det være bedre alene at drøfte undervisningen med en udefrakommende konsulent?

Ved de fælles møder i styregruppen blev det endvidere drøftet: Hvordan får de øvrige lærere et ejerforhold til de mål, styregruppen har udarbejdet? Hvordan bliver det muligt at omsætte mål til handleplaner?

Et andet diskussionsemne var forholdet til forældrene: Hvordan fik skolen gjort forældrene medansvarlige? Hvordan fik skolen forældrene til at føle, at målene var fælles for både skole og forældre? (Se også tema 11).

Men én ting var at fokusere på handleplan for læsning fra 0.-6. klasse. En anden ting var at få overbevist andre end dansklærerne på de ældste trin om, at læsning indgik i alle fag. Det viste sig tydeligt, da disse lærere blev bedt om at overveje følgende spørgsmål (se eksemplet figur 16).

De tilsynsansvarlige havde følgende besvarelser:

Geografi

"Indtil dags dato har vi aldrig hørt nogle lærere tale om, hvorvidt læseindlæringen er integreret i geografiundervisningen.

Inderst inde er alle nok klar over, at læsningen trænes og udvikles igennem den læsning, der foregår i forbindelse med undervisningen. Men vi oplever ikke, at der på nogle måder/klassetrin - tænkes i, at målrettet læseindlæring skulle integreres i geografiundervisningen."

Figur 16: Spørgsmål til faglærerne på 7.-10. klassetrin

Musik

"Selvfølgelig bidrager musikundervisningen til læseindlæring. Tekst, rytmesans, samarbejde osv. osv. Der er skrevet metervis af faglitteratur om sammenhængen mellem musik/sang og indlæring."

Matematik

"Der er ingen overvejelser gjort ang. matematikundervisningens bidrag til læseindlæring. I matematik anvendes mere logik, og opgaver kan løses på lavere klassetrin uden gode læseegenskaber. Svage læsere får problemer senere med hensyn til problemregning på grund af megen tekst."

Fysik/kemi

"Vi har ingen overvejelser gjort os, selv om faget naturligvis stiller krav til faglig forståelse opnået gennem det at kunne læse og forstå en tekst."

Hjemkundskab

"Man kan sagtens lave mad uden at kunne læse. Men samtidig er det nyttigt at kunne læse og forstå en opskrift, hvilket også bruges i undervisningen. Eleverne oplever ret hurtigt konsekvensen af ikke at have læst opskriften, eller ikke at have læst den rigtigt. Konsekvenserne viser sig tydeligt og hurtigt.

Motivationen for at læse i hjemkundskab er til stede. Eleverne elsker at lave mad - især vellykket mad.

Kogebøger kan være ret inspirerende med smukke, appetitlige billeder, hvilket er stimulerende for også at læse opskrifterne.

Undervisningen lægger vægt på at kunne læse eksempelvis varedeklarationer, sidste salgsdag, brugsanvisninger og andre nyttige oplysninger."

Tilbagemeldingerne afstedkom en diskussion om kontinuiteten fra det første projektår. Var de opstillede mål for høje, for urealistiske? Kunne det lykkes at udmønte en helhedsplan for skolen? Hvordan kan man fastholde og forpligte hinanden? Hvor skal man hente hjælp til at få opfyldt målene?

Skolen har både før og i projektperioden bygget på specialcentret som et "dynamisk kraftcenter".

Det blev derfor besluttet at arbejde videre med målsætningen inden for den allerede eksisterende mødevirksomhed i samarbejdet mellem dansklærerne og specialcentret.

Resultaterne fra disse møder blev formidlet til styregruppen, der i slutningen af andet projektår nåede frem til formuleringen af den endelige handleplan.

Udviklingsarbejdets resultat

Resultatet af de to års arbejde blev en handleplan for læsning fra 0.-9. klasse (bilag 1). 10. klasse indgik ikke.

Den kan herefter danne udgangspunkt for andre skolers diskussion om værdien af at

• udvikle en plan i fællesskab for skolens læseundervisning;
• have en fælles handleplan;
• bruge handleplanen i elevsamarbejdet, i lærer-elevsamarbejdet, i lærersamarbejdet og i skole-hjem-samarbejdet.

Lærererfaringer

Fremmende faktorer

Bevidstheden om målet for udviklingsarbejdet og engagementet hos lærerne i de yngste klasser har været stor. De har alle været meget interesserede i at komme med materiale og oplæg til styregruppen.

Det har virket fremmende for projektet, at både elever og forældre har været så positive.

En lærers vurdering efter det første projektår var følgende: "Vi har fået nogle synlige mål at stile imod. Hvis jeg skal overtage en klasse, ved jeg, hvilket fundament jeg kan bygge på. For mig personligt har det været sundt at skulle gøre overvejelser, det har været forpligtende. Spørgsmålet er, hvilke muligheder der nu er for at føre denne forpligtelse videre."

Hæmmende faktorer

Det var et stort problem for udviklingsarbejdet, at skolelederen, der havde været projektets ankermand og en dynamisk 'tovholder', fik orlov.

Der har været forskellig grad af engagement hos lærerne i de ældste klasser generelt. For disse lærere har der hersket en del usikkerhed med hensyn til, hvad det var, man skulle beskæftige sig med og aflevere til styregruppen. Der har ikke været afsat tid nok og et bredt nok forum til at debattere i, da der var meget forskellige holdninger til projektet i lærergruppen som helhed og meget forskellige forudsætninger med hensyn til viden om læsning.

Der har manglet ressourcer til omsætning af den teoretiske handleplan til konkret handleplan.

Evaluering og perspektivering

Ved den afsluttende drøftelse med konsulenten efter andet projektår vurderede lærerne, at udviklingsarbejdet havde været vellykket. Der var nu flere lærere, der var begyndt at anvende målsætningen som udgangspunkt for planlægning af læseundervisningen i klassen. Der er ikke fra lærernes side blevet sat spørgsmålstegn ved undervisningens indholdsside, læringsaspektet, tilrettelæggelsen, organisation, aktiviteter og materialer set i lyset af udviklingsarbejdet.

Der havde i anden projektperiode ikke været fokus på målfastsættelse for den enkelte elev, hvilket heller ikke var en del af projektet. Det må formodes, at skolen tager fat på at drøfte dette på et senere tidspunkt.

Det kan undre, at udviklingsarbejdet overvejende er foregået på et teoretisk plan, og at der i meget lille udstrækning har været sat fokus på, hvad der rent faktisk foregik i læseundervisningen, for at eleverne kunne nå de opstillede mål.

Alligevel mente lærerne, at arbejdet med at opstille mål øgede deres bevidsthed om undervisningens indhold. Desuden medvirkede det til fast strukturerede og formaliserede samarbejdsrelationer, der gav bedre udnyttelse af kollegaers ressourcer. Det medvirkede også til et øget krav om formidling.

Men dansklærerne er fortsat usikre på, om de kan leve op til målene, og hvordan de skal bruge dem.

For at fastholde målene påpeges nødvendigheden af kursusaktiviteter for de forskellige lærergrupper med inddragelse af den lokale læsekonsulent. Der ønskes debatoplæg fra PPR og indføring af klassekonferencer specielt med sigte på evaluering af opfyldelse af målformuleringerne.

Disse tiltag er dog endnu ikke blevet lagt ind i skolens arbejdsplan. Det eneste, der er planlagt i den forbindelse, er en såkaldt "afleveringsaften" i slutningen af skoleåret. Her skal hver dansklærer videregive sine erfaringer til næste års lærere på samme klassetrin.

Lærerne mente, at hvis andre skoler skulle begynde et lignende arbejde, er det nødvendigt med kontinuitet i arbejdet og med eksplicit stillingtagen af alle lærere. Der er behov for tid og forum til diskussion og for en markant 'tovholder' i projektet.

Måske kan lærerne i specialcentret være de ansvarlige for at fastholde målene, da de har kompetencen på området. Det er her, lærerne oplever, at de kan hente støtte og hjælp. Hvis det skal fungere, må der formuleres nogle klare forventninger til specialcentrets funktion. Det er også nødvendigt, at der bliver udarbejdet en vejledning om disse funktioner med en fast procedure og afsat den nødvendige tid til at udføre dem i.

Afslutningsvis må det understreges, at det at have en fælles handleplan med målformulering kræver fælles forberedelse og fælles evaluering.

Dokumentation over for andre lærere

Det er vigtigt at fastholde og formidle et arbejde af denne karakter. Styrken i projektet er, at alle lærere har været igennem processen. De har selv udarbejdet planen. Hvis andre skoler skal gøre noget lignende, er det vigtigt, at lærerne kommer igennem en proces, hvor de tager stilling til, hvordan en sådan plan skal udformes, så den passer til deres skoles elever.

Sammenfattende om temaets projekter

Kompetenceaspekter og evalueringsmåde

Der søges med disse udviklingsarbejder skabt et overblik over de forskellige færdigheder, som læseundervisningen skal fremme på de forskellige klassetrin og de måder, hvorpå man som lærer kan undersøge, om målet er nået. Det undersøges som regel ved brug af bestemte læseprøver på ord-, sætnings- og tekstniveau. På en af skolerne satte man sig for at konstruere materialer, der med hensyn til opgaveindhold systematisk var afpasset til brug på bestemte klassetrin.

Elevaktiviteter og læringssyn

Der er ikke, i disse arbejder med at beskrive læseundervisningens mål og midler, lagt vægt på beskrivelser af de aktivitetsformer, der skal fremme målene. Der er heller ikke tydelige markeringer vedrørende læringssyn. Der fokuseres på det, eleverne skal kunne.

Udviklingsarbejdernes karakter af fornyelse

Der er stor forskel på udviklingsarbejdernes forløb. De er generelt 'tænkt' på skolelederniveau og de dansklærere, der skal føre ideerne ud i praksis, stod ofte usikre i forhold til opgaven. Sideløbende med, at der blev formuleret handleplaner i snævre fagudvalg, fortsatte man med en undervisningspraksis, der var relativt upåvirket. På en af skolerne, hvor det var planen, at lærerne skulle samarbejde om udarbejdelse af systematiserede læse- og observationsmaterialer til de forskellige klassetrin, lod det sig ikke gøre at gennemføre et sådant samarbejde. Det abstrakte idegrundlag var ikke fælleseje i tilstrækkelig grad, og konsulentens forsøg på at fastholde skolens lærere på udviklingsarbejdets intentioner medførte blot frustrationer.

Resultater og konsekvenser

Disse udviklingsarbejder gik ud på at udarbejde beskrivelser af de forskellige færdighedsmål, der sættes i læseundervisningen på de forskellige klassetrin, og der formuleres relevante evalueringsredskaber. Men der tages ikke skridt til et organiseret samarbejde på skolerne med henblik på at sikre, at de enkelte læreres undervisning efter en overgangsperiode stemmer overens med den nye beskrivelse af mål og midler. Handleplanen offentliggøres, men det er op til de enkelte dansklærere at beslutte hvilke konsekvenser, den skal have for deres tilrettelæggelse af undervisningen for de enkelte elever. Der er ikke eksempler på, at en skole beslutter sig for en omlægning af læseundervisningen, så den er reelt koordineret af lærerteam på tværs af klassetrin og fag. En oversigt over læseundervisningens mål og midler har utvivlsomt stor værdi, som udtryk for en skoles pædagogiske profilering. Men det er vigtigt, at den følges op med iværksættelse af en konkret evaluering, hvor erfaringerne får betydning for en videreudvikling af planen.