Skolen i byen

Hobro ligger med godt ti tusinde af kommunens femten tusinde indbyggere i bunden af Mariager Fjord. Netop i sommeren 1997 blev Mariager Fjord erklæret død af iltsvind, og gennem længere tid havde fjord og by været i alle mediers og således også i det politiske fokus. Ved besøgsgruppens besøg i Hobro syntes fjorden dog at være vakt til live og i bedring.

Hobro Kommune udgør den sydligste del af Nordjyllands Amt, og kommunegrænsen danner amtsgrænse mod århus Amt (syd og øst) og mod Viborg Amt (sydvest).

Byens centrum og havn ligger lavt i den tunneldal, som fjorden udgør størstedelen af. Terrænet stiger derfor, både når man drager nordover og mod syd, hvor Hobro Gymnasium ligger i skovbrynet, som lukker for udsynet mod fjorden.

I 1958 vedtog Folketinget den gymnasielov, som resulterede i grengymnasiet. Det var dengang et politisk ønske, at gymnasiefrekvensen skulle øges de steder i Danmark, hvor den var relativt lav. Da de store årgange samtidig kom i gymnasiealderen, projekteredes der mange nye gymnasier i begyndelsen af 60'erne. Et af disse var Hobro Gymnasium, som kunne påbegynde undervisningen i 1961 i den nedlagte tekniske skoles bygninger. Hobro Gymnasium oprettedes som et kommunalt gymnasium og overgik i 1973 sammen med landets øvrige kommunale gymnasier til amts- eje.

Det indgik i projekteringen af gymnasiet, at der skulle være udvidelsesmuligheder, hvilket skulle vise sig at være en fremsynet disposition. Bygningerne, der i alt væsentligt er i ét plan, blev indviet på Amerikavej i 1966, men var allerede taget i brug i 1965, inden byggeriet var færdigt. Skolen er siden udvidet i et par omgange i takt med et stærkt stigende elevtal, sidst i 1984 med en tilbygning i to etager i skolens vestside. Tilbygningen indeholder bl.a. meget fine laboratorieområder. For tiden opfører amtet en bygning i forlængelse af gymnasiets østfløj, som skal huse Voksenuddannelsescenteret. Skolen har, indtil udviklingen i de seneste par år er begyndt at gå i den modsatte retning, været præget af overbelæg- ning.

Skolen gør et gedigent indtryk og er meget velholdt. Midt i skolen ligger den store samlingssal og på hver side heraf to atriumgårde, hvoraf den østlige, den såkaldte Grønnegård, blev overdækket i forbindelse med om- og tilbygningen i 1983-84, således at den nu indgår i fællesareal og kantineområde. I tilknytning til Grønnegården ligger skolens bibliotek, som ved sin centrale placering udgør et godt studieområde.

Skolen har to gymnastiksale, som også benyttes af byens idrætsforeninger i aftentimerne, men da skolen ikke selv har en sportshal, anvendes de idrætsfaciliteter, som ligger på Amerikavej nær ved skolen.

Lærerværelse og administration ligger centralt midt for samlingssalen. Administrationen mangler imidlertid plads med uheldige konsekvenser for ledelsens indbyrdes kommunikation, idet man har måttet indrette et kontor, adskilt fra den øvrige administration, til to af inspektorerne. Rektor har derfor planer om at flytte administrationen til gymnasiets østfløj. Placeringen af VUC's nye bygning klos op ad vinduerne til klasselokalerne i østfløjen vil efter rektors og lærernes mening være til gene for undervisningen, hvis disse lokaler skal benyttes som undervisningslokaler.

Såvel fællesarealer som klasselokaler er præget af orden, og skolen er velforsynet med kunstværker både inde og ude. Foran gymnasiet står Hobrostenen, en to og en halv meter høj skulptur, hugget i norsk granit af billedhuggeren Edgar Funch og afsløret i 1971. Hobrostenen pryder som skolens vartegn alt, som sendes ud fra skolen.

Hobro Gymnasium inviterer hvert år til skolefest med lanciers. I denne fest deltager henved 2000 elever, lærere, forældre og andre pårørende. Arrangementet indbefatter spisning for alle disse mennesker. Også den årlige skolekomedie samler fulde huse på gymnasiet, hvortil kommer andre arrangementer på skolen, som er åbne for egnens beboere. Gymnasiets faciliteter står til rådighed for og benyttes af mange foreninger i byen - bl.a. bruges skolens samlingssal til foredrag og koncerter. På mange måder indgår Hobro Gymnasium således som et aktiv for byen og for hele egnen.

Eleverne

Hobro Gymnasium ligger i en egn af landet, hvor der ikke er nogen stærk tradition for at vælge en gymnasial uddannelse.

Gymnasiet samler sine elever fra et stort opland, og mange elever har derfor en ganske lang transporttid til og fra skole. Alligevel er der god tilslutning til de mange frivillige aktiviteter uden for skoletiden - aktiviteter, som eleverne opfatter som en spændende og væsentlig del af livet på Hobro Gymnasium.

Som besøgende får man det indtryk, at hovedparten af eleverne er positive også over for skolearbejdet, karakteriserede mere ved det solide end ved det sprælske og med en baggrund, som gør, at skolen undgår mange af de problemer, som kan præge storbyskoler.

De fleste elever, som besøgsgruppen talte med, beskrev stemningen på skolen som positiv, og enkelte omtalte den som idyllisk og 'lidt Morten Korch-agtig'. Skolens elever er glade for deres skole, og mange udtalte over for besøgsgruppen, at det var den bedste skole, de havde gået på. Det er vel i den forbindelse betegnende for tilfredsheden, at den anke, som flest kan blive enige om, gælder opvarmningen af skolen. Man synes, der er lidt koldt til daglig.

Eleverne opfatter generelt sammenholdet i klassen og på tværs af klasserne som godt, og de elever, som besøgsgruppen talte med, fandt ikke, at der er konflikter mellem gymnasieelever og hf-kur- sister. Indbyrdes drilleri opfattes nærmest som "kærligt". Hf-kursisternes vurdering af hierarkiet på skolen er, at 1.g'erne ligger nederst, derefter følger 2.g'erne og 1.hf'erne, og øverst er 3.g'erne og 2.hf'erne placeret. Lidt mere kritisk på disse punkter er skolens egen spørgeskemaundersøgelse. Samtaletonen mellem lærere og elever er præget af gensidig respekt og venlighed. Skolen må således siges at tilbyde sine elever et godt socialt miljø.

Lærerne

Undervisningen varetages af 61 lærere. Kønsfordelingen er så ligelig, som den kan være, når antallet af lærere udgør et ulige tal. Der er en aldersspredning fra 28 til 64 år. Godt halvdelen af lærerne befinder sig i gruppen mellem 44 og 54 år, 35% i gruppen under 44 og 13% i gruppen over 54. Aldersfordelingen svarer således ganske nøje til gennemsnittet på danske gymnasier.

Langt de fleste lærere bor i lokalområdet, og adskillige har engageret sig i lokalsamfundet som bestyrelsesmedlemmer i f.eks. musikforening, teaterforening, folkeuniversitet eller på andre måder.

De sidste to års nedgang i elevtallet har præget det psykiske klima i lærergruppen, som frygter afskedigelser. Den utrygge beskæftigelsessituation og en hverdag, der opleves som præget af stort arbejdspres med omfattende mødeaktivitet, er medvirkende årsager til, at mere end halvdelen af lærerne føler, at deres daglige arbejde i enten meget høj eller høj grad er præget af stress.

Besøgsgruppen stødte flere gange i samtaler med lærere og elever på omtale af et par gamle konflikter mellem lærerne og rektor. Graden af konfliktfyldthed vurderes forskelligt fra lærer til lærer. Nogle føler sig dybt berørt af de gamle sager, kan ikke glemme og har trukket sig fra andet arbejde end deres undervisning. Andre er kommet over det, og nogle føler sig slet ikke berørt.

Langt de fleste lærere opfatter det indbyrdes sociale klima som positivt og engagerer sig energisk i de mange opgaver, som præger en skole med et aktivitetsniveau så højt som det, der kendetegner Hobro Gymnasium. Mange - især pædagogiske - initiativer opstår spontant, dvs. ved at kolleger, som arbejder godt sammen, selv går i gang.

Lærerne på Hobro Gymnasium besidder et stort potentiale.

Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel