[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

 

 

 

 

Fysik

Kursusnr: FY.1.03.99
Fag: Fysik
Arrangør: FYSIKURS, LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2,3., 2200 Kbh. N. Tlf: 3539 00 64, Fax: 3539 4814
Titel: Fysik på højt niveau
Kursusform: Internat
Tid: 22.-24. September 1999
Sted: Gentofte og H. C. Ørsted Instituttet
Deltagerantal: 30
Kursusleder: Karsten Refsgaard
Pris: 1900,- kr. for lærere ansat ved gymnasieskoler og hf og 2.800,- kr for øvrige deltagere
Tilmelding: På kupon I LMFK-bladet eller online på www.fy.gymfag.dk.
Tilmeldingsfrist: 15. August 1999

Kort beskrivelse af formål og indhold:

Kurset er rettet specielt til de lærere, der underviser på højt niveau eller som er interesseret i det. Kurset vil, som i de foregående år, være et forum for debat om fysikfaget i gymnasiet.

Deltagerne på kurset vil endvidere kunne hente inspiration og ideer til den daglige undervisning, og der bliver lejlighed til at diskutere pensum, større skriftlig opgave, eksperimentelle forløb mm.

Indhold:

Om den større skriftlige opgave ved Henrik Tarp-Johansen.
Om de skriftlige opgaver ved Carsten Claussen, formand for opgavekommissionen. Eksperimentets rolle i fysikundervisningen. Torben Lenskjær viser eksempler på nye og inspirerende fysikforsøg.
Besøg på Københavns Universitet, hvor unge forskere fortæller om deres arbejde.

Per Lundahl Thomsen, leder af småsatellitprogrammet på Dansk Rumforskningsinstitut, fortæller om Ørstedsatellitten, og en medarbejder fra DRI orienterer om de målinger og resultater, der indtil nu er kommet ned fra Ørsted.

 

Kursusnr: FY.1.04.99
Fag: Fysik
Arrangør: FYSIKURS, LMFK-sekretariatet Slotsgade 2,3., 2200 Kbh. N. Tlf: 3539 0064, Fax: 3539 4814
Titel: Bilens fysik og historie
Kursusform: Internat
Tid: 1.- 3. september 1999
Sted: Elmuseet i Tange ved Bjerringbro
Deltagerantal: Max. 35
Kursusleder: Flemming Petersen og Bjarning Grøn
Pris: 1900,- kr. for lærere ansat ved gymnasieskoler og hf og 2.850,- kr. for øvrige deltagere
Tilmelding: På kupon i LMFK-bladet eller online på www.fy.gymfag.dk
Tilmeldingsfrist: Vil fremgå af LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk

Kort beskrivelse af formål og indhold:

Kurset vil i høj grad forme sig således, at der tages udgangspunkt i en række nye teknologier som airbag, ABS-bremser og GPS-satellitnavigation, og med dem som eksempler vil de underliggende fysiske principper blive behandlet. Dette vil foregå ved demonstrationer, forsøgsopstillinger og foredrag. Dertil kommer et par foredrag, der vil sætte bilen ind i et kulturhistorisk, industrihistorisk og samfundsmæssigt perspektiv. Disse foredrag vil se på sammenhængen mellem den samfundsmæssige udvikling og udviklingen af bilens teknik.

Nogle teknologisk avancerede bilmærker vil være repræsenteret ved kurset med foredragsholdere og interessante bilmodeller.Der vil blive mulighed for at afprøve elbiler, studere solcellebiler og deltage i demonstration af og afprøve enkelte andre avancerede bilmodeller.

Indhold:

Nye, effektive motorer ved Peter Hedegaard, Alfa Romeo. Køredynamiske systemer, EPS (ABS-bremser) ved Frank Vad, Mercedes-Benz Danmark.

Airbags (m. demonstration) ved Allan Olsen, Mercedes-Benz Danmark.

GPS-satellitnavigationssystemet ved Allan Olsen, Mercedes-Benz Danmark.

Computer og biler ved Frank Vad, Mercedes-Benz Danmark.

Katalysatorer, keramiske materialer ved Orla Kristensen og Claus Mortensen, EUC Midt.

Bilfysik, herunder praktiske målinger på rullefelt af bl.a. effekt og moment.

Bilens kulturhistorie ved Christian Bundegaard, forfatter, oversætter og tidl. direktør for Gyldendal.

Bildesign ved repræsentant fra Alfa Romeos designcenter Centro Stile, Milano.

Trafikkens miljøbelastning og energiforbrug ved Leif Hald Pedersen, Trafikministeriet.

Elbiler, miljøaspekt og teknik ved Steen V. Jensen, DTU, og Ellertens opfinder

Elbiler og batteriproblematikken.

Hydrogen- og hybridbilen.

Demonstration og afprøvning af Citroën Saxo Electric og Berlingo Electric.

Demonstration af Mercedes-Benz S-klasse.

Demonstration og afprøvning af Alfa 156 2.0 Twin Spark.

Rundvisning på Elmuset.

 

Kursusnr: FY.1.06.99
Fag: Fysik
Arrangør: FYSIKURS, LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2,3., 2200 Kbh. N. Tlf: 3539 0064, Fax: 3539 4814
Titel: Musik-fysik
Kursusform: Internat
Tid: 22.- 24. september 1999
Sted: Århus
Deltagerantal: 30
Kursusledere: Hans Buhl, Steno Museet og Esper Fogh, SilkeborgAmtsgymnsium
Pris: 1900,- kr. for lærere ansat ved gymnasieskoler og hf og 2.850,- kr. for øvrige deltagere
Tilmelding: På kupon i LMFK-bladet eller online på www.fy.gymfag.dk
Tilmeldingsfrist: Vil fremgå af LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk

Kort beskrivelse af formål og indhold:

I de senere år har fysikfaget ændret sig i retning af et bredere fag med flere berøringsflader til andre fag. I bekendtgørelsen hedder det således, at undervisningen skal kvalificere eleverne til at deltage i kultur- og samfundsliv, og at en del af undervisningen skal være tematisk tilrettelagt.

I musik-fysik temaet har vi et spændende grænseområde mellem fysik og kulturliv. Her kan vi se musikken i sammenhæng med dens fysiske og tekniske forudsætninger, og vi kan anlægge et historisk filosofisk perspektiv.

Med udgangspunkt i Steno Museets særudstilling om Sfærernes Musik behandler kurset forholdet mellem musik og fysik fra begge synsvinkler.

Indhold:

Teoretisk akustik
Karsten Riisager, lektor ved Institut. for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Foredraget vil gennemgå nogle af de grundlæggende begreber i akustikken: svingninger i en og to dimensioner, kobling mellem disse, lydudstråling og lydbølger. Der vil blive vist enkelte eksempler på anvendelser. Desuden vil psykoakustikken (den menneskelige hørelse) blive behandlet.

Højttaleren
Leif Johannsen, lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus

Den elektrodynamiske transducer behandles på basis af ækvivalentdiagrammer. Herunder introduceres Laplacetransformen, impedansbegrebet samt overføringsfunktioner. Transducerens fundamentale egenskaber bestemmes derefter ud fra en simpel måleopstilling.

Rumakustik

Der introduceres nogle fundamentale rumakustiske begreber. Herefter lægges hovedvægten på opbygningen af et lytterum, der optimeres til aflytning af stereofonisk lyd over højttalere. Foredraget vil indeholde lydeksempler på nogle af de begreber, der behandles.

Forholdet mellem musik og fysik i videnskabshistorien
Hans Buhl, museumsinspektør ved Steno Museet

Gennem det meste af historien har der været en frugtbar vekselvirkning mellem musik og fysik. Dette belyses gennem emner som: Pythagoras, intervaller og talforhold musikteoriens rolle i middelalderens naturvidenskab samt Kepler og "sfærernes harmoni". Den moderne splittelse mellem humaniora og naturvidenskab vil også blive berørt.

I forlængelse af foredraget vil der være rundvisning i Steno Museets særudstilling "Sfærernes musiki".

Toneskalaer gennem tiderne
Gerhard Offenberg, lektor ved Risskov Amtsgymnasium

Musikeksempler med bl.a. renæssancemusik. Hvad er ren fysik, og hvad er kulturbestemt?

Violinens fysik,
et eksperimentelt foredrag Peter Sigmund, professor ved Fysisk Institut, Odense Universitet Knipset streng, spektret. Strøget streng, Helmholtz’s forsøg. Svingningsmønstre fra kassen. En violinist medvirker.

Eksperimenter i undervisningen
Esper Fogh, lektor ved Silkeborg Amtsgymnsium

Demonstrationsforsøg og forslag til elevforsøg. Desuden bliver der et kort besøg hos DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik) samt mulighed for at overvære en generalprøve med Århus Symfoniorkester.

 

Kursusnr: FY.1.07.99
Fag: Fysik
Arrangør: FYSIKURS, LMFK-sekretariatet Slotsgade 2,3., 2200 Kbh. N. Tlf: 3539 0064, Fax: 3539 4814
Titel: Årsmøde 1999
Kursusform: Internat
Tid: 9. - 10. oktober 1999
Sted: København
Deltagerantal: 50
Kursusleder: Hanne Søholm
Pris: Ca. 950,- kr. (ved fuld deltagelse inkl. overnatning)
Tilmelding: På kupon i LMFK-bladet eller online på www.fy.gymfag.dk
Tilmeldingsfrist: Vil fremgå af LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk

Kort beskrivelse af formål og indhold:

Årsmødet den 9. - 10. oktober 1999 holdes i samarbejde med de faglige foreninger i matematik, kemi og naturfag. Der vil på årsmødet være workshops, aktuelle foredrag og debatter om såvel faglige som pædagogiske emner. Der er tillige udstilling og demonstration af eksperimentelt udstyr og andre undervisningsmidler.

Fagkonsulenterne holder desuden møde med fagets lærere.

I tilknytning til mødet afholder Fysiklærerforeningen sin generalforsamling. Den detaljerede plan for årsmødet bringes i LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk.

Kursusnr: FY.1.08.98
Fag: Fysik
Arrangør: FYSIKURS, LMFK-sekretariatet Slotsgade 2,3., 2200 Kbh. N. Tlf: 3539 0064, Fax: 3539 4814
Titel: 9 regionalkurser
Kursusform: Eksternat
Tid: Februar - december 1999
Sted: Fordelt over hele landet
Deltagerantal: 9 x 25
Kursusleder: Regionalledere
Pris: 125,- kr.
Tilmelding: På kupon i LMFK-bladet eller online på www.fy.gymfag.dk
Tilmeldingsfrist: Vil fremgå af LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk

Kort beskrivelse af formål og indhold:

Vil fremgå af LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk . Overordnet tema for møderne er projektorganiseret undervisning.

 

Kursusnr: FY.1.09.99
Fag: Fysik
Arrangør: FYSIKURS, LMFK-sekretariatet Slotsgade 2,3., 2200 Kbh. N. Tlf: 3539 0064, Fax: 3539 4814
Titel: Aktuel eksperimentel forskning
Kursusform: Eksternat
Tid: 5 eftermiddage i efteråret 1999
Sted: IFA, Aarhus Universitet
Deltagerantal: 30
Kursusleder: Bjarning Grøn
Pris: 500,- kr. for lærere ansat ved gymnasieskoler og hf og 700,- kr. for øvrige deltagere
Tilmelding: På kupon i LMFK-bladet eller online på www.fy.gymfag.dk
Tilmeldingsfrist: Vil fremgå af LMFK-bladet samt på www.fy.gymfag.dk

Kort beskrivelse af formål og indhold:

Dette UNIkursus vil give deltagerne et indtryk af den eksperimentelle forskning, der finder sted på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.Ved kurset vil der samtidig blive lejlighed til at stifte bekendtskab med de muligheder, vore elever har for at lave eksperimenter på instituttet.

Uge 34, tirsdag 24/8: Acceleratorer ved Niels Hertel:
Acceleratorer er vigtige redskaber i moderne fysik, og i kurset vil de vigtigste acceleratortypers historie, funktion og anvendelse blive omtalt. Der vil desuden blive en rundvisning til nogle af de acceleratorer, der er på instituttet.

Uge 36, torsdag 9/9: Lagerring og Synkrotronstråling ved Søren Pape Møller:
Lagerringens funktion og anvendelse vil blive omtalt, med særlig vægt på synkrotronstråling. Der vil blive rundvisning ved lagerringen ASTRID, hvor man vil få lejlighed til at se synkrotronstrålingen samt nogle af de eksperimenter, der gør brug af den.

Uge 38, tirsdag 21/9: Scanning Tunneling Mikroskopi ved Erik Lægsgaard:
Introduktion til emnet, herunder en gennemgang af instrumentets opbygning, elektronik og programmel. Gennemgang af to "hotte" forskningsprojekter. Rundvisning i laboratoriet.

Uge 43, torsdag 28/10: Kvanteoptik ved Klaus Mølmer:
Med udgangspunkt i nye muligheder for at styre og observere kvantefysiske systemer som enkelte atomer og fotoner, er der i løbet af de sidste 10-15 år opstået et helt nyt fysisk forskningsfelt, kvanteoptikken. I kurset vil vi se på nogle af de væsentligste eksperimentelle teknikker, fx ulineær optik og laserkøling, og vi skal se på nogle af de spændende fænomener, der har været med til at gøre kvanteoptik til et "indsatsområde" for international forskningspolitik.

De nye eksperimenter rummer også vigtige perspektiver for undervisningen i kvantemekanik, og forslag til nye måder at indføre kvantemekanik i gymnasieundervisningen vil blive skitseret.

Uge 45, tirsdag 9/11: 14 C datering ved hjælp af acceleratormassespektrometri (AMS) ved Jan Heinemeier:
Brugen af en tandemaccelerator til detektion af 14 C-atomer ved massespektrometri har revolutioneret anvendelsesområderne for 14 C-datering, fordi der kan foretages præcisionsdatering af prøver, der indeholder 1.000-10.000 gange mindre kulstof, end hvad der kræves til en traditionel datering ved hjælp af radioaktivitetsmåling. Principperne i AMS-metoden vil blive omtalt, og der vil blive rundvisning ved tandemacceleratoren.


Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel