2. IT-erfaringer i undervisningen på hhx og htx

I en undervisningssammenhæng kan IT anvendes på mange forskellige måder, herunder

som skrive- eller regnemaskine med anvendelse af tekstbehandling og regneark - f.eks. som led i processkrivning

som et præsentationsværktøj - med mange nye måder at aflevere op-gaver eller præsentere stof på

til kommunikation - primært i form af e-mail enten internt fra elev til elev eller fra elev til lærer eller eksternt, dvs. med personer eller grupper unden for skolen

til informationssøgning - på inter-/intranet eller CD-rom

til indlæring - i form af programmel udviklet specielt til undervisning

En undersøgelse af IT i undervisningen på 5 erhvervsskoler, der er gennemført som et FoU-projekt på Handelsskolen i Ishøj, dokumenterer, at IT-området er i hastig udvikling på skolerne. Der satses kraftigt på området; udbygningstempoet i skolernes forsyning med maskiner er ganske imponerende, og mange pædagogiske initiativer er allerede sat i gang. Praktisk taget alle elever på hhx og htx bruger nærmest rutinemæssigt IT til indskrivning og informationsindsamling, og mindst fire femtedele af eleverne vælger at anvende IT ved de skriftlige prøver.

Alligevel konkluderer rapportens forfattere, at den moderne teknologi ikke har slået nok igennem i undervisningen, dvs. at en egentlig integration af IT i det faglige og pædagogiske arbejde endnu ikke er kommet så langt, som man kunne ønske. Der er næppe grund til at antage, at denne beskrivelse af situationen på 5 skoler ikke skulle være dækkende for hovedparten af landets øvrige erhvervsskoler.

I dette kapitel sammenfattes en række overvejelser om IT i undervisningen på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Med baggrund i konkrete erfaringer fra skolerne er det dels formålet at uddybe synspunkterne i ovennævnte rapport, dels at pege på nogle mulige veje i den fortsatte udvikling og udbygning af IT-integrationen i undervisningen på hhx og htx.

Kapitlet bygger på indsamlede erfaringer fra knap 20 erhvervsskoler med særlig vægt på erfaringerne fra de 13 skoler, der har haft såkaldte pc-klasser, jf. bilag 1. Erfaringerne - som altså stammer fra de skoler der har de mest omfattende og systematiserede IT-erfaringer - er tematiseret under en række overskrifter på tværs af de to uddannelser og de konkrete institutioner.

2.1 Eleverne og IT

Mange har hæftet sig ved, at de unge har et IT-forspring i forhold til lærerne.
Det skyldes vel nok især, at de har et mere åbent og frygtløst forhold til teknologien i sammenligning med mange af deres - måske midaldrende lærere.

I mange klasser findes elever, som teknisk set er dygtigere end de fleste af deres lærere, hvilket uden tvivl af nogle lærere kan opleves som et problem i forhold til en traditionel lærerrolle.

Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at en øget IT-integration ikke drejer sig om teknik, men om undervisning og pædagogik, og at de faglige mål, der gælder for fagene i dag, fortsat vil gælde - uanset at IT tages i anvendelse som et redskab i arbejdet. Det er således fortsat lærernes vigtigste opgave at støtte elevernes arbejde med at fastholde og udvikle det faglige perspektiv.

Det er også vigtigt at fastholde, at IT-færdighederne bestemt ikke er lige fordelt blandt eleverne, når de påbegynder deres erhvervsgymnasiale uddannelse.

IT-færdigheder er dermed blevet et nyt kriterium, eleverne differentierer sig ud fra. Og disse forskelle falder ikke altid sammen med andre måder, eleverne differentierer sig på. Ved at udnytte nogle af elevernes IT-forspring konstruktivt, så nogle elever hjælper andre elever eller hjælper læreren, kan der skabes grundlag for nogle anderledes og meget positive lærer elevrelationer, ligesom nogle elever kan få en succesoplevelse i skolen, som de måske ellers ikke ville få.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at forskellene med hensyn til IT-kvalifikationer blandt eleverne næppe vil blive mindre i en overskuelig fremtid - uanset udviklingen i grundskolens IT-undervisning og antal 12 let af pc´ere i hjemmene. En øget IT-integration vil således i sig selv være yderligere et argument for en øget undervisningsdifferentiering.

Piger og drenge

Forskellene mellem piger og drenge bliver ofte fremhævet i relation til IT.
Den generelle opfattelse er, at pigerne ofte kan mindre end drengene, når de starter på hhx eller htx, men også at de relativt hurtigt lærer meget.

Teknisk set bliver pigerne dog ved med at kunne mindre end drengene, og de har ikke den samme lyst til at eksperimentere og afprøve grænserne for teknikkens formåen eller til at "lege" med maskinerne. Til gengæld bruger de teknologien mere seriøst; de er meget interesserede i at bruge maskinerne til løsning af konkrete opgaver, ligesom de f.eks. ofte arkiverer med en bedre orden end drengene.

Pigernes holdning til IT er således ikke afvisende. Men det er karakteristisk, at de ikke har den samme tilbøjelighed som drengene til at vælge IT-fag på højt niveau. Pigeandelen blandt de elever på hhx, der vælger informationsteknologi på Aniveau, udgør f.eks. kun 25%, mens pigerne udgør lidt over halvdelen af alle elever taget under ét. En enkelt skole (Sønderborg Handelsskole) har på denne baggrund gennemført forsøg med en kønsopdelt undervisning i informationsteknologi, hvor undervisningen blev særlig tilrettelagt henholdsvis for piger og drenge, for bl.a. at se om dette skæve forhold kunne rettes op.

Motivation og "støj"

Det er en generel opfattelse på skolerne, at IT-integration i undervisningen har en motivationsskabende effekt i forhold til de fleste elever, og ligeledes at denne effekt ikke forsvinder, selv når nyhedens interesse har lagt sig. Det gælder ikke mindst eleverne i de såkaldte pc-klasser, som er meget bevidste om, at de får noget ekstra i forhold til de andre elever.

Et par udtalelser fra elever, der deltog i et FoU-projekt om IT i undervisningen på Horsens Handelsskole kan illustrere fænomenet: "Jeg syntes, det har været sjovt og spændende. Det er noget sjovere at sidde foran en computer og lære noget end at sidde ovre i klassen.

Jeg synes det er på tide, at IT bliver inddraget noget mere i de for skellige fag. Man går mere op i sagen, når man selv skal sidde og lave noget, og få det til at fungere." 

"Jeg finder det meget mere interessant at arbejde med IT. Det at vi både har brugt computeren som skriveredskab og informationsindsamler, synes jeg har været spændende og sjovt. Det er rart at komme ud af klassen, idet den daglige undervisning ofte kan betegnes som kedelig. Dette er efter min mening ikke tilfældet, når der bliver arbejdet med IT, det være sig både individuelt arbejde og arbejde i grupper." "Lærernes rolle er nok lidt mere passiv, men alligevel god, da vi har kunnet gå til dem og få hjælp til vores problemer. Det bevirkede også at lærerne havde mere tid til at hjælpe de enkelte grupper. Ved almindelig undervisning er lærerne selvfølgelig dominerende og styrende, men det var godt selv at prøve at styre og tilrettelægge." Som forklaringer på den motivationsskabende effekt i IT fremføres ofte, at det bliver tydeligere for eleverne, at "man får lavet noget". Produktet i undervisningen bliver med andre ord tydeligere både som led i og som resultat af en proces. Produktet får samtidig en anden værdi dels på grund af de layoutmæssige muligheder, og dels fordi teknologien åbner mulighed for, at produktet kan blive led i en kommunikation - og ikke kun med læreren.

Endvidere vil IT-integration ofte indebære nye arbejdsformer med en større valgfrihed, mere differentiering og variation samt mere aktivitet og selvstændighed for den enkelte elev. Og endelig kan IT "bringe virkeligheden ind i undervisningssituationen" på andre og mere radikale måder end det tidligere har været muligt - f.eks. med informationer og materialer fra Internettet, som til gengæld sjældent vil være tilpasset undervisningssituationen.

Men IT-integrationen åbner også nye støjkanaler i undervisningen, hvor der nu bliver mange flugtmuligheder ud på nettet og væk fra kommunikationen i undervisningen og i klassen. Mange skoler har derfor udarbejdet regelsæt omkring brugen og udnyttelsen af maskinerne, ligesom det er en generel erfaring, at langt fra alle dele af undervisningen bør foregå med tændte maskiner.

Flere lærere fortæller f.eks., at de meget håndfast er begyndt at skelne mellem forskellige typer af undervisningssituationer, hvor maskinerne enten skal være tændt eller slukkede. Det gælder for så vidt også i frikvarterne, idet nogle elever har svært ved at administrere deres tid ved maskinerne og f.eks. vælger at blive siddende ved deres maskiner også i pauserne.

Det er ikke først og fremmest computerspil, men derimod nettets mange muligheder for chat og for at downloade store dokumenter, der røver elevernes opmærksomhed. Som det udtrykkes i en rapport fra Sønderborg Handelsskole: 14 "Set fra elevernes synsvinkel er nettet og dets muligheder zapperkulturens optimale frembringelse, hvor de kan aflede opmærksomheden fra det kedelige og bundne og få afløb for en oplevelsessøgen af ubundet karakter, som tilmed foregår i klasseværelset i tryghed sammen med kammeraterne, samtidig med at de har illusionen af at vove pelsen når de indleder chats med fysisk nære eller fjerne personer på nettet

Bliver de dygtigere?

Spørgsmålet kan besvares entydigt positivt: Ja, de bliver dygtigere - i hvert fald til at arbejde med IT, hvilket givetvis er et vigtigt mål i sig selv.

Om de bliver dygtigere til fagene som sådan, er straks et mere kompliceret spørgsmål. De elever, der bruger IT ved de skriftlige prøver, opnår f.eks. ikke højere karakterer end de øvrige elever. IT-brugerne anvender åbenbart teknologien til at blive hurtigere færdige eller til at udarbejde længere besvarelser med et flottere layout, uden at de i øvrigt er kvalitativt bedre. Dette kan måske skyldes, at arbejdet med den nye skrivepædagogik ikke er slået tilstrækkelig igennem. Og det kan naturligvis også skyldes, at prøveformerne ikke er blevet ændret, efter at anvendelse af IT generelt blev tilladt ved prøver.

Praktisk taget alle lærere er opmærksomme på teknologiens muligheder som avanceret skrive- og regnemaskine og som kommunikationsredskab.

Sproglærere fremhæver endvidere, at IT kan være et frugtbart redskab, der kan bibringe eleverne en mere udviklet sproglig bevidsthed. Grammatikprogrammer kan f.eks. få eleverne til at finde deres egne måder at lære på, når de i højere grad selv får ansvar for at finde deres svagheder og arbejde videre med disse. Matematiklærere kan ligeledes oplyse, at nogle elever har stor gavn af de visualiseringsmuligheder, der ligger i en IT-inddragelse.

Mange lærere anfører dog, at der let sker en forskydning af opmærksomheden fra det indholdsmæssige i produktet over mod dets fremtrædelsesform, ligesom der er en tendens hos eleverne til at forveksle kvantitet og kvalitet, f.eks. sådan at de opfatter lange søgninger på Internettet som udtryk for fordybelse.

Eleverne har således brug for systematiseret undervisning i og hjælp til søgning på nettet, så det ikke bliver for tilfældigt eller kommer til at tage for lang tid. Lærerne fremhæver også, at der i alle fag vil være brug for en stor og systematisk indsats for at træne elevernes evne til kritisk vurdering af informationer. Generelt vil IT-integration forudsætte, at der i langt større udstrækning og mere systematisk end tidligere arbejdes med at lægge refleksionsfaser ind i undervisningen, hvor eleverne lærer at reflektere over læringens forløb og resultater. IT må således ikke opfattes som et redskab, der automatisk indebærer, at eleverne fagligt set bliver dygtigere, eller at de overordnede pædagogiske mål nås.

De foreløbige erfaringer med IT-integration antyder, at der kan være en tale om en vis Mattæuseffekt. Stærke elever, dvs. de elever, der kan søge, bearbejde og systematisere information, og som føler glæden ved selv at tage ansvar for at lære, har større umiddelbar gavn af IT end svage elever, der risikerer at drukne sig i teknikproblemer eller som har svært ved at navigere uden om nettets mange sandbanker og klippeskær. En øget IT-integration vil derfor kræve en særlig indsats over for de elever, som på forhånd synes at mangle tilstrækkelig selvtillid og motivation - ikke mindst fordi mødet med maskinerne hos nogle elever nærmest synes at forstærke oplevelsen af en manglende selvtillid.

2.2 Lærerne og IT

Principielt kan man skelne mellem fire forskellige grundholdninger til IT hos lærerne:

1) de generelt teknologibegejstrede: jo mere, jo bedre,

2) de skeptiske: vi kan ikke bruge IT i vores undervisning,

3) de redskabsorienterede: IT er et redskab, der skal anvendes inden for de bestående pædagogiske og organisatoriske rammer, og endelig

4) de udviklingsorienterede: IT er en parameter i pædagogisk og organisa- torisk udvikling af uddannelser og undervisning

Den tidligere omtalte rapport om IT i undervisningen på 5 erhvervsskoler synes at vise, at gruppen af stærkt skeptiske må antages at være ubetydelig.

Rapporten fastslår f.eks., at mellem 90 og 95% af lærerne har IT-udstyr derhjemme, omend udstyrets standard kan være ganske varierende, ligesom det naturligvis heller ikke er en garanti for, at de også bruger teknologien i undervisningen i større omfang. Praktisk taget alle lærere kan dog bekræfte, at de - eller deres elever i det mindste faktisk bruger IT i undervisningen.

Dermed understreger resultaterne i undersøgelsen, at det ikke længere er et spørgsmål, om IT bruges i undervisningen. I dag handler de centrale spørgsmål mere om, hvem der bruger IT, samt om omfanget og måden, teknologien bruges på. Flere undersøgelser viser, at eleverne først og fremmest bruger IT som en avanceret skrive- og regnemaskine og i et vist omfang til en ofte temmelig usystematisk informationssøgning på nettet, hvorimod de mere fagspecifikke programmer, intranet og databaser ikke bruges i særligt stort omfang. Eller anderledes udtrykt: IT bruges i stort omfang, men den nye teknologi er langt fra altid et integreret element i undervisningen.

Strategier for opkvalificering

Det er karakteristisk, at lærernes motivation for at anvende IT i undervisningen ofte er pædagogisk, dvs. at den begrundes i ønsket om større variation i undervisningen og en øget motivation hos eleverne. Mange ildsjæle er således gået i gang, men ofte uden i øvrigt at ændre rammerne for undervisningen. Det betyder, at der ofte har været tale om isolerede projekter uden den store spredningseffekt på den enkelte skole - bortset fra opkvalificeringen af de involverede lærere.

Det er en generel tilbagemelding fra skolerne, at lærernes IT-kvalifikationer endnu ikke er tilstrækkelige. Erfaringerne viser samtidig, at man kan skelne mellem tre forskellige former for IT-kvalifikationer hos lærerne, som bør sammentænkes og integreres i skolernes efteruddannelsesprogrammer, nemlig

• grundlæggende IT-kompetence (teknisk orienteret, uafhængig af fag),
• undervisningsmæssig IT-kompetence (generelt pædagogisk orienteret, delvist uafhængig af fag) og en
• fagspecifik IT-kompetence (afhængig af undervisningsfag)

Selv om langt de fleste lærere som nævnt er ganske ivrige IT-brugere derhjemme, synes en del lærere fortsat at savne en mere systematisk viden med hensyn til den grundlæggende IT-kompetence. Det er dog tydeligt, at der i dag især er behov for opkvalificering med hensyn til den fagspecifikke og den undervisningsmæssige IT-kompetence. Selv dygtige IT-brugere er nemlig ikke nødvendigvis dygtige til at se de muligheder for udvikling af undervisningen, som teknologianvendelsen rummer.

En del lærere mangler overblik over IT-mulighederne i deres fag, herunder fortrolighed med fagspecifikke IT-redskaber og et mere systematisk kendskab til særlige IT-baserede undervisningsmaterialer, hvilket måske bedst fremmes i de pædagogiske studiekredse. Det kniber endvidere med de generelt pædagogiske overvejelser, f.eks. med hensyn til teknologiens konsekvenser for realiseringen af de overordnede pædagogiske intentioner (elevernes selvstændighed, evne til at lære og til at tage ansvar for egen læring) eller med hensyn til konsekvenserne for lærerollen og rammerne for tilrettelæggelsen af undervisningen. Lærernes fortsatte IT-opkvalificering bør derfor knyttes tæt til udviklingen af nye undervisningsformer og samarbejdsformer, så de erhvervede IT-kvalifikationer implementeres og videreudvikles i skolens hverdag.

Endnu har kun et fåtal af skolerne indført systemer, hvor alle lærere er koblet op på skolens net hjemmefra via et modem og en "dial back"-funktion, så kommunikationen mellem administration og lærere, mellem lærerne indbyrdes eller mellem eleverne og skolen/lærerne i princippet kan foregå papirløst. Det er en generel opfattelse, at skridt i denne retning vil være væsentlige bidrag, der vil fremme IT-integrationen i undervisningen.

Nye lærerroller

IT-integrationen antages ofte at få den konsekvens, at rollen som konsulent kommer til at fylde mere i lærerrollen. En øget IT-integration vil således yderligere flytte opmærksomheden fra et mere traditionelt undervisningsbegreb med vægt på lærernes formidling af viden og indøven af færdigheder i skarpt afgrænsede fag over mod et nyt læringsbegreb med vægt på mere helhedsorienterede og selvstændiggørende undervisningsformer. Dermed vil en øget IT-integration også styrke bevægelsen væk fra den traditionelle lærerrolles privatpraktiserende enkeltfaglighed.

En matematiklærer, der deltog i et IT-forsøg i en 1. årsklasse på Handelsskolen i Ballerup, sammenfatter sine erfaringer på denne måde:

"Det var svært at vænne sig til ikke at kunne planlægge længere peri- oder forholdsvis detaljeret. Konstant måtte jeg korrigere min tids- plan, hvilket var frustrerende. Normalt ved jeg på forhånd nogenlun- de, hvad vi kan nå i timerne, men i dette forløb oplevede jeg, at det var meget forskelligt, hvad de enkelte elever kunne nå. Nogle måtte jeg give ekstra opgaver, andre mere tid....Jeg oplevede, at jeg som tiden gik blev mere spørgende end svarende. Det vil sige, at når ele- verne søgte min hjælp, stillede jeg flere spørgsmål, end jeg gav svar. Jeg mener derfor at kunne konkludere, at min rolle faktisk blev til vejlederens. Dog må jeg tilføje, at når jeg fandt, at planen for året skred for meget, genoptog jeg rollen som vidensformidler...Men nu, hvor jeg ser tilbage på året, kan jeg se, at jeg var mindre god til at gø re eleverne opmærksomme på, hvordan og hvornår de lærte noget. Det overlod jeg for meget til dem selv..."

Kommentaren viser, at en øget IT-integration får konsekvenser for lærerrollen - og dermed også for en lang række af de ting, den erfarne lærer har vænnet sig til at gøre mere eller mindre pr. automatik. Men det indebærer ikke, at lærerens betydning for undervisningens resultat bliver mindre. Snarere tværtimod!

En øget IT-integration vil således indebære en udvidelse af lærerrollen fremfor "bare" en ændring. Der vil fortsat være formidlingsopgaver i mere traditionel forstand, ligesom de klassiske lærerdyder stadigvæk vil være relevante, idet en gymnasial ungdomsuddannelse har væsentlige opgaver som socialiseringsrum for de unge. Samtidig vil lærerens opgaver i forbindelse med organisering og tilrettelæggelse af undervisningen og rammerne omkring den blive tydeligere. Et øget ansvar for egen læring hos eleverne vil derfor ikke på nogen måde reducere lærerens "ansvar for egen undervisning".

Eleverne skal givetvis undervises mere i på egen hånd at kunne fremskaffe og bearbejde informationer og omsætte dem til viden og indsigt. Det indebærer, at læreren i højere grad vil fungere som faglig støtte for de unge i rollerne som vejleder og sparringspartner. Men en øget elevautonomi vil samtidig forudsætte et meget bevidst arbejde med nye kombinationer og stadigt varierende grader af lærer-/elevstyring, hvor læreren bl.a. skal sørge for at fastholde eleverne på det, de skal arbejde med, så de faktisk bliver i stand til at arbejde selvstændigt og til at styre deres læringsproces.

Barrierer for IT-integration

Lærernes hyppigste begrundelser for ikke at inddrage IT i undervisningen i det omfang, som de faktisk ønsker, går dels på praktiske forhold, f.eks. at det kan være svært at komme til maskinerne, og dels på, at der ikke er "plads" nok inden for de rammer, der er fastlagt i de gældende fagplaner.

På trods af skolernes fortsatte udbygning af deres maskinpark, må man antage, at de praktiske forhold i en overskuelig fremtid vil have en vis bremsende effekt på IT-integrationen i undervisningen. Der kan dog i et vist omfang kompenseres for en evt. mangel på maskiner gennem skolernes planlægning og lærernes koordinering.

Det skal nævnes, at oplevelsen af at fagplanerne skulle være for stramme for en IT-inddragelse, ikke er entydig hos lærerne. Forskellige lærere inden for de samme fag på hhx eller htx kan således have divergerende opfattelser af, hvorvidt fagplanen levner plads til IT-integration. Det antyder, at opfattelserne snarere hænger sammen med de konkrete læreres faglige for-forståelser eller traditioner for en stærkt lærebogsstyret undervisning, hvilket kan hindre nogle lærere i at udnytte de frihedsgrader, der faktisk findes i fagplanerne.

IT-integrationen i undervisningen vil givetvis være forskellig fra fag til fag. Allerede i dag bruger fagene IT på forskellige måder - det gælder både anvendelsens omfang og de anvendte midler, dvs. de IT-genrer der benyttes. De naturvidenskabelige fag og ikke mindst matematik anvender f.eks. især de fagspecifikke programpakker, hvor de samfundsvidenskabelige fag i langt højere grad udnytter Internettet, mens sprogfagene både udnytter mulighederne på nettet og de særlige sprogprogrammer.

Generelt gælder, at IT naturligvis skal benyttes inden for de mål og inden for det faglige indhold, som er fastlagt i fagplanerne. Det betyder, at IT kun skal anvendes, såfremt det indebærer pædagogiske gevinster, der fremmer mulighederne for at nå de faglige mål.

Der kan på den anden side næppe være tvivl om, at en øget IT-integration vil bidrage til at udvikle nye sider af fagene, ligesom en IT-integration også kan indebære forskydninger i de enkelte fags indhold - uden at det dermed kan siges at bryde rammerne i de gældende fagplaner. Det nævnes f.eks. ofte, at IT tenderer at fremme dybden i arbejdet med fagene på bekostning af bredden i det faglige indhold. Mange lærere fremfører også, at IT ofte vil indebære en styrkelse af den skriftlige dimension på bekostning af fagenes mundtlige sider. Det vil derfor være vigtigt, at der arbejdes med udvikling af nye former for skriftlighed og mundtlighed - og måske også med forskellige hybridformer, der kan betegnes som "skriftlig mundtlighed" og "mundtlig skriftlighed".

2.3 Undervisning i, om og med IT

Noget af det specielle ved anvendelsen af IT i undervisningen er, at langt størstedelen af IT-redskaberne ikke umiddelbart er beregnet til undervisningssektoren, idet de er udviklet til brug i andre sammenhænge (f.eks. erhvervsliv eller forskning). Det er en banal pointe, men dog en pointe, at Bill Gates ikke tænker på undervisning, når Microsoft produktudvikler. I en virksomhed behøver man eksempelvis ikke spekulere over, hvorfor man anvender et regnskabsprogram i den daglige registrering. Men i en undervisningssammenhæng må man spørge, i hvilken udstrækning et givet, professionelt IT-redskab også kan anvendes til et helt andet formål, nemlig til indlæring af nogle faglige mål og udvikling af nogle personlige kvalifikationer hos eleverne. Undervisningssektoren må derfor gøre sig klart, hvorledes de ønskede kompetencer (faglige og personlige) bedst opnås ved anvendelse og eventuel tilpasning af de givne produkter på markedet.

IT har en dobbelt effekt i relation til undervisning, idet IT både påvirker undervisningens indhold og dens form. Denne dobbelte effekt i relation til undervisningen er givetvis ikke enestående for IT, men der kan næppe være tvivl om, at det er et særlig fremtrædende træk ved IT som ny kulturteknik.

IT kan således ikke kun anskues som et emne, dvs. noget der undervises i og om - f.eks. undervisning i anvendelse af tekstbehandling eller undervisning om teknologiens virksomheds- eller samfundsmæssige konsekvenser. IT må også opfattes som et undervisningsmiddel, dvs. et redskab i lærerens tilrettelæggelse og et element i elevernes læringsproces, hvor IT altså er noget der undervises med.

I forlængelse af en distinktion mellem IT som henholdsvis mål og middel i givne undervisningssammenhænge kan der ligeledes skelnes mellem forskellige formål for den konkrete IT-anvendelse. Inddragelsen af IT skal på den ene side sikre, at eleverne opnår de grundlæggende og nødvendige kvalifikationer på området. Men IT-inddragelsen skal på den anden side også bruges som et redskab til at forbedre undervisningen og kvalificere læringsprocesserne. I førstnævnte tilfælde er formålet at gøre eleverne til kvalificerede IT-brugere. I sin mest grundlæggende form kan det handle om, at eleverne bliver fortrolige med konkrete IT-applikationer, f.eks. databaser eller regneark inden for givne faglige områder. I det andet tilfælde drejer det sig mere om måder at tilrettelægge undervisningen på, så mulighederne i IT udnyttes med henblik på at fremme en række overordnede pædagogiske målsætninger, f.eks. at styrke elevernes selvstændighed eller deres evne til at lære og til at tage ansvar for egen læring.

Erfaringerne viser, at en IT-inddragelse, der kun omfatter undervisning i og om IT, forholdsvis let kan rummes inden for de bestående pædagogiske og organisatoriske rammer - i hvert fald principielt set. Men paradoksalt nok viser erfaringerne også, at en sådan undervisning ikke nødvendigvis får luft under vingerne. Praksis viser, at IT-anvendelsen i sådanne tilfælde ofte bliver til en række små og isolerede øer i fagene hver for sig, uden at potentialet i den nye teknologi udnyttes fuldt ud.

Omvendt synes skolernes erfaringer at vise, at

jo mere der undervises med IT,

jo mere IT-anvendelsen opfattes som middel snarere end som mål,

jo mere IT-integrationen ses som en opgave, der må koordineres på tværs af fagene, og

jo mere IT-anvendelsen udvikles med henblik på overordnede pædagogiske intentioner fremfor snævre IT-faglige formål,

desto lettere bliver det at integrere IT i undervisningen på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

IT-integration i undervisningen handler med andre ord mere om pædagogik end om IT. I stedet for at spørge:

Hvordan kan IT indpasses i undervisningen og i mine fag?

må der således spørges:

Hvilke organisatoriske rammer bør undervisningen have, og hvilke pædagogiske principper bør uddannelsen tilrettelægges efter, når mu- lighederne i den moderne teknologi og uddannelsens overordnede mål tages i betragtning?

Dermed kan der lettere skabes rum for anvendelsen af relevante IT-redskaber i den daglige undervisning, ligesom teknologien lettere kan bruges som afsæt for en større grad af tværfaglighed og for nye undervisningsformer. Og samtidig kan IT-mulighederne bruges som en offensiv parameter i den pædagogiske og organisatoriske udvikling af uddannelserne, hvor IT-integration i undervisningen bliver en katalysator i forandringsprocesser, der indebærer at undervisning ikke kun fastlægges ud fra en række standardiserede størrelser - alle sammen med talordet &eacuten eller &eacutet foran sig: &eacutet fag med &eacuten lærer i &eacuten klasse i &eacutet lokale i &eacuten lektion på &eacutet bestemt og på forhånd skemalagt tidspunkt.

Perspektiverne er store. Som enkle eksempler kan nævnes, at mulighederne for adskillelse af tid og rum i undervisningen som følge af en øget IT-integration kan betyde, at kravet om mødepligt for eleverne måske skal ophæves - i hvert fald delvist eller periodevist, ligesom en stigende anvendelse af IT-baserede medier vil sætte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af normalsidebegrebet i sprogfagenes fagplaner.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel