ForordDen foreliggende vejledning om praktik i læreruddannelsen efter loven fra 1997 er blevet til i et samarbejde med repræsentanter for alle de parter, der er direkte involveret i praktikken: Lærerseminariernes Rektorforsamling, Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling, Praktiklederforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, Praktiklærerforeningen, Danmarks Skolelederforening og Kommunernes Landsforening. Undervisningsministeriet takker alle for den store arbejdsindsats og det gode samarbejde. Ansvaret for vejledningens endelige udformning er naturligvis alene ministeriets. Vejledningen henvender sig til alle de nævnte parter. Gennem forslag, råd og anbefalinger skal den fremme et stadigt fastere og mere udvidet samarbejde mellem fag, pædagogik og praktik og derved bidrage til at opfylde lovgivernes mål om at styrke praktikken. Vejledningen knytter sig til reglerne om praktik, som kan findes i
I vejledningens tekst henviser bkg.s §... til den pågældende paragraf i uddannelsesbekendtgørelsen. Vejledningen anfører intet om de økonomiske forhold i forbindelse med praktikken. De afhænger af det praktiktaxameter, der fastlægges i finansloven, og af de aftaler om praktikvederlag m.v., der måtte blive indgået mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Indtil nye aftaler indgås, gælder dog fortsat Vejledning af 28. august 1992 om praktikvederlag og om arbejdstidsforhold for øvelsesskolelærere pr. 1. august 1992 med bilag, j.nr. 92-42351-33, samt ministeriets Cirkulære af 16. august 1993 om statens godtgørelse af kommunernes og de private skolers udgifter til praktik i læreruddannelsen med bilag, j.nr. 1993-31-910-8. Den foreliggende vejledning omfatter alene praktik i læreruddannelsen efter loven fra 1997. For praktik efter 1991-loven gælder fortsat ministeriets Vejledning om tilrettelæggelse og gennemførelse af lærerstuderendes praktik af 28. august 1992, j.nr. 1991-31-910-5. Undervisningsministeriet, maj 1999 |