Indhold2. Praktikkens parter og deres opgaver 5. Praktikkens tilrettelæggelse
Læreruddannelseslovens og uddannelsesbekendtgørelsens afsnit vedrørende praktik
ForordDen foreliggende vejledning om praktik i læreruddannelsen efter loven fra 1997 er blevet til i et samarbejde med repræsentanter for alle de parter, der er direkte involveret i praktikken: Lærerseminariernes Rektorforsamling, Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling, Praktiklederforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, Praktiklærerforeningen, Danmarks Skolelederforening og Kommunernes Landsforening. Undervisningsministeriet takker alle for den store arbejdsindsats og det gode samarbejde. Ansvaret for vejledningens endelige udformning er naturligvis alene ministeriets. Vejledningen henvender sig til alle de nævnte parter. Gennem forslag, råd og anbefalinger skal den fremme et stadigt fastere og mere udvidet samarbejde mellem fag, pædagogik og praktik og derved bidrage til at opfylde lovgivernes mål om at styrke praktikken. Vejledningen knytter sig til reglerne om praktik, som kan findes i
I vejledningens tekst henviser bkg.’s §... til den pågældende paragraf i uddannelsesbekendtgørelsen. Vejledningen anfører intet om de økonomiske forhold i forbindelse med praktikken. De afhænger af det praktiktaxameter, der fastlægges i finansloven, og af de aftaler om praktikvederlag m.v., der måtte blive indgået mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Indtil nye aftaler indgås, gælder dog fortsat Vejledning af 28. august 1992 om praktikvederlag og om arbejdstidsforhold for øvelsesskolelærere pr. 1. august 1992 med bilag, j.nr. 92-42351-33, samt ministeriets Cirkulære af 16. august 1993 om statens godtgørelse af kommunernes og de private skolers udgifter til praktik i læreruddannelsen med bilag, j.nr. 1993-31-910-8. Den foreliggende vejledning omfatter alene praktik i læreruddannelsen efter loven fra 1997. For praktik efter 1991-loven gælder fortsat ministeriets Vejledning om tilrettelæggelse og gennemførelse af lærerstuderendes praktik af 28. august 1992, j.nr. 1991-31-910-5. Undervisningsministeriet, maj 1999
1. Praktik i læreruddannelsen1.1. Praktikkens opgaveLæreruddannelsen er en professionsrettet uddannelse, som sigter mod undervisning og opdragelse af børn og unge primært inden for folkeskolens rammer. Praktik er et undervisningsfag på linie med uddannelsens øvrige fag, men har samtidig en gennemgående og sammenbindende funktion i læreruddannelsen. Faget praktik skal give de studerende øvelse i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser samt i at varetage almene læreropgaver på et niveau, der modsvarer kravene og udviklingen i skolen (bkg.s § 14, bilag 18). Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion, samarbejde og perspektivering. De studerende skal have praktik i alle deres liniefag og have en grundig introduktion til fagene som undervisningsfag i skolen. Praktikken skal være en integreret del af et forløb, hvor liniefag, pædagogiske fag og praktik i fællesskab bidrager til at opbygge den faglige, didaktiske og praktisk-metodiske kompetence, der kræves af en professionel lærer. Praktik skal ligeledes indeholde en personlighedsudviklende dimension, hvor de studerendes engagement, ansvarlighed og kommunikations- og samarbejdsevne indgår i udviklingen af lærerprofessionalisme. 1.2. Praktikkens progressionI tilrettelæggelsen af praktikforløbet tilstræbes en progression, der skal fremgå af det enkelte seminariums studieordning. Progressionen kommer til udtryk i
I den indledende praktik stilles de studerende over for afgrænsede, veldefinerede undervisningsopgaver i tilknytning til primært deres liniefag, og deres opmærksomhed rettes mod skolens mangesidige opgaver. I det videre praktikforløb øves de studerende tillige i at omsætte almen- og fagdidaktiske overvejelser til konkrete undervisningsforløb, både af faglig og tværfaglig karakter. Sidenhen udvides perspektivet, og kravene til de studerendes selvstændige, reflekterende indsats i forhold til alle sider af lærerens virksomhed skærpes.
2. Praktikkens parter og deres opgaver2.1. PraktikgruppenPraktik gennemføres normalt i grupper på 2 - 4 studerende. I særlige tilfælde kan praktik gennemføres individuelt. Sammen med praktiklærerens vejledning udgør praktikgruppen en væsentlig ramme for de studerendes overvejelser over pædagogisk virksomhed. Praktikgruppen er derfor ikke blot en gruppe af studerende, der fordeler nogle opgaver imellem sig i praktik. Praktikgruppen er et læringsmiljø, et didaktisk og fagligt relateret fællesskab, et studerende "lærerteam". I praktikgruppen stilles der spørgsmål og der argumenteres, og undervisningsforløb perspektiveres med teori og pædagogiske problemstillinger på flere niveauer. Praktikgruppen har især betydning ved
For at få et optimalt udbytte af praktikken er det afgørende, at praktikgruppens medlemmer indledningsvis formulerer forventninger til og mål for gruppens arbejde, og at gruppen i samarbejde med praktiklæreren fordeler og koordinerer opgaverne. Det er ligeledes vigtigt, at den indbyrdes kommunikation (f.eks. skriftlig i form af dagbøger e.l.) aftales. Endelig bør seminariet løbende støtte praktikgrupperne i at udvikle en målrettet pædagogisk dialog, og det bør tilstræbes, at de studerende på forskellig vis kvalificeres til aktiv deltagelse i en gruppes arbejde. 2.2. SeminarietDet er seminariets opgave at koordinere praktikken med uddannelsens øvrige dele, således at den studerende lærer at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Af seminariets studieordning skal det derfor fremgå, hvordan seminariet har etableret samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende (bkg.s § 6). Den overordnede planlægning og den daglige administration af praktikken forestås af seminariets praktikledelse. 2.3. SeminarielærerenSeminarielærernes opgaver i forbindelse med praktikken er udtryk for en helhedstænkning i forbindelse med de studerendes uddannelse. Seminariets lærere skal vejlede de studerende om faglige, didaktiske og pædagogiske problemer knyttet til den enkelte praktikgruppes konkrete opgaver. Seminariets lærere følger de studerende i praktikken og holder kontakt med praktikskolen og praktiklærerne i henhold til seminariets bestemmelser herom. Eksempelvis er enkelte vejledningstimer med deltagelse af både studerende, seminarielærer og praktiklærer et oplagt forum for fælles refleksion over lærervirksomhed. Grundlaget for en sådan fælles vejledning bør dels være de studerendes overvejelser over og erfaringer med praksis og dels de dertil knyttede teoretiske problemstillinger. Den fælles opgave for vejlederne er at styrke den studerendes forudsætninger for at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Praktikperiodens erfaringer inddrages i den fortsatte teoretiske undervisning. Det understreges endvidere, at samværet om undervisningsforløbene på seminariet i lige så høj grad er praksis, som samværet med børnene er det. En af forudsætningerne for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis i forbindelse med praktik er derfor, at seminarielærerne sammen med de studerende forholder sig kritisk og reflekterende til egen praksis. 2.4. PraktikskolenPraktikskolen skal have klargjort sig de opgaver og vilkår, der i henhold til gældende aftaler knytter sig til at være praktikskole. Praktik er en særlig uddannelsesopgave for en skole. At kunne give de studerende mulighed for at arbejde med egen lærerpraksis kræver, at praktikskolens kultur er udviklingsorienteret, og at arbejdsmiljøet er trygt og åbent. Praktikskolens organisation af praktikken skal være synlig for alle praktikkens parter, og specielt må praktiklærerne være velorienterede om deres opgaver og vilkår. Inden for de rammer, der er aftalt med seminariet, har skolelederen ansvaret for pratikkens afvikling. 2.5. PraktiklærerenLæreruddannelsens indhold er kendetegnet ved, at teoretiske studier og erhvervelse af praktisk erfaring vekselvirker gennem hele uddannelsen. Ansvaret for det studiemæssige udbytte påhviler både de studerende, seminariet og praktikskolen. Praktiklæreren har den centrale vejledningsopgave i praktikken. I spændingsfeltet mellem teoristudier og praksis kan opgaven deles i to:
Praktiklærerens forhold til de studerende er et uddannelsesforhold med de konsekvenser, det har for bevidsthed om autoritet og ansvar. Det er praktiklærerens opgave som vejleder at hjælpe de studerende med at udvikle handlefærdighed og dømmekraft. Praktiklæreren må komme med udspil, organisere samspillet, udrede forventningerne, afklare rollerne og igangsætte arbejdet - men opgaven har også læringsværdi for læreren. I mødet med de studerende udfordres således praktiklærerens faglige sprog, hans didaktiske begreber og hans faglige etik. Kort sagt forventes det, at praktiklæreren er målrettet og kan forestå en professionel, reflekterende vejledning, der finder sted i samarbejde med de øvrige parter, der er involveret i praktikken. 2.6. Samarbejdet mellem praktikskole og seminariumSamarbejdet mellem praktikskole og seminarium vedrører udmøntningen af mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og den lokale studieordning for praktik på det enkelte seminariums praktikskoler og omfatter derfor både seminariets praktikledelse, de studerende, praktiklærerne og praktikskolelederne. En væsentlig opgave er at skabe rammer og procedurer for konkretiseringen af bekendtgørelsens krav om samarbejde mellem fag, pædagogik og praktik og imellem uddannelsens teori- og praksisdel i videste forstand. Opfyldelsen af dette samarbejde kræver et højt informationsniveau og samtidig en klar og synlig ansvarsfordeling. Det er af stor betydning for de studerendes oplevelse af sammenhæng i studiet, at den organisatoriske ramme omkring samarbejdet i praktikken er velfungerende. De studerendes mulighed for forberedelse og for at påtage sig medansvar for praktikken hænger snævert sammen med en velbeskrevet praktik i den lokale studieordning. Det anbefales, at de studerende får mulighed for at gøre erfaringer med IT-baseret kommunikation i forbindelse med arbejdet på praktikskolen. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 0,6 årsværk eller 24 uger. Praktikken består af praktiktimer, vejledningstimer og praktikundervisningstimer (bkg.s § 5). Det indbyrdes forhold imellem de tre komponenter kan variere fra praktikperiode til praktikperiode i forhold til periodens tema, således som dette fremgår af det enkelte seminariums studieordning for praktik.
3. Praktikkens komponenter3.1. PraktiktimerI praktiktimerne skal de studerende undervise børn og varetage almene læreropgaver, således som de er beskrevet i mål og CKF for faget. I begyndelsen kan de studerendes aktivitet i praktiktimerne naturligt være knyttet til løsningen af afgrænsede opgaver i forhold til hele klassen eller til undervisning af og hjælp til mindre grupper eller enkelte elever. I den fortsatte praktik skal de studerende have lejlighed til at forestå stadig mere omfattende undervisningsforløb. I hele forløbet må praktiklæreren med respekt for princippet om progression stille de studerende over for opgaver, der både med hensyn til faglige og pædagogiske krav modsvarer de studerendes forudsætninger. Både ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktiktimen er praktiklæreren den, der med sin erfaring må vejlede de studerende i valget af undervisnings- og arbejdsformer, undervisningsmidler etc. Praktiklærerens ansvar er dobbelt: Han skal kunne stå inde for den undervisning, eleverne modtager. Samtidig er han den, der hjælper de studerende med at tilegne sig det pædagogiske håndelag, der sætter dem i stand til at omsætte deres praksis-teori i konkret pædagogisk handlen. 3.2. VejledningstimerI vejledningstimerne reflekterer praktiklæreren og de studerende over konkret lærerpraksis. Formålet er at hjælpe de studerende med at afklare og formulere deres egne intentioner, begrundelser og handlingsforslag samt at hjælpe dem til at vælge fokusområder i forbindelse med analyse og vurdering af fremtidige undervisningsforløb. Ved struktureringen af vejledningstimerne bør det eksemplariske princip anvendes. Centrale områder udvælges sammen med de studerende og gøres til genstand for vejledning og fordybelse. I den sammenhæng er det vigtigt, at vejlederen har overblik over, hvilke fagligt-pædagogiske temaer og perspektiver der tidligere har været belyst, så vejledningen samlet kan få bredde og alsidighed. Nogle af vejledningstimerne bør gennemføres med deltagelse af både seminarielærere, praktiklærere og studerende. Som eksempler på generelle opmærksomhedsfelter for vejledningen kan nævnes: Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i forhold til
Begreber som: Motivation, differentiering, undervisning/læring, konfliktløsning, lærerrolle, ansvar, samarbejde, formidling, fortælling, struktur, kreativitet, arbejdsvaner, individuelt / parvist / gruppevist arbejde, fag og tværfaglighed, fordybelse og overblik. 3.3. PraktikundervisningstimerDen mere generelle indføring i lærerens rolle og opgaver i skolen er henlagt til praktikundervisningstimerne. Indholdet i praktikundervisningstimerne tager sit udgangspunkt i praktikskolens daglige virksomhed og i den enkelte praktiklærers konkrete arbejde på skolen. Emne- og indholdsvalg skal knytte sig til den progressionstænkning, som fremgår af seminariets studieordning for praktik. Den overordnede planlægning af praktikundervisningstimerne sker i et samarbejde mellem praktikskole og seminarium, således at emnerne tilgodeser de studerendes forudsætninger og behov i den samlede uddannelse. Af emner, der kan indgå i denne undervisning, kan nævnes:
4. Vejledningen4.1. Vejledningens faserVejledningen af de studerende tager sit udgangspunkt i de studerendes forudsætninger og erfaringer. Vejledningen skal udfordre og støtte de studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse. At udfordre de studerende spørgende og diskuterende i denne proces og støtte dem i at drage konsekvenser og omsætte disse i handling er en central del af vejledningen. Vejledning er en struktureret samtale med praktiklæreren som leder og bør gennemføres på grundlag af et skriftligt oplæg fra de studerende (bkg.s § 14, bilag 18, CKF 3.5 og 4.5). Vejledningen omfatter følgende faser:
4.2. FørvejledningI den første vejledningssamtale afklares parternes forventninger til vejledningsforløbet. Derudover må der mellem den enkelte praktikgruppe og praktiklæreren aftales et eller flere fokusområder for den aktuelle praktikperiode og en fælles målsætning. I førvejledningen er det tænkningen hos de studerende, som er udgangspunktet. Det er de studerende, som må beskrive og begrunde, hvilke overvejelser de har gjort sig i forbindelse med en konkret undervisningsopgave. Vejledningen og de fælles overvejelser skal bidrage til at klargøre forholdet mellem de studerendes egen teori om undervisning og den planlagte praksis. Førvejledning er som sådan forpligtende og konsekvensrettet, idet vejledningen får praktiske konsekvenser for de studerendes videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Det er praktiklærerens opgave som vejleder at fornemme, hvornår de studerende har behov for yderligere problematisering eller bekræftelse, og at inddrage en bred vifte af professionsrelaterede perspektiver, som kan befordre deres pædagogiske tænkning. Af etiske eller faglige grunde kan praktiklæreren naturligvis være nødt til at bremse undervisningsforslag fra de studerende. 4.3. Iagttagelse af praksisSom vejleder at iagttage undervisning indebærer, at opmærksomheden rettes mod udvalgte felter i netop denne undervisning. Progressionen afspejler sig i, at det er forskellige forhold fra den iagttagne praksis, der behandles i den første praktik og i den sidste. De studerendes teoretiske kundskab og praktiske erfaring øges gennem uddannelsen, og forholdet mellem teori og praksis må formodes at fremstå stadig mere tydeligt. Praktiklæreren må derfor overveje, hvilke konsekvenser denne udvikling har for valg af opmærksomhedsfelter og for vejledningsforholdet. På grundlag af den iagttagne praksis og i forhold til praktikkens mål og CKF må vejlederen kunne redegøre for, hvor de studerende befinder sig i uddannelsesforløbet, og diskutere, hvilke perspektiver der fører videre, og derved gøre dem opmærksom på progressionen i deres egen læreproces. 4.4. EftervejledningUdgangspunktet for eftervejledningen er iagttagelser, beskrivelse og analyse af konkrete praksissituationer med valgt fokus. I eftervejledningen er det hensigtsmæssigt at variere formen for at træne de studerende systematisk i at modtage og forholde sig til kritik på en åben og reflekterende måde. De medstuderende må derfor inddrages aktivt i eftervejledningen. Variationen kan bestå i en skiftende forpligtelse til at sætte dagsordenen for, hvilke praksisfelter der eftervejledes om. Den enkelte studerende kan ønske, hvilke felter vedkommende primært ønsker vejledning i. Et skriftligt vejledningsgrundlag kan hjælpe til at skabe sammenhæng i de studerendes læreproces. Episodebeskrivelser, forundringslister og dagbøger udgør et fortrinligt arbejdsredskab, som kan levere indholdet i vejledningsgrundlaget. Ved skriftlighed kan de studerende fastholde egne idéer, planer, oplevelser og overvejelser og derved synliggøre deres egen læreproces. Eftervejledningen skal ses i relation til førvejledningens begrundede handlingsvalg og forestillinger om undervisningens resultater. Gradvist skal de studerende blive i stand til at vurdere egen lærerkompetence og derfor kunne redegøre for de konsekvenser, de på handlingsplanet drager af et gennemført undervisningsforløb.
5. Praktikkens tilrettelæggelse5.1. Almene forholdDen studerende skal have praktik hvert studieår og i alle sine liniefag. Praktikkens nærmere tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen. Praktikken tilrettelægges, så den enkelte studerende i hver praktikperiode deltager i såvel undervisning af børn som i varetagelsen af øvrige læreropgaver. Det er vigtigt, at den studerende møder faglige og pædagogiske udfordringer på forskellige klassetrin i løbet af praktikperioderne. Efter studieordningens bestemmelser forberedes den enkelte praktikperiode på seminariet. Med baggrund i seminariets undervisning i liniefagene og det pædagogiske fagområde fastlægges forskellige temaer og opmærksomhedsfelter, som den studerende skal arbejde med. Den endelige tilrettelæggelse af praktikperioden er en sag mellem den studerendes praktikgruppe og de praktiklærere, der medvirker i perioden. I efterbehandlingen af praktikken deltager lærerrepræsentanter for de fag, der på det givne tidspunkt er aktive, for at knytte, fastholde og styrke forbindelsen mellem fag, pædagogik og praktik. Den studerende skal udvikle evnen til at varetage læreropgaverne under forskellige vilkår og betingelser. Derfor må det ved tilrettelæggelsen af det samlede praktikforløb sikres, at den studerende får lejlighed til at møde skolen i al dens mangfoldighed som praktikant på forskellige skoler og i forskellige skolekulturer. 5.2. Lokale udfordringerUddannelsesbekendtgørelsen og dens konkrete udmøntning i praksis indebærer en række udfordringer lokalt til seminariets tilrettelæggelse af praktikken. Som eksempler kan nævnes:
Eksempel på progression: I den indledende praktikperiode lægges der op til, at de studerende gør de første erfaringer med at virke som lærere og at formulere sig skriftligt og mundtligt om hensigten med og resultatet af undervisningen. I samarbejde med faget "Skolen i samfundet" analyseres og vurderes skolen som organisation og institution, og klasselærerens arbejde belyses. I den følgende praktikperiode sættes der fokus på de didaktiske overvejelser, som enhver lærer må gøre sig i forbindelse med undervisningsvirksomhed. Der stiles mod, at de studerende i tilknytning til arbejdet med de pædagogiske fag og de første liniefag får forudsætninger for at planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning under hensyntagen til elevernes forskellighed og givne rammer og (for)mål. Skoleperioden har samarbejdsdimensionen og "alenedimensionen" som fokuspunkter. De studerende inddrages i samarbejdet i et lærerteam, med forældrene, skolens ledelse og andre personalegrupper. Det tilstræbes, at dette samarbejde baseres på indsigt i praktikskolens kultur og på aktiv deltagelse i dens daglige virksomhed. På baggrund af samarbejdet i lærerteamet gives der den enkelte studerende mulighed for i en periode selv at forestå undervisning. Skriftlig og mundtlig kommunikation som støtte for egen refleksion og samarbejdet med kolleger spiller her en væsentlig rolle. I bedømmelsesperioden sættes fokus på de studerendes pædagogiske og faglige kvalifikationer til selvstændigt og i samarbejde med andre at forestå og begrunde lærervirksomhed.
6. Skoleperioden6.1. Omfang og placeringIfølge uddannelsesbekendtgørelsen skal skoleperioden placeres enten i 3. eller 4. studieår og have et omfang på 7 - 9 uger (bkg.s § 5, stk. 3). Skoleperioden kan finde sted i folkeskolen, i en fri grundskole eller på en efterskole, dog således, at skoleperioden og bedømmelsespraktikken ikke kan gennemføres på samme skole (bkg.s § 18, stk. 2). Perioden afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. I skoleperioden skal den studerende tilegne sig viden om praktikskolens hele virksomhed og deltage aktivt - selvstændigt og i samarbejde med andre - i skolens daglige praksis. Den studerende skal ud over at varetage undervisningen i sine liniefag i størst muligt omfang deltage i andre læreropgaver, som f. eks. skole-hjem samarbejde, klasselærerfunktioner, teamsamarbejde, projektarbejde, møder i pædagogisk råd etc. - kort sagt i lærerens hverdag. De lokale bestemmelser og en mere specificeret indholdsbeskrivelse af skoleperioden bør fremgå af seminariets studieordning eller i form af en særskilt vejledning udarbejdet af seminariet. 6.2. TilrettelæggelseKontinuiteten i børnenes undervisning bør fastholdes, og skoleperioden bør derfor indgå i de almindelige undervisningsforløb i de berørte klasser. Perioden tilrettelægges som et forløb i sig selv og som en del af klassens og lærerteamets arbejde gennem året. Det kræver, at de studerende så tidligt som overhovedet muligt inddrages i den overordnede årsplanlægning sammen med det lærerteam, de tilknyttes i skoleperioden. Planlægningsmæssigt skal der findes en balance mellem de lokale læseplaner, der naturligvis sætter rammen for arbejdet, og hensynet til de studerendes muligheder for at udfolde sig og afprøve deres egen lærerrolle i en række forskellige situationer. Klassens forældrekreds bør orienteres om skoleperioden, og de studerende præsenteres for forældrene på det første forældremøde i det nye skoleår. Den eller de studerende tilknyttes et lærerteam. Ideelt set dækker læreres og studerendes fag hinanden helt. Men dette vil formodentlig kun i sjældnere tilfælde kunne lade sig gøre. Lærerteamet kan så i stedet være baseret på en klasse, en årgang eller en afdeling på praktikskolen. Det giver muligheder for fagspredning blandt de studerende, der tilknyttes teamet. En anden mulighed er, at teamet dannes på tværs af klasser m.v. og ud fra lærernes fag, så det f. eks. kun omfatter naturfagslærere. Dermed bliver liniefagene styrende for sammensætningen af studentergruppen. Skoleperioden bør omfatte mindst to af den enkelte studerendes liniefag. I skoleperioden overtager de studerende så hurtigt som muligt flest mulige af lærerteamets opgaver for at ende med selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i mindst den sidste halvdel af perioden. En del af klassens timer kan dog stadig læses af lærerteamet, og det endelige ansvar for undervisningen er naturligvis fortsat lærerteamets - og i sidste instans skolelederens. De studerendes skema kan variere i løbet af skoleperioden. I den del af perioden, hvor den studerende alene står for undervisningen, bør den studerendes opgaver samlet ligge så tæt som muligt på lærernes normale arbejde med undervisning og andet lærerarbejde for at gøre praktikken så virkelighedsnær som opnåeligt. I begrænset omfang kan andre praktiklærere og skoleklasser end lærerteamets medvirke ved afviklingen af den afsluttende selvstændige praktik. 6.3. VejledningI den første del af skoleperioden kan der tildeles de studerende vejledningstimer som i den almindelige praktik. Af hensyn til kontinuiteten i vejledningsarbejdet kan en af lærerne fra teamet fungere som hovedansvarlig for vejledningen. I den sidste del af skoleperioden bortfalder den traditionelle vejledning i forbindelse med de enkelte lektioner. Primært arbejder den studerende nu som "lærer" og har sit team at støtte sig til, på samme måde som lærerne i lærerteamet ville gøre det, jvf. den overordnede hensigt, at denne praktik skal være så virkelighedsnær som mulig. De studerende har imidlertid fortsat et "sikkerhedsnet" i form af skolelederen som den pædagogisk ansvarlige, ligesom den lærer, der var hovedansvarlig for vejledningen (eller eventuelt flere af teamets lærere i fællesskab) i begrænset omfang kan fungere som supervisor(er). 6.4. Tilknytning til seminarietI skoleperioden anbefales det, at de studerende løbende har kontakt med seminariets lærere, både liniefagslærere og de pædagogiske fags lærere, så der bliver mulighed for at udveksle, bearbejde og perspektivere erfaringer fra igangværende lærervirksomhed. På den måde sikres også i denne periode en tæt sammenhæng mellem praktikken på skolerne og uddannelsen på seminarierne, og de to parters, skolens og seminariets, fælles ansvar for praktikken understreges, jf. i øvrigt afsnit 2.3.
7. Bedømmelsen7.1. Vejledning om egnethed efter den enkelte praktikperiodeEfter hver afsluttet praktikperiode skal praktikskolen vejlede den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn (bkg.s § 18, stk. 1). Om principperne for denne rådgivning gælder,
Hvis konklusionen er negativ, meddeles det seminariet med en kort skriftlig begrundelse. En negativ konklusion bør ikke kunne komme som en overraskelse for den studerende. Praktiklæreren bør derfor tidligt i forløbet drøfte eventuelle problemer med den studerende og med skolelederen.
7.2. Afsluttende bedømmelse med skriftlig udtalelseEfter den sidste praktikperiode afgiver praktikskolen en skriftlig udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen viser, om den studerende i tilstrækkeligt omfang har tilegnet sig lærerkvalifikationer, som de er udtrykt i fagets mål og CKF (bkg.s § 18, stk. 2). Om den skriftlige udtalelse gælder i øvrigt,
I øvrigt anbefales det, at flere af den studerendes liniefag indgår i bedømmelsespraktikken, så den endelige vurdering hviler på det bredest mulige grundlag, og at udtalelsen på skolelederens initiativ udarbejdes så hurtigt som muligt efter bedømmelsespraktikkens afslutning.
8. Særlige forhold8.1. MødepligtDe studerende har mødepligt til praktik. Ved fravær underrettes skolelederen eller praktiklæreren efter de retningslinier, der gælder på den pågældende praktikskole. I øvrigt gælder de regler, som seminariet har fastsat i henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 3. 8. 2. TavshedspligtI praktikken er de studerende underlagt de samme regler som praktikskolens lærere. 8. 3. KlagemulighederKlage over seminariets afgørelser i forhold, der vedrører praktikkens indhold, omfang og tilrettelæggelse m.v., jf. studieordningens bestemmelser om praktikken, indgives til seminariet. Klage over forhold under selve praktikforløbet, f.eks. om samarbejdet med praktiklærerne, kan derimod ikke indgives til seminariet. Studerende, der får den slags problemer i praktikforløbet, må henvende sig til praktikskolens leder.
9. LitteraturLitteratur som beskæftiger sig med begreberne vejledning, praksisteori, vejledningsdidaktik og - metodik: Handal, Gunnar & Per Lauvås: På egne vilkår. En strategi for veiledning med lærere. Oslo: Cappelen, 1983
Praksisveileder eller øvningslærer?: Om veiledning i lærerutdanning og skole. Red. Kaare Skagen & Tom Tiller. Oslo: Aschehoug, 1983.
Johannesen, Eva, Erling Kokkersvold og Liv Vedeler: Rådgivning: tradisjoner, teoretiske perspektiver og praksis. Oslo: Universitetsforlaget, 1994.
Lauvås, Per, Kirsten Hofgaard Lycke & Gunnar Handal: Kollegavejledning i skolen. Århus: Klim, 1996.
Løw, Ole: Tal før du tænker: reflekterende vejledning i læreruddannelsen. Kvan, 1996, nr. 45, side 93-105.
Lauvås, Per & Gunnar Handal: Vejledning og praktisk fagteori. Århus: Klim, 1997.
Inglar, Tron: Lærer og veileder : om pædagogiske retninger, veiledningsstrategier og veiledningsteknikker. Oslo: Universitetsforlaget, 1997.
Jørgensen, Knud: Praktikkens didaktiske aspekt. KVAN, 1998, nr. 51, side 75-83. Litteratur som beskæftiger sig med praktikkens karakter af socialisering: Johnsson, Maud: Handledares syn på sin roll och ämneslärarpraktiken. Uppsala: Pedagogiska Institutionen, 1982.
Handledning under lärarpraktiken. Karin Ahlberg ...et al. Uppsala: Pedagogiska Institutionen, Uppsala Universitet, 1982.
Jordell, Karl Øyvind: Læreres læring. Læreren fra kall til lønnskamp: utvikling gjennom 250 år. Red. Karl Øyvind Jordell & Per Olaf Aamodt. Oslo: Tano, 1989, side 165-185.
Held, Finn: Den, som læser til lærer, lærer at læse til lærer, - og hvad skal man bruge det til? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1993, nr. 4, side 174-179.
Litteratur som beskæftiger sig med lære
BilagLÆRERUDDANNELSESLOVENS OG UDDANNELSESBEKENDTGØRELSENS AFSNIT VEDRØRENDE PRAKTIK LOVBEKENDTGØRELSE NR. 608 AF 10. JULI 1997 AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN: § 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerendefølgende fag og fagområder:....... 4) Praktik........ Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om: 1) de studerendes pligt til at deltage i seminariets undervisning og i praktikken.......... § 15. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter § 2. Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og seminariet. Stk. 3. Seminariet godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktivirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken. -o-o-o-o-o- 3 2 BEKENDTGØRELSE NR. 382 AF 19. JUNI 1998 OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN § 2. Uddannelsen varer 4 år. Stk. 2. I uddannelsen indgår praktik i et omfang, der svarer til 24 uger........ § 3. Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: ...... 6) Praktik...........................................................0,60 årsværk ...... § 5. Praktikken omfatter undervisningstimer med børn og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og desuden undervisning af de studerende ved praktikstedets lærere. Praktikken koordineres af seminariet med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag og i alle fire studieår. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt muligt også i andre skoleformer. Stk. 3. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller efterskole. Stk. 4. Praktikkens nærmere placering i hvert studieår og dens indhold, omfang og tilrettelæggelse skal fremgå af studieordningen, jf. § 20. § 6. Den studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med henblik herpå etableres der et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, praktiklærerne og de studerende. Stk. 2. Regler for samarbejdet efter stk. 1 fastsættes i studieordningen, jf. § 20, med respekt af de mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er fastlagt for de enkelte fag i uddannelsen. 3 3 § 7. Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine liniefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et selvvalgt emne. Opgaven, der er individuel og skriftlig, udarbejdes i sammenhæng med de pædagogiske fag og eventuelt praktikken og afsluttes normalt i 8. semester....... § 11. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten efter stk. 1. Det skal af disse regler fremgå, til hvilke dele af uddannelsen der er mødepligt. Der er dog altid mødepligt til praktik. ...... § 14. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og for kurserne efter § 12, stk. 1, henvises til følgende bilag: ......
BILAG 18 Mål Målet er, at den studerende med udgangspunkt i de skoler, hvor praktikken finder sted, alene og i samarbejde med andre kvalificerer sig til at: · Planlægge, gennemføre og vurdere undervisning. · Varetage almene læreropgaver. · Reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk. · Indgå aktivt i skolens daglige virksomhed. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Skolen 1.1 Det lokalt forankrede arbejde med skolens opgave. 1.2 Skolen som institution og organisation. 3 4 2. Undervisningen 2.1 Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i fag og tværfaglige forløb. 2.2 Differentiering af undervisnings- og læringsformer ud fra elevforudsætninger, rammer og mål. 2.3 Samarbejde med elever om målsætning, læringsansvar og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 2.4 Intern og ekstern evaluering af undervisning og elevernes læring. 3. Læreren 3.1 Læreren som klasselærer. 3.2 Iagttagelse, beskrivelse og analyse af socialt samspil. 3.3 Socialpædagogiske opgaver, herunder konfliktløsning og -bearbejdning. 3.4 Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 3.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation af egne lærererfaringer. 4. Samarbejdet 4.1 Skole-hjem samarbejde. 4.2 Kollega- og teamsamarbejde. 4.3 Samarbejde med skolens ledelse og øvrige personalegrupper. 4.4 Demokrati og elevmedbestemmelse. 4.5 Skriftlig og mundtlig kommunikation i skolens samarbejdsrelationer........ § 18. Efter hver afsluttet praktikperiode vejleder praktikstedet den studerende om dennes egnethed til undervisning af børn. Stk. 2. Faget praktik afsluttes med en bedømmelse, der gives efter en praktikperiode på mindst 3 uger på en folkeskole eller en fri grundskole, dog ikke på den skole, hvor skoleperioden har fundet sted. Praktikskolen afgiver en udtalelse, der munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Stk. 3. Studerende, der får bedømmelsen Ikke bestået i henhold til stk. 2, kan gå praktikperioden om. Det kan ske på en anden skole, hvis den studerende ønsker det....... § 20. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:...... 3) Praktikken, jf. § 5. TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE |
![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)