Forside | Indhold | Bund | Forrige/Næste

"Tal der taler"

fortsat fra forrige side

4.10 Elever, der fuldfører en uddannelse

Der er 9 års undervisningspligt. Derfor vil næsten alle frem til 9. klassetrin fuldføre grundskolen. For de øvrige uddannelser fuldfører alle, der gennemfører undervisningen og består eksaminerne efter de regler der gælder for uddannelserne. I 1998 fuldførte ca. 196.700 unge en uddannelse. Antal fuldførte fra forskellige uddannelsesniveauer afhænger af antallet på de pågældende årgangstrin, af andelen, der fortsætter på de forskellige uddannelser, og af frafald. Voksenuddannelse indgår ikke i denne opgørelse.

I 1998 forlod ca. 53.600 grundskolen eller 16.200 færre end i 1989, hvor antallet af fuldførte var periodens højeste. Afgang fra grundskolen afhænger af årgangens størrelse og overgangen til 10. klasse. En stigende andel vælger 10. klasse, i 1998 ca. 70 %.

I 1998 fuldførte ca. 24.600 unge en almengymnasial eksamen. I 1989 var tallet ca. 22.400. Antllet af unge, som fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse steg kraftigt. I 1998 fuldførte ca. 12.300 unge mod ca. 9.900 i 1989. I 1998 fuldførte ca. 34.100 unge et erhvervsfagligt skoleforløb mm., og ca. 36.000 et erhvervsfagligt hovedforløb mm. For både skole- og hovedforløb var der ikke en entydig udvikling i antallet af fuldførte. Den historiske udvikling bør også tolkes med forsigtighed, da erhvervsuddannelserne blev omstruktureret i perioden.

Fra 1989 til 1998 fuldførte et stigende antal unge en videregående uddannelse. I 1998 fuldførte ca. 5.600 en kort videregående uddannelse, ca. 14.600 en mellemlang videregående uddannelse, ca. 1.000 en grund- og basisuddannelse, ca. 5.800 en bacheloruddannelse og omkring 8.200 en kandidatuddannelse. I opgørelsesperioden blev bachelor- og kandidatstrukturen indført. Derfor bør man være varsom med konklusioner af den historiske udvikling i antal fuldførelser fra bacheloruddannelserne. For de kandidatuddannede ses en vækst i antallet af fuldførelser på ca. 62 % over ti år.

Aldrig tidligere har så mange fuldført en formel erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tabel 4.10
Elever der fuldfører en uddannelse, fordelt efter uddannelsesniveau, 1989 - 1998

Note: Eks. 1989 svarer til undervisningsåret 1988/89.
1) I 1994 blev htx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Fra 1995 skete de samme strukturændringer for hhx.
2) Indeholder også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx landbrugets forskolekursus mv. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen har benyttet sig af denne mulighed.
3) Indholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, PGU (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser mm.
4) At bacheloruddannelserne indeholder tal før uddannelserne blev formelt oprettet skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. fra før reformen havde denne struktur.
5) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og overbygningskandidatuddannelser.
6) P.g.a. registreringsproblemer er ph.d. tallene formentligt underestimeret.

Figur 4.10
Elever der fuldfører en uddannelse, fordelt efter uddannelsesniveau, 1989 – 1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

4.11 Fuldførelsesfrekvenser

Fuldførelsesfrekvenser bygger på modeltal, som er meget summariske og dækker over store variationer uddannelserne imellem. Bl.a. derfor bør tallene tolkes med stor forsigtighed. I beregningerne opgøres de forventede resultater ud fra tilgang, overgang og afgang inden for uddannelsessystemet i det pågældende år. Fuldførelsen afhænger af mange forhold, bl.a. krav til faglige kvalifikationer mv. Fuldførelsesfrekvensen er vigtig i forbindelse med den politiske målsætning om, at 95 % i løbet af ti år skal fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 50 % skal fuldføre en videregående uddannelse. Målopfyldelsen kan bl.a. ske ved nedbringelse af frafaldet.

I 1998 fuldførte 84 % af dem, der påbegyndte en almengymnasial uddannelse. Fuldførelsen for de erhvervsgymnasiale uddannelser lå lidt under med 80 %.

På erhvervsuddannelsesområdet er der taget mange initiativer til at nedbringe frafaldet. I 1991 blev erhvervsuddannelserne reformeret, og derfor forekommer der databrud, som kan gøre det problematisk at konkludere på den historiske fuldførelsesfrekvens i alle ti år. I 1998 var fuldførelsesfrekvensen 86 % for de, der fuldførte et erhvervsfagligt hovedforløb mm. Fuldførelsestendensen steg. På skoleforløb mm. ses en stagnerende fuldførelsestendens. I 1998 fuldførte 85 %.

Også kandidatuddannelserne har i perioden gennemgået en strukturomlægning til en bachelor/kandidatstruktur, hvor bacheloruddannelsen skal fuldføres, inden påbegyndelse af kandidatuddannelsen. Få uddannelser er fortsat udelte. Derfor er det ikke muligt at opgive en samlet fuldførelsesfrekvens. Samtidig er tidsserierne usikre. Men de mellemlange videregående uddannelser har relativ stabil fuldførelse. De korte videregående uddannelser og bacheloruddannelserne udviste et svagt fald, mens kandidatuddannelserne havde en stigning. I 1998 fuldførte 73 % en kort videregående uddannelse, 73 % en mellemlang videregående uddannelse, 54 % en bacheloruddannelse, 83 % en grund- og basisuddannelse, 70 % en udelt kandidatuddannelse og 77 % en overbygningskandidatuddannelse.

Tabel 4.11
Andel påbegyndte, der fuldfører uddannelsen, fordelt efter uddannelsesniveau, 1989 - 1998

Note: Eks. 1989 svarer til undervisningsåret 1988/89.
1) I 1994 blev htx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Fra 1995 skete de samme strukturændringer for hhx.
2) Indeholder også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx landbrugets forskolekursus mv. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen har benyttet sig af denne mulighed.
3) Indholder social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, PGU (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser mm.
4) At bacheloruddannelserne indeholder tal før uddannelserne blev formelt oprettet skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. fra før reformen havde denne struktur.
5) Udelte kandidatuddannelser er efter 1996, civilingeniør, læge, tandlæge, teolog, musik/kunst og arkitekt mv.
6) P.g.a. registreringsproblemer er ph.d. tallene formentligt underestimeret.
7) Tallene fra 1996 til 1998 afspejler tydeligt, at bachelor- og kandidatstrukturen er ved at slå igennem.

Figur 4.11
Andel påbegyndte, der fuldfører udvalgte videregående uddannelser, 1989 – 1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

4.12 Fuldførelsestider

Fuldførelsestiderne, dvs. tiden for at fuldføre en uddannelse, bygger på modeltal beregnet på grundlag af oplysninger om fuldførte det pågældende år. Tallene bør tolkes med stor forsigtighed, da resultaterne er meget summariske og dækker over store variationer på de enkelte uddannelser.

Fuldførelsestiderne var næsten uændrede eller svagt stigende fra 1989 til 1998.

I 1998 var den gennemsnitlige fuldførelsestid for et erhvervsfagligt skoleforløb mm. 0,7 år, og for et erhvervsfagligt hovedforløb mm. var fuldførelsestiden 2,1 år.

For de korte og de mellemlange videregående uddannelser lå tiden tæt på de normerede studietider svarende til en gennemsnitlig studietid på henholdsvis 2 år og 3,5 år. De mellemlange videregående uddannelsers fuldførelsestid steg svagt fra 1995, bl.a. fordi pædagoguddannelsen blev forlænget med et halvt år.

Kandidatuddannelserne har gennemgået en strukturomlægning i perioden, således at de fleste kandidatuddannelser påbegyndes efter en fuldført bachelorgrad.

I dag er den normerede tid for en delt kandidatuddannelse 5 år, 3 år på bachelor og 2 år på kandidatoverbygningen. Af tekniske grunde er det endnu ikke muligt at opgøre fuldførelsestiden for det samlede kandidatforløb. Da opgørelsen berører denne omlægningsperiode, bør tallene specielt her tolkes med forsigtighed.

For bacheloruddannelserne var den gennemsnitlige studietid i 1998 3,4 år.

For en overbygningskandidatuddannelse var tiden 3,8 år. For en udelt kandidatuddannelse var den gennemsnitlige studietid 6,2 år.

Tabel 4.12
Gennemsnitlig fuldførelsestid, fordelt efter uddannelsesniveau, 1989 – 1998

Note: Eks. 1989 svarer til undervisningsåret 1988/89.
1) Indeholder også korte erhvervsfaglige grundkurser som fx landbrugets forskolekursus mv. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet. merkantil EUD ændret, således at eleverne kunne forlænge indgangsforløbet fra 1 til 2 år. Rundt regnet halvdelen har benyttet sig af denne mulighed.
2) Indholder også social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser, PGU (fra 1997) samt andre længere erhvervsfaglige kurser mm.
3) At bacheloruddannelserne indeholder tal før uddannelserne blev formelt oprettet skyldes, at bl.a. HA og erhvervssprog mv. fra før reformen havde denne struktur.
4) Udelte kandidatuddannelser er efter 1996, civilingeniør, læge, tandlæge, teolog, musik/kunst og arkitekt mv.
5) P.g.a. registreringsproblemer er ph.d. tallene formentligt underestimeret.

Figur 4.12
Gennemsnitlig fuldførelsestid, fordelt på udvalgte videregående uddannelser, 1989 – 1998

Kilde: Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontors modelberegninger.

fortsættes på næste side

Forside | Indhold | Top | Forrige/Næste

Version 1.0 Juni 2000 • © Undervisningsministeriet. Udgivet af Undervisningsministeriet http://www.uvm.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering