Del 3

I 1995 bestod ingeniørarbejdsstyrken af ca. 61.500 personer. Skønsmæssigt er dette tal, ved udgangen af 1998, steget til ca. 64.500 fordelt på ca. 45.250 (70 %) diplomingeniører (inkl. tidligere teknikum- og akademiingeniører) og 19.250 (30 %) civilingeniører.

Ud af den samlede arbejdsstyrke på 64.500 er der ultimo 1998 godt 2.000 ledighedsberørte svarende til ca. 3,5%.

Ingeniørbeskæftigelsen er steget meget stærkt i de sidste 15 år fra godt 40.000 i 1983 til skønsmæssigt mere end 62.000 i 1998. Historisk set er beskæftigelsen således vokset med ca. 1.500 om året. Denne stigningstakt har kunnet holdes i perioder med både høj og lav økonomisk vækst i den danske økonomi. I perioden 1988 til 1993 steg ingeniørudbuddet dog så meget, at selv en betydelig beskæftigelsesvækst ikke kunne forhindre en stigning i ledigheden, der kulminerede med ca. 5.000 personer.

Over 23.000 ingeniører svarende til ca. 40 % af de beskæftigede ingeniører var i 1995 over 45 år. Mens aldersintervallet fra 36 til 45 år kun udgjorde ca. 22 %, var intervallet fra 26 til 35 år repræsenteret med over 35 %, dvs. ingeniører fra de store dimittendhold i perioden 1985 til 1995. Det betyder, at der inden for et 10-års perspektiv bliver en stor udskiftning i ingeniørarbejdsstyrken.

I 1995 var maskinretningen den største blandt de beskæftigede ingeniører med 28 %. Herefter fulgte elektroretningen med 26 %, byggeretningen med 24 % og kemiretningen med 9 %.

I perioden fra 1983 til 1995 voksede særligt kemiretningen, der blev mere end fordoblet, og elektroretningen med en stigning på 83 %. Mindst voksede antallet af beskæftigede bygningsingeniører (38 %).

Ingeniørbeskæftigelsen i private serviceerhverv er vokset særligt kraftigt. Den blev næsten fordoblet i perioden 1983 til 1995, og andelen voksede fra 31 til 37 %. Til gengæld faldt andelene inden for private fremstillingserhverv og offentlig service (med hver 3 procentpoint til henholdsvis 39 og 24 % i 1995).

Under de private serviceerhverv er det særligt kategorierne: rådgivende ingeniørvirksomhed, handelsvirksomhed og EDB-service, der er vokset. Inden for de tre nævnte servicekategorier ligger ca. 2/3 af beskæftigelsen i hovedstadsregionen. 71 % af beskæftigelsen inden for jern- og metalområdet ligger i Jylland og på Fyn.

På baggrund af de førnævnte tal for ingeniørernes aldersfordeling kan det udledes, at ca. 1.000 ingeniører i sidste halvdel af 1990'erne har forladt arbejdsmarkedet hvert år. Efter år 2000 vil dette tal stige til ca. 1.500 om året. Samtidig er dimittendproduktionen reduceret kraftigt.

Af figur 8 fremgår det, at der i 1993 til 1996 blev produceret ca. 3.000 ingeniører årligt.I 1997 faldt tallet til ca. 2.500 og i 1998 til ca. 2.100. I 1999 og i 2000 vil tallet falde til ca. 1.700 årligt.

Nettoresultatet bliver, at ingeniørarbejdsstyrken kun stiger yderst beskedent i de kommende år. Det samlede udbud af erhvervsaktive ingeniører vil stige fra 64.900 i 1999 til 65.983 i 2005 og 65.664 i 2010.

Frem til 2010 vil arbejdsstyrken således ligge stabilt på ca. 65.000. Dette dækker over en fortsat stigning for civilingeniørerne og et direkte fald for diplomingeniørerne.

Som før nævnt voksede ingeniørbeskæftigelsen i perioden 1983 til 1998 med ca. 1.500 om året. Hvis der var et tilstrækkeligt ingeniørudbud, er det realistisk at forudsætte, at denne beskæftigelsesvækst kunne fortsætte nogenlunde uændret uanset de økonomiske konjunkturer. Men som påpeget ovenfor kan et øget optag fra 1999 først påvirke udbuddet fra 2003. Det er derfor givet, at ingeniørmanglen vil stige i de kommende år. Selv under forudsætning af, at der kan gøres yderligere indhug i den nuværende bestand af ledige på ca. 2.000, vil der i 2005 være risiko for en mangel på mindst 5.000 personer, hvis de gode konjunkturer fortsætter.

Behovsanalyser viser, at risikoen for flaskehalse bliver specielt stor inden for elektronikindustrien og databranchen.

Også jern- og metalindustrien vil opleve flaskehalse. Rådgivende ingeniørvirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder kan få rekrutteringsproblemer specielt for civilingeniører.

Derfor har Undervisningsministeriet iværksat flere initiativer, der skal afhjælpe ingeniørmanglen.

Denne side indgår i publikationen "De tekniske uddannelser" som kapitel 3 af 3
© Undervisningsministeriet 2000