Netskolen

Læring og undervisning i de virtuelle rum

Af Hjørdis Beier, Konsulent

Nye redskaber for læring Udvikling af undervisningskulturen på alle niveauer i uddannelsessystemet er afhængig af undervisernes åbenhed og parathed til at bruge de nye medier og tage den nye kultur til sig i en frugtbar og udviklende dialog med eleverne. Lærerne skal gå ind i et kulturelt medspil og ikke se det som deres primære opgave at yde kulturelt modspil. Lærerne skal selv være lærende, og lade deres viden og erfaring være fødselshjælper for udvikling af elevernes viden og kompetencer. Derfor er det vigtigt at sætte ind med den personlige og professionelle udvikling af lærerkræfterne.

Heldigvis er der mange af den slags eksempler på, at lærerne selv tager initiativ til forandringer, at de griber bolden i luften og spiller med eleverne, så de sammen kan udvikle en ny skole- og læringskultur.

Men man kan ikke regne med, at det kommer af sig selv. Derfor er efteruddannelse både på det tekniske og det pædagogiske plan en nødvendighed. Men efteruddannelsen skal tage udgangspunkt i lærernes daglige skoleliv og bevæge sig derfra, ligesom lærerelevsamarbejdet udviklede sig på Mors i den konkrete situation ud fra elevernes virkelighed.

Så når lærerne skal lære om integration af informationsteknologien i fagene og i læreprocessen, skal informationsteknologien og nye måder at organisere læreprocessen på naturligvis være både objekt og subjekt for læringen.

Redskaber for lærernes læring Kursuskonceptet for Skole-IT, ‘Det pædagogiske IT-kørekort’ styrker og udvikler lærernes egen læringskultur, fordi kurset kun kan gennemføres i et teamsamarbejde, hvor læringen foregår både i de fysiske og i de virtuelle rum. Lærerne arbejder sammen i team på mellem 3 og 5 personer. Teamet løser opgaverne i fællesskab og udarbejder i fællesskab eksempler på undervisningsforløb, der skal være gennemførlige på egen skole. Arbejdet foregår dels på skolen, dels i lærerens eget hjem og dels i et samarbejde i det virtuelle rum, uafhængig af tid og sted, når det måtte passe den enkelte bedst. Vejlederen og kursister mødes en eller to gange, hvorefter vejledning og opgaverespons gives på nettet. Fordelene er at;

• form og indhold hænger sammen:
• man lærer om IT med IT.
• man lærer om teamsamarbejde ved at arbejde sammen i team.
• man lærer om elektronisk kommunikation og responsgivning ved at samarbejde på nettet med sin vejleder.
• man lærer om den nye undervisningskultur ved at være aktiv deltager i en ny læringskultur.

Når en lærer eller et lærerteam har gennemført et Skole-IT kursus, har de, udover de aktuelle pædagogiske og IT-håndværksmæssige kompetencer, fået et redskab til fortsat uddannelse i de virtuelle rum, enten alene eller sammen med andre.

Ny læringskultur

Viden forældes hurtigere end den produceres, og teknologien udvikler sig med en hast, som gør det umuligt at forudsige, hvilken viden og kompetencer vores børn vil få brug for igennem et langt arbejdsliv. Men vi kan med sikkerhed sige, at arbejde, produktion og læring i stadig højere grad bliver uafhængig af industrialismens tidsskemaer og fysiske tilstedeværelse. Derfor skal vi uddanne børn og unge til at kunne arbejde og samarbejde i de virtuelle rum. Set på den måde bliver det, der på både dansk og engelsk kaldes e-learning, til både et mål for en praktisk tilrettelæggelse af undervisning og læring for de mange, men også til et mål i sig selv. Måden at lære på bliver også et mål for selve læringen.

Netskolen www.netskolen.dk

Et pilotprojekt, et spydspidsprojekt under Undervisningsministeriet og UNI-C.

Netskolen er en internetbaseret grundskole, som tilbyder undervisning uafhængig af tid og sted. Læringsforløbende tilrettelægges, så de tilgodeser den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, men med fokus på samarbejde og kollektivitet i processen. Netskolen skal, når den er færdigudviklet, stille en samarbejdsplatform til rådighed og tilbyde de elektroniske rammer for administration af elever, lærere, kurser og materialer for skoler og kursusudbydere.

Målgruppen

Skolen retter sig mod børn i den undervisningspligtige alder, der af den ene eller den anden grund ikke modtager undervisning i en fysisk dansk skole. Netskolen skal give mulighed for, at disse børn uden problemer kan optages i eller vende tilbage til en dansk skole. Målgruppen er ganske omfattende:

Der er de børn, der er rejst ud i verden med deres forældre, som er udsendt i kortere eller længere tid forskellige steder i verden. Børnene går som regel enten i den lokale skole eller i en international skole. Men når de kommer hjem igen, opstår der ofte problemer. De er langt bagud for deres jævnaldrende rent sprogligt, og de har ikke fulgt med i udviklingen af den danske børne- og ungdomskultur. I det hele taget har de svært ved at tilpasse sig noget, som de troede var kendt, men som i virkeligheden er meget fremmed. Netskolen er et tilbud til dem om at holde deres sproglige og kulturelle kompetencer ved lige og udvikle dem alderssvarende.

Så er der cirkusbørnene, som hvert forår, må forlade deres skole for at følge med forældrene rundt i både udland og indland. Også de børn har brug for en undervisning, der er uafhængig af tid og sted.

På alle landets hospitaler er der børn, som har brug for en helt særlig form for undervisning, som kan tilbydes lige præcis, når børnene er klar til det, og som kan knytte an til den daglige undervisning i hjemskolen.

Danske og grønlandske børn i Grønland kan følge danskkurser på nettet, og tredjegenerationsdanskere rundt omkring i verden kan gennem Netskolen følge med i udviklingen af dansk sprog og kultur.

Fordi børn og unge skal uddannes til at arbejde og samarbejde i de virtuelle rum, bygger Netskolens pædagogik på samarbejde mellem eleverne og mellem lærere, elever og forældre. Den pædagogik og de læringsressourcer, der udvikles i Netskolen, vil således også være et tilbud, der forbereder børn i den almindelige danske grundskole til fremtidens samfund og ruster dem til livslang læring.

I pilotprojektet som gennemføres i foråret 2001, vil målgruppen imidlertid hovedsaligst være børn af rejsende forældre.

Undervisningens tilrettelæggelse i Netskolen

Den første marts startede de første elever i Netskolens pilotprojekt, med 47 danske børn, der bor i 24 forskellige lande spredt over hele kloden. Der bliver tilbudt tre undervisningsforløb i dansk på forskellige niveauer for elever mellem 7 og 16, og et matematikforløb for mellemtrinnet.

Undervisningsmaterialet i Netskolen er så åbent, at det giver plads for individuelle arbejdsmetoder, men samtidig så struktureret, at eleverne kan få et udbytte, selv om de kun har ringe eller ingen voksenkontakt på deres computerarbejdsplads. En meget vigtig del af ‘skolen’ er dog netkontakten til en ‘klasselærer’ og til ‘klassekammerater’. Opgaver og projekter kan således løses i fællesskaber med elever, der kan sidde i helt forskellige verdensdele, ligesom lærernes arbejdsplads også vil være uafhængig af tid og sted. bl. a. på grund af tidsforskellene, der i denne skole betyder, at det er læreren, der sover, når eleverne er vågne.

Prototypen på tekniske redskaber og pædagogiske modeller, bliver beskrevet og delvist afprøvet i Netskolens pilotprojekt. Se www.netskolen.dk

Krav til Netskolen

Kravet til skolens system er, at det skal være Internet- baseret og udelukkende bygge på Internet-standarder. Dermed sikres, at skolens ressourcer kan tilgås fra alle typer Internet-apparater, og at systemet løbende kan tilpasses den teknologiske udvikling.

Skolens faglige indhold skal leve op til læseplanernes krav, det indebærer blandt andet, at eleverne skal lære at samarbejde.

Elektronisk samarbejde bygger på moderne computernetværks evne til at kommunikere og dele information. Der opbygges virtuelle rum, hvor der kommunikeres vha. mail, chat, konferencer, der fordeles opgaver, indkaldes til møder og indgås aftaler vha. “tasks” og elektroniske kalendere, og der samarbejdes om udarbejdelse af dokumenter, som diskuteres og annoteres online. Medens beherskelsen af tekstbehandling, regneark, billedbehandling, lydredigering osv. er værktøjsmæssige færdigheder, som kan indøves gennem kurser og øvelser, er elektronisk samarbejde udtryk for kulturelle færdigheder, som er påkrævet overalt i det moderne samfund, og som kun indøves og udvikles gennem brug i den virkelige verden.

Derfor er det at gå i netskole læring i sig selv, og derfor skal Netskolen bygge på samme type teknik, som anvendes i alle andre organisationer og virksomheder. Ideelt set bør skolen oven i købet bygge på morgendagens teknologi, således at eleverne forberedes på fremtidens arbejds- og fritidsliv.

Portaler

Set fra brugernes side (lærere, elever og forældre) fungerer Netskolen som en såkaldt virksomheds-portal, som kan tilpasses de enkelte bruger- og aldersgrupper, og som viser netop den information, der er relevant for den enkelte bruger i den aktuelle situation. Dvs. en bruger ser relevante nyheder fra opslagstavlen, nye og gamle opgaver, der endnu ikke er løst eller afleveret, ulæst e-mail, kalender mv.

Ovenstående er en skitse til elevens hjemmeside i Microsoft Outlook, som samler alle funktioner i een og samme brugergrænseflade. Eleven kan imidlertid også se sin kalender og opgaver på sin Pocket PC og/eller læse sin mail vha. en mobil-telefon eller en webbrowser på en Internetcafé.

Services

Internet bliver mere og mere service-orienteret. Derfor skal Netskolen bygge på “web-services” -ikke “web-pages”.

En web-service er en software-komponent eller applikation, der kan kaldes over Internet. Det smarte er, at brugeren af en web-service ikke behøver at vide noget om den tekniske installation af tjenesten.

Et meget simpelt eksempel er en ordbogs-service: spørger man, “Hvad hedder en aborre på engelsk?”, får man svaret “a perch”.

Web-services kan gøres vilkårligt komplekse og vil typisk blive brugt til pædagogiske tjenester, som udvikles og vedligeholdes af fagspecialister. Netskolens lærere kan anvende disse pædagogiske tjenester i forbindelse med udarbejdelse og besvarelse af opgaver (se nedenfor). Teknikken skal afprøves i forbindelse med udviklingen af Net-skolen, og der skal udvikles eksempler på pædagogiske tjenester. Disse tjenester kan tage udgangspunkt i eksisterende web-sider (EMU’en, Fagenes Infoguide, SKODA m.fl.), hvis indhold omformes således, at det langt mere fleksibelt kan genbruges og indgå i forskellige undervisningsforløb

Opgavestyring mv.

Lærerne skal forsynes med administrative værktøjer til styring af elevopgaver og håndtering af undervisningsressourcer. Nedenstående er skitseret en lærerportal, der samler Netskolens administrative funktioner.

Opgaverne er organiseret i kurser. Ovenfor vises de opgaver, der anvendes i pilotprojektets “Eventyr” kursus.

1. Opgavetekst mv. vises som mail-tekst
   
   
2. Diverse undervisnings- eller læringsressourcer tilknyttes som vedlagte filer og/eller henvisninger.

Eleverne modtager opgaven som en mail, og opgaven vil fremgå på hans/hendes almindelige “task-liste” og i kalenderen.

Læreren kan forvalte et bibliotek af dokumenter under “Undervisningsressourcer”. Herfra kan de knyttes til opgaver, deles med andre lærere, redigeres mv.

Læringsressourcer og Portfolios

Netskolen skal tilbyde forfattere og lærere en sikker mulighed for at udvikle og forvalte undervisningsmaterialer og undervisningsforløb på Internettet. Alle undervisningsmaterialer - uanset om det er tekst, grafik, lyd, film eller andet - er digitale dokumenter. Samtidig skal eleverne have mulighed for at arbejde i fred og ro med opgaver, uden at andre kigger dem over skulderen, og konsultere læreren, inden besvarelsen offentliggøres til resten af holdet eller til hele verden.

Eleven og læreren skal også kunne gå tilbage til en tidligere version af et dokument og se, hvordan det så ud på dét tidspunkt, og eleven skal have en sikker portfolio, hvor opgaver og dokumenter kan gemmes, som dokumentation for elevens læring.

Udfordringen

Netskolen vil skulle fungere under forskellige betingelser, afhængig af målgruppe og muligheder for kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Groft sagt vil man kunne dele undervisningens tilrettelæggelse op i tre kategorier:

E-learning = træningsrummet:

Eleven sidder alene med selvinstruerende materiale, løser opgaver uafhængig af tid og sted og uden hjælp fra en lærer. Denne form kræver uendelig meget af læringsmaterialet, der skal være selvinstruerende og ‘selvmotiverende’. Metoden egner sig bedst til ren færdighedsindlæring, fx til træning i brug af et nyt stykke software, en grammatisk øvelse, stavetræning eller lignende.

Netsamarbejde=studierummet:

Elever og lærer etablerer en fælles forståelse for opgavens indhold og gennemførelse gennem fælles timer, gerne tilstedeværelsestimer, hvor man lærer hinanden at kende og laver aftaler om samarbejde og læringsindhold. Der samarbejdes derefter i de virtuelle rum. Metoden vil være god til projektopgaver og emnearbejder, hvor planlægning og tilrettelæggelse sker under møder mellem lærere og elever, mens selve produktionen sker i et samarbejde, der er uafhængig af tid og sted. Metoden egner sig til samarbejdsprojekter både i den almindelige fysiske skole og i en Netskole for børn, der i kortere perioder ikke kan deltage i den almindelige undervisning fx. på grund af hospitalsophold, ferierejser eller lignende. Metoden kræver meget af samarbejdsplatformen.

Virtuel skole = hyperrummet

Den mest krævende form. Samarbejdsplatform, læringsmateriale og lærerpersonlighed skal gøre det muligt at etablere et socialt rum på trods af, at man ikke har set hinanden, og på den måde etablere et fælles læringsunivers. Metoden er meget ressourcekrævende både mht. til samarbejdsplatform, læringsmateriale og lærertimer.

Netskolen, som i pilotfasen er en ren virtuel skole, har endnu kun få erfaringer, men meget tyder på, at jo yngre eleverne er, jo nemmere har de ved at føle sig tilpas i hyperrummet. Om dette udelukkende skyldes deres ungdommelige gåpå-mod, eller om man allerede kan iagttage en generationskløft mellem de 9-årige og de 15-årige, i forhold til at udvikle sociale rum i et virtuelt samarbejde, er uvist. Men det bliver spændende at følge udviklingen.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse, læring og IT" som kapitel 13 af 26
© Undervisningsministeriet 2002