Computeren som et medium for kommunikation

Af Helle Mejlhede Hansen, Adjunkt, Danmarks Pædagogiske Universitet

Udviklingsarbejder i computer-baseret skrivepædagogik

I rapporten IT i folkeskolen fremgår det, at Danmark i international sammenligning er kommet langt med implementeringen af IT, både teknologisk og pædagogisk, men undersøgelsen viser også “med stor tydelighed, at der er problemer med den pædagogiske anvendelse af computere i undervisningen”.¹

En væsentlig forudsætning for at fremme den pædagogiske anvendelse er at se computeren som et medium for kommunikation². Det vil ændre såvel computer og fagforståelse som det traditionelle læringsparadigme, som bl.a. er karakteriseret ved klasseundervisning, svag betoning af kommunikationskompetencer og forholdsvis passive elever³. Computeren som et medium for kommunikation betyder også, at eleverne får mulighed for at udvikle sproglig og kommunikativ kompetence og at udvikle kompetence i at samarbejde med andre.

I anvendelsen af computeren i skriveundervisningen ligger spiren til at se computeren som et medium for kommunikation. Under et forsøgs og udviklingsarbejde i 1989-1991⁴ , der bl.a. drejede sig om koblingen mellem procesorienteret skrive-pædagogik og computer, tegnede der sig et billede af computeren som et medium for kommunikation. Som lærer havde jeg lagt op til, at eleverne skulle lære tekstbehandlingens muligheder i skrive-processen, ligesom de skulle lære skrivehåndværket. Alt i alt en instrumentel tilgang til computerskrivning⁵.

Imidlertid udspandt der sig et dynamisk net af kommunikation mellem eleverne indbyrdes, mellem computerskærm og elever, mellem lærere og elever. Kommunikationen holdt sig heller ikke inden for rammerne af computerlokalet, men bredte sig som et netværk uden for skolen når eleverne ville indhente oplysninger til deres tekst hos egnens slotsfrue eller hos arkivaren på lokalhistorisk arkiv.

Det så ud til, at computeren medierede en særlig form for kommunikation, som samtidig nedbrød traditionelle undervisningsformer.

I et forsknings- og udviklingsarbejde 1998-2002 er disse iagttagelser lagt til grund for en egentlig undersøgelse af, hvad det er for en kommunikation, der udvikler sig omkring computeren, og hvilke kommunikative kompetencer eleverne udvikler i kommunikationen, sammenlignet med ikke computerbaseret kommunikation⁶.

Undersøgelsen skal bruges til at ændre synet på computeren fra at være maskine og redskab i den traditionelle undervisning til at være et medium for kommunikation. Herved integreres computer og fag, og der udvikles en undervisning og læring, der består af et netværk af kommunikation. Netværket kobles sammen med andre netværk både inden for og på tværs af faget.

Computeren som et medium for kommunikation

Når computeren ses som et medium for kommunikation, betyder det, at inddragelsen af computeren i undervisningen ændrer og forøger den kommunikation, der normalt foregår i en klasseundervisning uden computer. Kommunikationen i klasseundervisningen er oftest karakteriseret ved at være lineær. Der overføres en meddelelse fra en klart defineret afsender (læreren) til en klart defineret modtager (eleverne). Kommunikationen ved computeren er karakteriseret ved at være et non lineært netværk af relationer og associationer, der er bestemt af mål og indhold i den konkrete undervisnings- og læringssituation. Kommunikationen er både synkron og asynkron.

Et eksempel: Eleverne i 4. klasse skal skrive et brev til deres pennevenner i Kampala, Uganda. Der arbejdes med eksplicit adressat. Opgaven er at lave en asynkron kommunikation, hvor afsender og modtager ikke er til stede på samme tid og sted. I en synkron kommunikation, hvor der ikke er forskydning i tid og sted, opstiller eleverne sammen med læreren mål for brevskrivningen og laver et mind map over de emner, man kan inddrage i brevet. Eleverne skal arbejde parvis og skrive et brev sammen.

Mål og mind map er de redskaber, der styrer deres brevskrivning. Hvert makkerpar må udvide eller slette emner i mind mappet, så de kan differentiere deres brev i forhold til det fælles mind map. Ved computeren udvikler der sig en kommunikation om mind mappet mellem de to elever, en såkaldt face-to-face kommunikation, men snart inddrages computeren i en triangulær kommunikation: Der går kommunikationslinjer fra eleven A til computeren, fra computeren til elev A og B samtidig og herfra fra elev B til elev A og tilbage igen i en spiralproces, der er refleksiv og responderende. Eleverne kommunikerer med skærmteksten, der langsomt vokser frem, og henter associationer og argumentation til det videre skrivearbejde. Den triangulære synkrone kommunikation forlades i princippet, og der sker en forskydning i tid, når eleverne inddrager tidligere erfaringer og viden som kontekst i skrivningen.

Den synkrone kommunikation træder i kraft igen, når lærerens viden indhentes fra konteksten.

Netværket består altså af flere forskellige kommunikationssituationer, der er løst koblet til hinanden. Det betyder, at man kan skifte fra en triangulær kommunikation til en face-to-face kommunikation og igen til den asynkrone kommunikation i brevet til pennevennerne. Tekst-produktion ved computeren udløser flest netværk i sammenligning med andre danskfaglige aktiviteter. Jo mere kommunikation, jo flere muligheder for udvikling af sprog.

I princippet er netværket af kommunikation uendeligt. Der kan associeres og relateres til situationer uden for selve tekstproduktionen. Der kan kobles til Internet og bibliotek for informationssøgning og læsning, og der kan kobles til det fysiske rum, hvis eleverne vil undersøge og relatere til håndgribelige ting, de vil inddrage i deres asynkrone kommunikation. I praksis vil net-værksstørrelsen og koblingerne dog være bestemt af undervisningen mål og situation.

Computeren er kernen i kommunikationen, fordi den ændrer det traditionelle kommunikationsmønster, som karakteriserer en traditionel undervisning, også traditionel undervisning med computeren forstået som maskine eller redskab. Computeren skaber en kommunikation, der danner et netværk af associationer, relationer og interaktioner mellem deltagerne i kommunikationen med mulighed for løse koblinger til andre netværk⁷. Antallet af netværk kan som nævnt øges uendeligt, men samtidig udgør netværket en fast struktur at arbejde udfra.

Danskfaget som sprog og kommunikation

Kommunikation som løst koblede netværk er interessant, fordi eleverne i hvert eneste netværk udvikler sprog og tænkning. Særlig interessant er den triangulære kommunikation mellem elever og computer. Kommunikation rummer ikke alene sprog, men også nonverbal tænkning som ligger latent i kommunikationen. Netværkskommunikationen øger muligheden for at de nonverbale tankeprocesser flyttes over i det bevidste og gøres sproglige, sådan at eleverne øger deres sproglige udvikling, når computeren er kernen i kommunikationsnetværket.

En analyse fra forsknings - og udviklingsarbejdet af kommunikationen ved computeren viser, at eleverne udvikler en særlig grad af sprog, argumentation og refleksivitet, når skærmtekst og elever kommunikerer - i sammenligning med en kommunikation hvori computeren ikke indgår. Hvis ikke eleverne havde skullet kommunikere om at skrive en tekst på computeren, havde de ikke haft grund til at formulere sig verbalt, argumentere og reflektere og dermed bevidstgøre sig i forhold til skriveopgaven.

Analysen viser også, at arbejdet med teksten ikke kun er indholdsorienteret. Eleverne arbejder med tekstbegreber som genre, disposition og adressat. Når de kommunikerer om tekst uden computer, er indholdsorienteringen langt mere dominerende og arbejdet med de overordnede tekstbegreber nedtonet.

I netværkskommunikationen indgår mundtlighed, skriftlighed, læsning, billedlæsning, fysisk aktivitet og lytning som relationer af symbolske repræsentationer. I princippet er de ligestillede og kan benyttes alt efter mål og situation.

I kommunikationen dannes der et kontinuum mellem tale og skrift, mellem billede og sprogligt udtryk, mellem fysisk aktivitet og læsning. Der er tale om løse koblinger, så koblingerne kan skiftes ud. Det bryder med en traditionel forståelse af lytning, tale, læsning og skrivning som et lineært forløb og som adskilte repræsentationer. Det bryder også med forståelsen af, at skriften er et billede på talen. Endelig betyder det også, at elever der kommer fra ikke boglige hjem får chancen for at udtrykke sig på deres “sprog”.

Det opløste computerrum

Undervisning og læring som netværkskommunikation lægger op til, at computerne kobles op i mindre netværk, som ikke skal stå i aflåste computerlokaler, men som eleverne skal kunne have fri adgang til. Der er heller ingen grund til, at man anskaffer store dyre maskiner, når der er tale om anvendelse af computeren i elevernes dannelsesprocesser. På en skole i Vendsyssel fik man stjålet hele sin maskinpark, og der var ikke penge til nye computere. I stedet fik man den idé at finde nogle gamle kasserede computere frem, og med lidt ekstra RAM fik man dem koblet op i netværk. Ideen fungerer. Eleverne behøver nemlig ikke så meget maskinkraft som virksomhederne uden for skolen. “Tynde klienter” er computere, der nok kan kobles op på netværk, men som kan tilpasses og differentieres til forskellige behov . Måske kan der købes så mange “tynde klienter” til en billig penge, at behovet for computere i folkeskolen dækkes!

Kompetencer

Når computeren medierer et netværk af kommunikation, betyder det altså, at der udvikles kommunikativ kompetence: Der foregår argumentation og refleksiv tænkning. Der foregår udvikling fra nonverbale til sproglige tankeprocesser. Eleverne kan lære at skelne mellem kommunikation, der er synkron og asynkron, og arbejdet med eksplicit adressat kan danne grundlag for arbejdet med implicit adressat. Eleverne lærer, at skrevne tekster har permanens, og de får en forståelse af, at tekster kan blive til i kommunikation. De lærer at benytte symbolske repræsentationer som mundtlighed, skriftlighed, billeder mm. og kunne relatere mellem dem.

Derudover udvikler eleverne også en række bløde kompetencer. At lytte til hinanden og udvikle empati. At forstå de fremmede kulturer de kan kommunikere med via computeren. At bruge deres kreativitet og følelse når de er sammen som individer i et fællesskab. Computernetværket udvikler således demokratisk dannelse.

Integration af computer og fag

Når computeren ses som et medium for kommunikation, udvikler det danskfaget til et sprog- og kommunikationsfag, der i sin netværkskonstruktion kan kobles til andre fagområder og herved overskride sig selv. Netværkskommunikationen omkring computeren nedbryder det traditionelle læringsparadigme. Med computeren som kerne i en danskfaglig netværkskommunikation bliver kommunikationen fællesnævner for integrationen mellem computer og fag, og med en fællesnævner kan integrationen lykkes og en systematisk computerpædagogik udvikles.

Litteraturhenvisninger:

Finnemann, Niels Ole: Computeren. Et medie for en ny skriftteknologisk revolution. I Jens F. Jensen (red.): Multimedier. Hypermedier. Interaktive medier. Aalborg Universitetsforlag. 1998

Hansen, Helle Mejlhede: Computeren som skriveredskab. Nyt Nordisk Forlag. 1994

Hansen, Helle Mejlhede: Pædagogisk revolution.
Kronik i Information. 1999

Hansen, Helle Mejlhede: Dansk som netværk I
Års - og udviklingsplaner i dansk. Dafolo Forlag.
Udkommer april 2001

Pedersen, Dan: IT i folkeskolen. Danmarks
pædagogiske Institut. 2000

Perregaard; Bettina: Forskning i børns tidlige
skriftsproglige udvikling En oversigt og kritik I
Danske studier 94=rk 8, bd. 10 1999

Rasmussen, Jens: Læring og læringsteorier I
KVAN nr. 54 1999

Sperber, Dan and Wilson, Deidre: Relevance.
Communication and Cognition. Blackwell
Oxford UK & Cambridge USA. 1995

1) Dan Pedersen: IT i folkeskolen,. DPI. 2000

2) Begrebet medium skal her forstås sådan at menneske- computer kommunikation er kommunikation der er øget kvantitativt og kvalitativt i forhold til menneske-menneske kommunikation.

3) Dan Pedersen. 2000.

4) Udviklingsprojektets titel: EDB- integration i et fagsamarbejde mellem dansk og samtidsorientering 9. klasse.

5) Helle Mejlhede Hansen: Computeren som skriveredskab. Nyt Nordisk Forlag.1994

6) Projektets titel: Computeren som et medium for kommunikativ skrivepædagogik på skolens mellemste og ældste trin.

7) Jens Rasmussen: Læring og læringsteorier I KVAN nr.54.1999

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse, læring og IT" som kapitel 14 af 26
© Undervisningsministeriet 2002