Integration af IT i internationale tværfaglige
forløb

Af Regitze Kristensen, Lektor, Projektleder, Tietgenskolen i Odense

Denne del af artiklen tager udgangspunkt i to typer af gennemførte IT-støttede internationale projektforløb:

• Globale Klasseværelser
  og
• International Virtuel Praktik

Som led i TietgenSkolens Internationaliseringsstrategi og IT-strategi, har TietgenSkolen siden 1996 arbejdet med opbygning af Globale Klasser, og fra 1999 med Virtuel Praktik via Internettet på afdelingen for Korte Videregående Uddannelser (KVU). Dette sker i samarbejde med internationale partnerskoler i Norge, Finland og USA -og fra år 2000 også med partnerskolen i Frankrig.

I de Internetbaserede klasser har de studerende mulighed for, på tværs af landegrænser, at arbejde sammen om løsning af tværfaglige engelsksprogede projektopgaver og give hinanden “gæstelektioner”. Lærerne på de forskellige partnerinstitutioner har arbejdet sammen om at give den relevante teoriramme for projekterne, med udgangspunkt i deres egne kernekompetencer. De første forsøg med Internetbaserede klasser ledte naturligt frem til de næste projekter, hvor også virksomheder er inddraget i Internetklasserne, således at de studerende, udover fælles undervisning og løsning af cases, har mulighed for at arbejde sammen om løsning af en konkret opgave fra en virksomhed enten i eget land eller i udlandet.

Den pædagogiske ramme for projekterne

Internetklasserne er opbygget som en tilpasset form for Action Learning-baserede forløb, relateret til læreprocesser, hvor man kombinerer teoretisk og/eller praktisk vidensindlæring med læring i forhold til en personkreds i et andet land. Derved fremmes læring gennem egne og/eller kollektive erfaringer, overvejelser og handlinger.

Arbejdet i Internetklasserne er derfor karakteriseret ved:

• at sigte på den direkte anvendelse af IT og studiets teori, i forhold til den studerendes læringssituation i forbindelse med opbygning af kompetencer på det internationale område, samtidig med at samarbejdsevnen på tværs af landegrænser udvikles,
• at tage form som en planlagt formidling af viden, færdigheder og holdninger ud fra en helhedsorienteret og deltagerstyret læreproces.

Som udgangspunkt er de emner, som bearbejdes i projekterne, relevante for uddannelsen og gennemføres i overensstemmelse med uddannelsernes fagbeskrivelser, og som et resultat af skolens strategi og ønskede udviklingsretning.

Endvidere er de direkte relaterbare til en studiemæssig dagligdag og en fremtidig arbejdssituation. På den måde fremmer arbejdet i projekterne de studerendes erfaringsdannelse, refleksion og videndannelse som vist i følgende figur:

I modsætning til traditionel undervisning kan forløbene i projekterne karakteriseres som vist i ovenstående oversigt.

Modellerne for de Globale Klasser og den Virtuelle Praktik er konstrueret således, at hver enkelt deltager kan anvende sin egen tænkestil - analytisk eller kreativ - og sin egen læringsstil i forløbet. På den måde bliver den studerende/ eleven i høj grad ansvarlig for sin egen læring.

Samtidig tillægges de kollaborative læreprocesser stor betydning, hvor der er blevet lagt vægt på:

• at læringsprocessen blev kollektivt konstrueret med integreret peer-læring,
• at der blev arbejdet med en bevidst synergi i processerne,
• at der foregik interpersonel kommunikation,
• at eleverne/de studerende lærte af hinandens, lærernes/virksomhedens erfaringer.

Da undervisningen er problemorienteret i forhold til de stillede opgaver, og da løsningerne tilvejebringes gennem blandt andet gruppearbejdsprocesser, er deltagerne særdeles aktive i de virtuelle projektforløb. Opgaverne løses i fællesskab i grupperne, hvor både forskellighed og kompetencer udvikles og afstemmes i løbet af processen.

Indhøstede erfaringer

Globale Klasser Globale Klasser er projektforløb, som strækker sig over et semester, der indgår som en parallel til den almindelige undervisning på KVU-uddannelserne på TietgenSkolen. De Globale Klasser forudsætter en grundlæggende viden og erfaring om IT, men styrker denne viden gennem aktiv og tværfaglig brug. Gennem problemorienterede opgaver, der formuleres af lærerne på de involverede skoler, erhverver deltagerne sig en grundlæggende viden om teoretiske problemstillinger med tilknytning til deres uddannelsesforløb, belyst ud fra en international synsvinkel. Disse forløb giver således en international dimension i den almindelige undervisning. Yderligere giver videokonferencerne mellem de studerende i de forskellige lande en formidlingsfaglig kompetence, der gør dem i stand til at håndtere informations-/kommunikationsopgaver i en fremtidig arbejdssituation.

I år 2000 gennemførte de studerende projektet: The Use of Information Technology in Companies - A comparative study of three Nordic regions. Undervisningssproget var engelsk. Partnerne i projektet var:

• ARCADA, Finland som dækkede faget “Analyse og planlægning” i projektet.
• Højskolen i Buskerud som dækkede faget “Engelsk” i projektet.
• TietgenSkolen som dækkede faget “Ledelse og kommunikation” i projektet.

Forud for forløbet havde de involverede lærere mødt hinanden i Norge på et ERASMUS ophold, og havde i fællesskab planlagt forløbet således:

“Week 37-41 Students in each country will answer the 3 first questions in the workshop. All students will review and discuss these answers.

Week 41 Videoconference Each country present their findings using power point and discuss the results with the fellow students in the other countries.

Week 41-43 Groups will be formed by the teachers involved to solve the next 2 questions in the workshop.

Week 43-46 The groups will work on each subject area through discussion groups on the net and make a mutual power point presentations. (videoconference group meetings week 46)

Week 47 Video conference/ PowerPoint presentations will present each groups final result for all students involved.

Week 48 The questions and the results are published.”

Endvidere havde lærerne i fællesskab udviklet følgende lektioner for de studerende:

Lektion 1:
Introduction: Software driven changes
Med udgangspunkt i en artikel af James Cooke; Senior Technology Writer, blev de studerende bedt om at tage en Internetbaseret personlighedstest¹ og vurdere, om de var parate til de udfordringer, som informationssamfundet stiller med hensyn til at arbejde med ny teknologi.

Lektion 2:
The use of the Internet: A survey
Med udgangspunkt i en artikel om E-handel blev de studerende bedt om at lave en undersøgelse på deres uddannelsesinstitution med følgende indhold:

Investigate how your school is using the Internet:

• for daily communication with students
• for communication with potential students
• for marketing purposes
• for incorporating into a virtual classroom within different subject areas
• E-learning

Lektion 3:
A survey: Cultural differencies?
I forbindelse med denne lektion blev de studerende bedt om:

a. Investigate how companies in your region/ country use the New technologies for E-buiness activities:

• in communication with customers
• in communication with suppliers
• for internal use

b. Investigate how the companies in your region/ country expect to receive new knowledge about E-business

Lektion 4:
A comparison: Norway/ Denmark/ Finland
I lektion 4 blev de studerende på tværs af landene bedt om at lave en sammenligning mellem de tre involverede lande med følgende oplæg:

Make a comparison between Norway/ Finland/ Denmark.

• Are there differencies between the IT anxiety in the 3 schools, and if so why?
• How is the Internet used in the 3 schools - do you find differencies?
• Is the attitude towards E-learning different in the 3 schools?
• Does the result of the Myers Briggs² test influence the IT-anxiety and the attitude towards E-learning?

Lektion 4 resulterede i en fælles rapport, som senere er udgivet på det amerikanske knowledge management net: www.brint.com

Lektion 5:
Evaluation
I denne lektion blev de studerende bedt om at reflektere over det gennemførte forløb og komme med forslag til, hvorledes fremtidige Globale Klasser kunne gøres bedre.

Projektet blev gennemført i ORBIT Academy (www.tietgen.dk), som er et virtuelt campus, der blev udviklet af TietgenSkolen i samarbejde med Ålborg Handelsskole, Århus Købmandsskole og Lyngby Uddannelsescenter i 1997.

Det er vores erfaring med Globale Klasser, at de studerende er meget glade for denne arbejdsform, som giver dem mulighed for at samarbejde med medstuderende på tværs af landegrænser. De Globale Klasser giver de studerende en international forståelse for problemstillinger, som opstår når personer fra forskellige lande og kulturer skal arbejde sammen om løsning af en konkret opgave. Da alt arbejdet med planlægning og gennemførelse af videokonferencerne og styring af deadlines er overladt til de studerende, giver det dem et ejerskab til projektet, som er meget værdifuld for projektets succes. Endvidere gav det de studerende et ekstra plus, da de kunne se deres rapport offentliggjort på Internettet via brint.com, således at de kunne se, at deres arbejde kan bruges til noget af andre. For lærerne i projektet har det været utroligt givtigt at have muligheden for at kunne trække på hinandens faglighed. Endvidere anvendtes ERASMUS og NORDPLUS lærermobilitets muligheden, således at de involverede lærere fik mulighed for at hilse på, og undervise, de studerende på partnerinstitutionerne, hvilket fra lærerside gav et ekstra plus i forhold til den måske lidt mindre personlige måde, som undervisningen foregår på i Internetklasserne i ORBIT Academy. Gennem anvendelse af ERASMUS og NORDPLUS studentermobilitets mulighederne giver de deltagende institutioner deres studerende mulighed for at lære hinanden at kende uden for det virtuelle miljø gennem studieophold i udlandet.

Arbejdet med de Globale Klasser ledte frem til at medinddrage virksomheder, således at de studerende kunne løse tværfaglige opgaver for internationale virksomheder i de Globale Klasser. Erfaringer med denne udvidelse af de Globale Klasser er nærmere beskrevet i det følgende afsnit om Virtuel Praktik.

Virtuel praktik

Virtuel Praktik er et to - tre måneders forløb, der indgår som en del af KVU-uddannelserne på TietgenSkolen. Projektet forudsætter, som de Globale Klasser, en grundlæggende viden og erfaring om IT, men styrker denne viden gennem aktiv og erhvervsrelevant brug. Gennem problemorienterede opgaver, der formuleres af praktikvirksomheden, erhverver deltagerne grundlæggende viden om konkrete og virkelighedsnære problemstillinger i erhvervslivet med tilknytning til det uddannelsesforløb, de allerede har været igennem eller er i gang med at gennemføre. Yderligere giver videokonferencerne mellem de tilknyttede uddannelsesinstitutioner og virksomheden de studerende en formidlingsfaglig kompetence, der gør dem i stand til at håndtere konsulentfunktioner i et professionelt miljø. Hertil kommer, at arbejdet med virksomheden kræver forudgående studier af tilgængeligt og web-baseret materiale om virksomheden. I selve det virtuelle praktikforløb har deltagerne ydermere mulighed for, at benytte et web-baseret system til løsning af opgaver.

Udgangspunktet for at etablere Virtuel Praktik på KVU-uddannelserne er:

1. deltagernes ønske om mere praktik i undervisningen og
2. en forventning om, at hjemmearbejde ved hjælp af videokonferencesystemer, Internet og intranet vil komme til at være en naturlig del af fremtidens kultur på arbejdsmarkedet.

Ideen bag den virtuelle undervisning er også at give de studerende en ekstra international dimension i undervisningen. Endvidere giver den virtuelle praktik en mulighed for, at deltagerne kan komme tættere på virkeligheden i både danske og udenlandske virksomheder.

Etableringen af Virtuel Praktik har blandt andet udgangspunkt i projektgruppen ORBIT’s³ besøg i USA i 1996, hvor gruppen efterfølgende i en CTU-støttet rapport kortlagde og beskrev “Amerikanske erfaringer med fjernundervisning i specielt Maryland og Florida”. Her blev der etableret netværk og indhøstet erfaringer vedrørende pædagogiske, organisatoriske og tekniske aspekter af fjernundervisning.

Yderligere har TietgenSkolen igennem de senere år udviklet et forgrenet internationalt netværk, der blandt andet har ført til, at skolen deltager i mange tværnationale konferencer. På en sådan konference opstod initiativet til Virtuel Praktik for fire år siden gennem en kontakt til en afdelingsleder på Bay Path College, der blandt andet havde fokus på LEGO Systems, som ligger tæt på skolen i Massachusetts. Ideen var fra starten, at projektet skulle integrere moderne teknologi og her specifikt videokonferencesystemet⁴. Modellen for projektet kom på plads i løbet af ganske få måneder i tæt samarbejde med Bay Path College og LEGO Systems.

Et væsentligt element i samarbejdsaftalen udover skolens solide netværk var, at skolen blev oplevet som en kvalificeret partner, blandt andet fordi den havde investeret i et særdeles avanceret videokonferenceudstyr⁵.

Den virtuelle praktik er nu videreudviklet på europæisk plan, idet Socrates/Minerva programmet i år 2000 bevilgede midler til at anvende og videreudvikle de indhøstede erfaringer fra det amerikansk/ danske projekt i yderligere tre europæiske lande, nemlig: Frankrig, Norge og Finland. Dette projekt kaldes INTERN. TietgenSkolen er europæisk projektleder på projektet. Projektet kan følges på Internettet på adressen: internnet-work

Typisk medvirker to - tre lærere i den virtuelle praktik, men andre lærere trækkes ind i undervisningen i nødvendigt omfang. Det gælder fx engelsklæreren, idet al undervisning foregår på engelsk.

Det virtuelle miljø består af tre elementer:

1. Videokonferencerne, hvor virksomheden stiller opgaver, og hvor de studerende efterfølgende også afleverer/ præsenterer deres besvarelse.
2. Det virtuelle klasseværelse, hvor deltagerne kan besvare de tværfaglige opgaver fra virksomhederne. (5 virksomheder er knyttet til projektet: 1 i USA, 1 i Norge, 1 i Finland, 1 i Frankrig og 1 i Danmark).
3. Chatten.

I systemet er der oprettet en speciel klasse for de studerende. Her afprøves forskellige måder for gennemførelse af den virtuelle praktik. Disse erfaringer vil i juni 2002 blive afrapporteret til Kommissionen sammen med en “Best Practice Manual” for gennemførelse af forskellige former for virtuel praktik.

Al chat - i denne sammenhæng forstået som ikke-faglig snak på nettet - er lagt uden for klassen. Det er vores erfaring fra de amerikanske forsøg, at der skal være et klart formål med Internet-kommunikationen; hvis ikke der er et behov, kommunikerer de danske deltagere ikke med de amerikanske deltagere. Deltagerne opfatter den Virtuelle Praktik som et seriøst projekt med en seriøs virksomhed bag, så der levnes ikke megen tid fra dansk side til “snak”. Det tager for langt tid at bygge et socialt rum op på tværs af grænserne i forhold til den tid, de studerende har.

Selve videokonferencesystemet bliver kun brugt få gange i forløbet: I forbindelse med præsentation af opgaven fra praktikvirksomheden, eventuelt midtvejs og til slut i forbindelse med afleveringen/ præsentationen af opgavebesvarelserne fra deltagernes side. I forbindelse med opgavebesvarelsen på videokonferencen benytter deltagerne præsentationsprogrammet PowerPoint, hvor de enkelte grupper har leveret deres bidrag.

Det er en del af den pædagogiske praksis, at det er deltagerne selv, der afvikler den tekniske styring af videokonferencerne, hvorved de opbygger en fortrolighed med denne type af systemer. Det er vor erfaring, at undervisere såvel som studerende har haft stort udbytte af den virtuelle praktik på grund af den tætte tilknytning til en “rigtig” virksomhed. Også virksomhederne har udtrykt tilfredshed med projekterne, idet det har givet mulighed for at skaffe nyt input til virksomhederne fra potentielle fremtidige kunder.

Anbefalinger

For såvel projekter med Virtuel Praktik og Globale Klasser er det vigtigt at holde sig for øje, at succes eller fiasko afhænger af undervisningskulturen på uddannelsesinstitutionen, af ledelsen, de involverede læreres entusiasme og de studerendes holdninger og adfærd samt holdningerne hos de udvalgte virksomhedspartnere. Ud fra de gennem- førte forsøg kan der opstilles nedenstående generelle forudsætninger for succes og barrierer for Globale Klasser og Virtuel Praktik:

Succesfaktorer

• De studerende er kompetente.
• De studerende og de involverede lærere er gode til at overholde deadlines, og vil gerne udføre et stykke kvalitetsarbejde.
• De studerende har erfaring med de arbejdsopgaver, de udfører i projektet/ for virksomheden.
• De studerende er selvstændige og har selvdisciplin.
• De studerende og lærerne har tillid og er troværdige.
• De studerende og de involverede lærere er til at stole på.
• De studerende og de involverede lærere er ansvarsbevidste og har selvtillid.
• Der er sat klare mål og rammer.
• De studerende bliver evalueret efter opnåede resultater.
• De studerende og de involverede lærere er resultat-orienterede, og betragter sig selv som problemløsere.
• De studerende og de involverede lærere kan se en faglig udfordring, og kan integrere den virtuelle praktik direkte i undervisningen.
• Ledelsen på skolen er engageret i forsøget og skaber rum for dette både af fysisk og psykisk karakter.
• Virksomhederne kan se en fordel ved denne arbejdsform til at indhente ny viden og inspiration, gennem samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Barrierer

• De studerende er inkompetente med hensyn til arbejdsopgaverne fra virksomheden.
• De studerende er ineffektive og har kvalitets-problemer.
• De studerende og de involverede lærere er uerfarne med anvendelse af IT.
• De studerende har brug for megen vejledning, faste strukturer, megen personlig kontakt.
• De studerende og de involverede lærere er bange for forandringer.
• De studerende og de involverede lærere ønsker kontrolbaseret undervisning.
• De studerende og de involverede lærere bliver evalueret efter et tilstedeværelsesprincip.
• Ledelsen viser ikke fornøden fleksibilitet og engagement.
• Virksomhederne opfatter forsøget som en belastning.
• Teknologien er ikke hensigtsmæssig.
• Økonomiske og praktiske forhold er ikke afklaret fra starten.

Det er således holdningerne hos de involverede partnere, der er afgørende for en succes med Globale Klasser og Virtuel Praktik.

Lærerens vigtigste opgave i disse projekter er at styre, støtte og fremme kommunikationen mellem alle deltagerne. Det der kræver den største mængde af lærernes tid, er de løbende konsultationer, diskussioner med grupper med tilbagemelding undervejs, vedrørende det, de har produceret.

Formen kræver således mere fleksibilitet fra lærerside, i forhold til klassens skiftende behov og situation, end i den traditionelle undervisning.

Igennem de sidste otte år har TietgenSkolen været inde i en kraftig forandringsproces, hvor skolen ikke blot har ændret fysisk image, men også er blevet mere åben og international. I denne proces spiller den stigende integration af IT i undervisningen en afgørende rolle. Globale Klasser og Virtuel Praktik er her et af de vigtige tiltag, der både virker indad til i organisationen i forhold til fx den øvrige lærerstab, og udadtil i forhold til at skabe nye relationer og dermed studiemuligheder for deltagerne. Projekterne har derfor gennem hele forløbet haft ledelsens interesse og bevågenhed. Denne ledelsesmæssige bevågenhed og interesse har været meget vigtig for projekternes succes.

Litteraturhenvisninger:

TietgenSkolen, Slutrapport: Etablering af IT-støttet videndeling/ videnspredningsnetværk for kompetenceudvikling på tværs af uddannelses-institutionerne på Fyn. December 2000. (ed. Regitze Kristensen)

TietgenSkolen, FoU projekt: Udvikling af nye arbejdsformer inden for franskfaget, baseret på elektronisk kommunikation samt elektroniske konferencer. December 1999. (ed. Regitze Kristensen) TietgenSkolen, Forstudierapport: Etablering af IT-støttet videndeling/ videnspredningsnetværk for kompetenceudvikling på tværs af uddannelses-institutionerne på Fyn. September 1999. (ed. Regitze Kristensen)

TietgenSkolen, Frontløberprojekt: Modeller til Action Learning, herunder uddannelsesplanlægning til erhvervslivet. December 1998. (ISBN 87-90810-01-5) (ed. Regitze Kristensen)

Tietgenskolen, Frontløberprojekt: Fleksible organisationer på baggrund af analyser af viden-ressourcer om uddannelsesplanlægning, kvalitetsudvikling, ledelsesudvikling og organisationsudvikling. December 1998. (ISBN 87-90810-02-3) (ed. Regitze Kristensen)

Tietgenskolen, Frontløberprojekt: Etablering af forsøg med virtuel praktik på HG2, Handels-gymnasiet og KVU. December 1998. (ISBN 87-90810-00-7) (ed. Regitze Kristensen)

TietgenSkolen, Frontløberprojekt: Etablering af åbne informationsfunktioner: Viden- og kompetenceudvikling mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og det offentlige. (ISBN 87-90810-03-1). (ed. Regitze Kristensen)

Aalborg Handelsskole, Aarhus Købmandsskole, TietgenSkolen, FoU- rapport: Forsøg med etablering af globale klasseværelser. December 1997. (ed. Bitten Arildsen, Ole Faaborg og Regitze Kristensen)

Aalborg Handelsskole, Aarhus Købmandsskole, TietgenSkolen, CTU-projekt: Amerikanske erfaringer med fjernundervisning i specielt Maryland og Florida. August 1996. (ed. Bitten Arildsen, Ole Faaborg og Regitze Kristensen)

1) Myers Briggs test: http://www.advisorteam.com

2) Den test der blev taget i første lektion.

3) ORBIT er et samarbejde mellem Aalborg Handelsskole, Århus Købmandsskole og TietgenSkolen.

4) På baggrund af CTU-projektet “Amerikanske erfaringer med fjernundervisning i specielt Maryland og Florida” blev gruppen bag ORBIT overbevist om videokonferencesystemets fortræffeligheder på blandt andet Brevard Community College og University of Central Florida.

5) Systemet består blandt andet af 6 videokameraer og 3 ISDN-forbindelser, der sikrer en høj billed- og lydkvalitet med kun få udfald.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse, læring og IT" som kapitel 17 af 26
© Undervisningsministeriet 2002