Ældres møde med IT

Af Lars Fuglsang & Marianne Sterlie
Lars Fuglsang, lektor, Forvaltning, Roskilde Universitetscenter
Marianne Sterlie, ph.d.-studerende, Forvaltning, Roskilde Universitetscenter

Flere undersøgelser peger på, at den befolkningsgruppe, der gør mindst brug af IT, er de ældre. De ældre er derfor sandsynligvis heller ikke for alvor med i udviklingen af informationssamfundet. De ældres manglende deltagelse i udviklingen af IT kan være et problem, al den stund stadig flere informationer og kontakter mellem befolkning og myndigheder bliver IT-baserede.

Hvordan kan de ældre integreres bedre i udviklingen af informationsteknologien? Artiklen beskriver nogle resultater fra 6 lokale udviklingsprojekter under programmet “Ældres brug af IT”, hvor forskellige grupper af ældre er søgt integreret i den teknologiske udvikling.

Forsøgene viser, at ældre godt kan mobiliseres i forhold til IT, men at det på den anden side efter alt at dømme hovedsageligt er aktive ældre, der konkret mobiliseres i projekterne. De ældre, som har meldt sig til projekterne, er meget bevidste om, at IT-kompetence i stigende grad er en forudsætning for en aktiv deltagelse i samfundslivet.

Projekterne viser også, at de ældre i projekterne relativt uproblematisk kan tilegne sig IT-kompetencer ved at følge et kursus, der er tilrettelagt efter eksisterende anerkendte pædagogiske principper. Projekterfaringer indløser ikke nogle forventninger om, at de ældre ikke ønsker IT. Samtidig sætter projekterne spørgsmålstegn ved, om der i relation til IT er behov for udvikling af en særlig ældrepædagogik.

Projekterne rejser derimod en anden problemstilling, der, som anført, består i, at det stort set udelukkende er den aktive og selvhjulpne del af de ældre, der melder sig til udviklingsprojekterne. De såkaldte “svage ældre” er stort ikke repræsenterede i projekterne.

Dette synliggør både behovet for en mere nuanceret og differentieret opfattelse af de ældre som gruppe og et behov for at udvikle og operere med en vifte af forskellige IT-udviklingsstrategier overfor de ældre.

Præcisering af problemstilling

Siden 1994, hvor informationsteknologien og informationssamfundet med publiceringen af Dybkjær/Christensen rapporten for alvor kom på den politiske dagsorden herhjemme, har faren for skabelsen af et informationsteknologisk B hold stået som et centralt problem. De ældre udgør en af de grupper, der fra starten har været i fokus.

De ældre borgere har i langt mindre grad end de øvrige befolkningsgrupper adgang til IT. I dag, hvor den informationsteknologiske infrastruktur for alvor udrulles på alle niveauer, er denne B-holdsproblematik bestemt ikke blevet mindre væsentlig eller aktuel. Men der er et behov for at få den konkretiseret.

Når de ældre som samfundsgruppe fra starten er blevet betragtet som kandidater til at være på B-holdet, kan det ses som udtryk for, hvad vi i det følgende vil kalde rolleforventninger til de ældre, dvs. bredt accepterede forventninger til den position og adfærd, de ældre har i samfundet.

I vores forskning interesserer vi os for, hvordan de ældre oplever deres rolle og hvilke strategier de forfølger i forbindelse med anvendelse af ny teknologi. Er teknologien med til at ændre de ældres rolleforventninger? Hvilke problemer er der i praksis forbundet med at indløse disse rolleforventninger?

Roller og rolleforventninger

Hvorfor er det interessant og relevant at sætte fokus på netop roller og rolleforventninger i de ældres samspil med IT?

Rollebegrebet er en analytisk kategori for socialt anerkendte adfærdsmønstre, der er sammenhængende med andre roller. I et hvert moderne samfund findes mange forskellige roller og hvert menneske kan have flere roller, på arbejdet, i hjemmet, og i sportsklubben. Ikke alle roller er lige tilgængelige. Rollen som læge kan fx. kun varetages af en person, der har gennemført et medicinstudium, og rollen som ældrerådsmedlem kan kun varetages af en ældre over 60.

Roller er både muliggørende og begrænsende. De bestemmer, hvad der er passende og ikke passende, forventeligt og ikke forventeligt, acceptabelt og ikke acceptabelt i forskellige konkrete situationer.

Forandringer i omverdenen fordrer typisk også forandringer af roller og rolleforventninger. Roller er således ikke statiske, men både adaptive og plastiske. Samtidig er der en indbygget træghed i dem, fordi de er historisk betingede. Ikke alle ændringer i rolleforventninger harmonerer lige godt med eksisterende sæt af roller og rolleforventninger. Det kan føre til et mismatch mellem roller og rolleforventninger.

Indførelse af ny teknologi, som fx udbredelsen af IT, kan afstedkomme forandringer i rolleforventninger. Manglende kendskab til, vilje eller evne til omstilling og manglende besiddelse af nødvendige kompetencer kan betyde, at der opstår et mismatch mellem egne og omverdenens rolleforventninger. Der kan være grupper i samfundet, der ikke længere føler sig i stand til at leve op til dominerende rolleforventninger, og det kan indebære et smerteligt rolletab. Ligeledes vil sådanne mismatch mellem egne og omverdenens rolleforventninger kunne føre til, at bestemte roller indholdstømmes, mister status og betydning.

Omvendt kan ny teknologi også skabe nye muligheder i den forstand, at bestemte roller bliver tilgængelige for nye grupper og/eller teknologien understøtter udførelsen af eksisterende roller, således at disse roller får øget status og samfundsmæssig betydning.

Analysen af rolleforventninger

De ældres (og andres) rolleforventninger kan analyseres på tre niveauer, formelle, uformelle og individuelle rolleforventninger.

De formelle rolleforventninger er knyttet til de ældres formelle (eksempelvis lovfæstede) rettigheder, for eksempel ret til pension, hjemmepleje, aktivitetstilbud, hospitalsindlæggelse, lægehjælp, billig transport, billig adgang til museer, teatre osv. Disse roller er i mange tilfælde negativt formuleret. De handler om, at de ældre i deres alderdom vil gennemgå en forventet svækkelse og derfor har brug for en særlig beskyttelse. Disse rolleforventninger repræsenterer menings- og værdistrukturer, der er dybt forankrede i, og en integreret del af, det danske velfærdssamfund.

De uformelle rolleforventninger er de ydre sociale normer omkring de ældre, som ikke nødvendigvis, men dog ofte hænger sammen med de formelle eller individuelle rolleforventninger, og udgør et forbindelsesled eller mediator herimellem. Normer kan være den adfærd, en person forventes at udvise i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller i mødet med hjemmehjælperen. Sådanne normer kan være forbundet med de involverede professionelle gruppers opfattelse af, hvordan en bestemt relation skal håndteres, for eksempel at den ældre skal “aktiveres” eller “plejes” i forbindelse med hjemmehjælp. Normer kan også være knyttet til familie og venners forventninger. Disse forventninger er igen relateret til de forpligtelser, familien i øvrigt indgår i, og som binder dem op på hinanden. De dominerende uformelle rolleforventninger for de ældre er i dag formentlig, at de skal kunne klare sig selv i eget hjem. På den anden side forventes det, at de gennemgår en fysisk og mental svækkelse og har brug for pleje og omsorg.

De individuelle rolleforventninger kan forstås som nogle internaliserede forventninger, en person har til sit liv. Individuelle rolleforventninger harmonerer som sagt ikke nødvendigvis med de øvrige typer af rolleforventninger. De individuelle rolleforventninger er ikke individuelle i den forstand, at de er unikke for hver enkelt person. De har karakter af at være kognitive strukturer, som kan være fælles for en gruppe mennesker med samme baggrund og erfaringer. Individuelle rolleforventninger kan for eksempel dreje sig om at opnå tryghed, kontakt med andre mennesker, kunne bruge sine erfaringer og evner i forhold til andre, være mentalt og fysisk frisk, have tilstrækkelige økonomiske ressourcer, være værdsat, elsket og respekteret, tjene mange penge osv. De drejer sig også om den måde, man ønsker at udføre en rolle på, for eksempel måden at være pensionist på. Der er formentlig forskel på de ældres rolleforventninger fra kultur til kultur, mellem sociale klasser og mellem kønnene.

Studier af rolleforventninger kan gribes an på to måder, som henholdsvis eksplorative studier og som statistiske studier. I de eksplorative, fortolkende, studier er hensigten at beskrive og begrebsliggøre rolleforventninger, for eksempel hvordan omstillingsprocesser inden for velfærdsstaten giver sig udslag i nye rolleforventninger. Eksplorative studier er nødvendige, fordi rolleforventningerne ikke er givet, men er implicitte for de sociale strukturer. De eksplorative studier kan tage afsæt i dokumenter, specielt når det drejer sig om de formelle rolleforventninger, som kan tolkes ud fra love, cirkulærer, vejledninger, statutter, vedtægter osv. De eksplorative studier kan også basere sig på interview, hvor det f.eks. søges belyst, hvordan aktørerne oplever deres rolle. De eksplorative studier vil have til formål at etablere et teoretisk begrebsapparat, som generaliserer problemet på et passende niveau. De eksplorative studier vil uanset metode være baseret på fortolkninger, eftersom det, der søges begrebsliggjort, er bevidsthedsfænomener.

I de statistiske studier er hensigten at undersøge udbredelsen af de problemer og oplevelser, der er begrebsliggjort. Her vil forskningen arbejde med at udvikle indikatorer, der kan bruges til at måle udbredelsen af bestemte observerede problemstillinger.

Rolleforventninger til IT og Ældre

Det nærmeste vi kan komme nogle alment udbredte rolleforventninger til de ældre i relation til IT kan sammenfattes i følgende tre myter, som findes i de fleste avisartikler og tv-udsendelser om emnet, og som vi også til dels har genfundet hos nogle af projektdeltagerne:

• De ældre er, modsat de unge, ikke opvokset med og har ikke lært at gøre brug af informationsteknologien, og derfor opfatter de den heller ikke som et redskab, de kan bruge til noget.
• De ældre er mindre motiverede for og tilbøjelige til at lære nyt og tage nye redskaber i anvendelse.
• Evnen til at lære og tilegne sig ny viden er omvendt proportional med ens alder.

Disse myter er som de formelle rolleforventninger negativt formuleret, idet de tager afsæt i, at IT og IT udbredelsen sammen med udviklingen af den informationsteknologiske infrastruktur udgør et problem for de ældre og vice-versa. Dette problem får med de politiske visioner og målsætninger om IT-spredning karakter af at være et samfundsproblem. De ældres samspil med IT er derfor kommet i fokus, og enkelte initiativer målrettet mod netop de ældre er blevet iværksat. Følgende initiativer er bl.a. iværksat i Danmark:

• En undersøgelse af ældre og deres adgang, anvendelse og holdning til IT iværksat af Ældreorganisationerne i samarbejde med Forskningsministeriet i 1998¹.
• Oprettelse af lokale ældredatastuer, og iværksættelse af IT-kurser og supportmuligheder målrettet mod de ældre, på initiativ af de ældre selv og deres organisationer, ofte i samarbejdemed lokale oplysningsforbund og/eller kommunen.
• Det kombinerede forsknings- og udviklingsprogram “Ældres brug af IT”, som nærværende forskningsprojekt hører under. Det består derudover af 6 lokale udviklingsprojekter med Ældre og IT, yderligere 3 forskningsprojekter og et formidlingsprojekt².

Hverken de få undersøgelser, der indtil nu er lavet om de ældres rolleforventninger, eller de praktiske eksperimenter med IT og ældre, bekræfter entydigt sandhedsværdien af disse myter.

Resultaterne af disse initiativer peger derimod i retning af, at de ældre har mere differentierede rolleforventninger i relation til teknologi end det normalt forudsættes i sådanne myter.

Programmet Ældres brug af IT og de lokale udviklingsprojekter

Programmet “Ældres brug af IT” kan som anført være med til at belyse de ældres rolleforventninger i relation til IT, herunder også hvordan de ældre oplever, at teknologien kan styrke deres rolle eller hjælpe dem til at påtage sig nye roller.

Programmet blev vedtaget i 1998 med en samlet beløbsramme på 33 mio. kr. Det har til formål at frembringe en forskningsmæssig belysning af ældregruppens (60 år og opefter) samspil med IT, herunder hvordan de ældres arbejdsressourcer kan fastholdes i form af IT-baserede arbejdspladsløsninger.

Derudover er formålet at iværksætte konkrete udviklings- og forsøgsprojekter inden for følgende spørgsmål og emner:

• Hvordan opbygges IT- kyndighed blandt ældre (særlige pædagogiske metoder)?
• Hvordan lettes ældres overgang fra selvhjulpethed til behov for hjælpeforanstaltninger?
• IT-funktionalitet for ældres med funktionsnedsættelser.
• Kortlægning af eksisterende erfaringer med ældres IT-brug.
• Særlige forhold for brug af homeshopping og andre service tilbud på nettet.
• Ældrenetværk som strategi for øget tryghed og social kontakt.

Programmet og de tanker, der ligger bag, har afsæt i Dybkjær/Christensen rapporten “Info-samfundet år 2000”. IT ses her som et uomgængeligt samfundsvilkår. Det er ikke længere relevant at stille spørgsmålet, om vi vil gøre brug af IT. Det relevante spørgsmål er derimod, hvordan vi vil anvende informationsteknologien.

Det forholdsvis uimodsagte svar herpå er, at IT skal anvendes og udbredes i overensstemmelse med danske traditioner og værdier, rodfæstede i det danske velfærdssamfund. Den danske IT-politik har således fra starten lagt vægt på, at informationsteknologiens spredning og anvendelse ikke skal føre til et brud med velfærdssamfundet og dets værdier, traditioner, roller og rolleforventninger, men derimod respektere og understøtte og forny de bedste af dem med det mål at bibringe både samfund og den enkelte mere effektivitet og kvalitet. IT ses som en mediator mellem tradition og fornyelse. At undgå at skabe et informationsteknologisk B-hold er dermed kommet til at stå centralt i den danske IT politiske strategi.

Forskningsprogrammet Ældres brug af IT må også ses i denne sammenhæng.

De ændrede konjunkturer med faldende arbejdsløshed og den demografiske udvikling med relativt færre yngre og flere ældre har desuden ført til en politisk interesse i at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen og “det rummelige arbejdsmarked” er eksempler på denne politik, som også er tematiseret i programmet Ældres brug af IT.

I alt 11 projekter har opnået støtte fra programmet. Vores forskningsprojekt er et af de 11 projekter. Det har til formål at følge de 6 lokale udviklingsprojekter, der også har opnået støtte.

De 6 lokale udviklingsprojekter, der nu er midtvejs i projektforløbet, har det til fælles, at de alle forholder sig til, og i større eller mindre udstrækning adopterer den forståelse af IT og de visioner og målsætninger, som er kort beskrevet oven for. Derudover er det karakteristisk for samtlige projekter, at der indgår elementer af kursusvirksomhed med det formål at lære de ældre at anvende IT og de muligheder, informationsteknologien rummer. På den måde kan man sige, at projekterne forholder sig til de ovenfor nævnte myter om ældres samspil med IT.

Kursernes centralitet og måden de er tilrettelagt på og dermed også måden, denne læring foregår på, er forskellig. Ligeledes er der forskel på de enkelte projekters målsætninger med at bibringe de ældre projektdeltagere IT-kompetencer, deres interne og eksterne organisering og forankring.

Teknologi og roller i projekterne

I det følgende vil vi med udgangspunkt i 3 af projekterne analysere de ældre projektdeltageres samspil med IT - de oplevede roller og rolleforventninger.

De tre projekter er:

• Aktiv Senior - Silkeborgprojektet.
• Aktive seniorer tager springet ind i det ny årtusinde - Næstvedprojektet.
• IT-Netværk for ældreråd (12 ældreråd på Fyn og i det sydjydske) - Svendborgprojektet.

Silkeborgprojektet foregår i Rosengårdcentret i Silkeborg. Rosengårdcentret er et aktivitetscenter for selvhjulpne ældre i henhold til servicelovens § 65. Projektet handler om at oplære en gruppe ældre i små hold på 6-7 personer i at anvende en pc og Internet. Oplæringen finder sted i Rosengårdscentret og gennemføres af erfarne, frivillige ældre IT-brugere. De oplærte ældre skal derefter oplære andre svage ældre i eget hjem i at bruge en pc og Internettet. Derefter skal der etableres e-handel og internetforbindelse til lokale apoteker og læger samt dannes et frivilligt indkøbskorps som bringer varer ud til de svage ældre, bestilt fra hjemmet over nettet.

Næstevedprojektet indeholder tre del-projekter: etablering af hjemmearbejdspladser for ældre ved hjælp af IT, kursusoplæring af ældre i brug af en pc og Internettet ud fra eget kursusmateriale, og etablering af en portal med tilknyttet e-handel, hvorigennem de ældre skal kunne købe ind hos de lokale handlende.

Svendborgprojektet er et projekt mellem 12 ældreråd, som går ud på at anvende Internettet i kommunikationen mellem de 12 ældreråd. Der skal etableres en portal, som kan anvendes i den indbyrdes kommunikation og i kommunikationen med de ældre borgere i lokalsamfundet.

Rolleforventninger på det formelle niveau

På det formelle plan er der delvis tale om et brud med nogle af de rolleforventninger, der knytter sig til velfærdssamfundet, om end på forskellige måder.

I Silkeborgprojektet er udgangspunktet de regler og mål, der er formuleret for Rosengårdcentret, herunder regler for styrelse og brugerinvolvering. Centrets målgruppe er således de selvhjulpne ældre, der kan benytte centret som et aktivitetstilbud. Centret har været igennem en udvikling i Silkeborg kommune. I 1999 lykkedes det at løsrive centret fra hjemmeplejen og opnå en mere uafhængig status. Centret styres af et centerråd med 7 medlemmer og en centerleder og har dispositionsret over et budget på 2,2 millioner kroner plus overskud fra forskellige arrangementer, som der er brugerbetaling på. Hver aktivitet har en kontaktperson blandt brugerne, som er initiativtager eller koordinator og altid arbejder på frivillig basis. Der var i april 2000 84 aktiviteter med mellem 2 og 100 brugere hver (den mindste aktivitet var skak og den største seniordans). Centret har ca. 1800 besøgende om ugen, hvoraf ca. 1000 benytter centrets aktiviteter. 2/3 af brugerne er kvinder.

I Næstvedprojektet er udgangspunktet virksomheden 21st, som indgår i et samarbejde med Næstved kommune, bl.a. det kommunale IT-udvalg, og handelsstandsforeningen i Næstved. Derimod er det ikke lykkedes at involvere det lokale ældreråd. Det kommunale IT-udvalg er meget aktivt, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at Næstved i forlængelse af regeringens første IT-politiske redegørelse og handlingsplan fra 1995 blev udvalgt som en af de 12 IT-spydspidskommuner/ amter af Forskningsministeriet, Indenrigsministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.

Svendborprojektet er forankret i ælderrådene, som siden 1995 har været lovpligtige. Ældrerådene vælges ved direkte valg og “rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.” “Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.” (fra Retssikkerhedsloven). De formelle rolleforventninger drejer sig her om, at de ældre skal være politisk aktive og skal rådgive kommunen om ældrepolitiske spørgsmål. Ældre defineres som personer på over 60 år, der har valgret og er valgbare til ældrerådet.

I Silkeborgprojektet handler de formelle rolleforventninger således om, at de ældre skal være selvhjulpne. I Næstvedprojektet skal de være aktive seniorer og tage springet ind i det nye årtusinde. I Svendborg er rolleforventningen til de ældre, at de skal deltage mere aktivt i de demokratiske processer og kommunikere med kommunalbestyrelsen. I alle tre tilfælde er der således tale om, at de ældre skal være aktive. Projekterne har det til fælles, at de præsenterer de ældre som aktive og personligt forpligtede medspillere i velfærdssamfundet. De går imod tankegangen om, at de ældre nu har aftjent deres værnepligt. IT skal anvendes til at bevare rollen som aktiv og medbestemmende samfundsborger, og dermed skal teknologien bruges til at gøre nye roller tilgængelige for de ældre.

Rolleforventninger på det uformelle niveau

De uformelle rolleforventninger til de ældre i projekterne peger også i denne retning. Projekterne går, som tidligere anført, generelt imod de ovenfor skitserede myter, der er tæt forbundet med velfærdssamfundet. De ældre benævnes ikke “ældre” eller “gamle,” men seniorer, og de opfattes som mennesker, der har ressourcer til at fastholde og udvikle nye personlige relationer i forhold til familie, venner, og sociale og politiske institutioner. Silkeborgprojektet indeholder en ambition om, at ældre skal hjælpe andre (svage) ældre. Næstvedprojektet lægger vægt på, at de ældre skal indgå i nye relationer til de lokale handlende og til deres arbejdsplads. Svendborg-projektet rummer nogle ambitioner om, at de ældre skal have større direkte indflydelse på og kontakt med de politiske beslutningstagere i kommunen. Dertil kommer, at alle projekter baserer sig på sociale uddannelsesmiljøer, hvor de ældre skal kunne indgå i nye relationer til deres medkursister i forbindelse med læringen

Projekterne insisterer således på, at teknologien skal benyttes til at fastholde og understøtte de ældre i rollen som aktive og betydende samfundsborgere - med bestemmende indflydelse på, hvordan teknologien kan udnyttes til at bibringe den enkelte såvel som samfundet mere effektivitet og kvalitet.

Rolleforventninger på det individuelle niveau

Den mest markante erfaring fra projekterne er, at det ikke er vanskeligt at rekruttere ældre til projekterne og få dem til at indgå i de nye sociale relationer på skolebænken. Tværtimod strømmer de ældre til. Flere projekter er blevet reorganiseret med henblik på bedre at kunne imødekomme ønsket blandt lokale ældre borgere om at deltage i projekternes kurser og sociale miljø.

De ældre kursister er både meget motiverede for at lære at gøre brug af IT og meget bevidste om, at IT kundskaber i fremtiden bliver en forudsætning for at kunne kommunikere med omverdenen og tage aktiv del i samfundslivet.

Derudover er det karakteristisk for projektdeltagere, at der er relativ stor aldersspredning blandt dem. Nogle kursister er mere end 80 år gamle. Aldersbetingede funktionsnedsættelser findes blandt nogle af deltagerne, såsom synshandikap og nedsat hørelse. Alle deltagerne er imidlertid selvhjulpne og mobile. De ældre er for størstedelens vedkommende relativt uproblematisk i stand til at tilegne sig de nødvendig IT-kompetencer.

Mange af projektdeltagere er selektive med hensyn til, hvilke kompetencer de ønsker at tilegne sig. Først og fremmest ønsker deltagerne at kunne sende og modtage e-mail, således at de kan kommunikere med f.eks. børn og børnebørn, venner og bekendte, journalister på aviser eller politikere. Anvendelsen af Internettet til hobbybetonede interesser rangerer også højt. Slægtsforskning og bibliotekssøgning er ligeledes klare topscorere. Topscorer er også økonomiske transaktioner på Internettet, for eksempel pc-banking, handel med aktier samt dette at følge med i aktiekursernes udvikling.

Erfaringer og resultater fra projekterne harmonerer delvis med resultaterne fra DANIÆ undersøgelsen³. Undersøgelsen bekræftede, at de ældre som gruppe i langt mindre grad end resten af befolkningen er tilbøjelige til at gøre brug af informationsteknologien og de muligheder den frembyder.

Men undersøgelsen viste også, at alder ikke er den eneste faktor, der har betydning. Uddannelsesmæssig baggrund, indtægt og helbredsmæssig tilstand m.v. er som i resten af befolkningen også blandt de ældre en vigtig faktor for IT-anvendelse. De ældre adskiller sig ikke fra resten af befolkningen på dette punkt.

En forespørgsel, vi har fortaget blandt ældresagens lokalkomiteer og Ældremobiliseringens amtsudvalg, bekræfter til dels nogle af disse erfaringer og resultater.

Meget peger således i retning af, at ældre, der på det individuelle niveau har en opfattelse af egen rolle som aktive samfundsborgere og er i stand til at indtræde i og udleve denne rolle ved egen hjælp, er både motiverede for og i stand til at anvende IT til at understøtte den rolle. IT bliver herved også et instrument til at understøtte roller i velfærdssamfundet, der afviger fra de traditionelle rettighedsorienterede roller (jf. oven for). Rolleforventningerne bliver i højere grad orienterede mod personlige valg og etablering af personlige netværk og relationer inden for det politiske system eller det sociale netværk.

Problemer med at indløse nye rolleforventninger

Projekterne viser, at IT kan knyttes sammen med nogle nye rolleforventninger med vægt på “aktiv samfundsborger”. Ældre, der er i stand til at udfylde denne rolle, ser ud til at kunne bruge teknologien til at styrke deres rolle i denne retning.

Projekterne har imidlertid på nogle områder svært ved at opfylde de forventninger, der bygges op, specielt skal to hovedproblemer anføres.

For det første giver projekterne ikke svar på, om IT også kan forbedre forholdene for den del af de ældre, der betegnes som de svage ældre. Bliver “entry-barrierne” for at deltage aktivt i samfundslivet også mindre for denne gruppe? Silkeborg-projektet, som lægger op til, at teknologien i sidste ende skal bringes ud til de svage ældre, kan muligvis bruges til at udforske dette spørgsmål. Men projektet er endnu ikke tilstrækkelig langt fremme til at give et meningsfuldt svar på spørgsmålet. Projekterne har efter alt at dømme endnu kun fat på de stærke ældre. Dem er der flere af i dag, end for få år siden. Men der findes i dag en stor gruppe ældre “i eget hjem”, som har svært ved at komme ud eller foretage indkøb. Det er en kendsgerning, at mange kommuner sparer på hjemmehjælpen, herunder især indkøbsordninger. Det vil være værdifuldt at vide, hvordan den ny teknologi kan bruges til at udvikle disse menneskers rolleforventninger.

For det andet er der i projekterne problemer med at få organiseret de forskellige e-handelsaktiviteter. Problemet kan bl.a. skyldes, at de forretningsdrivende gennem et stykke tid har været afventende overfor e-handel. Silkeborgprojektet har desuden peget på, at dette projekt ikke er det rette til at løfte denne opgave. I Silkeborg ville det således, ifølge projektet, formentlig være langt mere hensigtsmæssigt, hvis kommunen udformede en portal, der henvendte sig bredt til kommunens handlende og borgere.

Samme skæbne er overgået Næstvedprojektets delprojekt om etablering af hjemmearbejdspladser. Denne projektdel er blevet kraftigt nedtonet i forhold til de oprindelige målsætninger.

Noget tyder altså generelt på, at omgivelserne, til trods for formulerede politiske visioner herom, endnu ikke er parate til for alvor at støtte op om de nye roller og rolleforventninger. De nye roller bliver kun en lille gruppe til del, formentlig den gruppe, der alligevel ville været aktiv.

Foreløbige konklusioner

De foreløbige konklusioner fra projekterne kan sammenfattes i tre punkter:

1. Projekterne viser, at IT kan bruges til at understøtte rolleforventninger om at være aktiv samfundsborger.
   
   
2. Projekterne har indtil nu kun fat i de aktive ældre, og de siger derfor ikke noget om, hvor vidt teknologien også kan bruges til at styrke de såkaldte svage ældres rolle i denne retning.
   
   
3. Der foregår meget i projekterne, men der er store problemer med organiseringen i praksis, specielt organisering af e-handel. Omgivelserne er endnu ikke parate til at støtte op om de nye rolleforventninger.

Meget tyder således på, at det er nødvendigt at skelne mellem to ældregrupper: En gruppe, der vil og kan udnytte IT til at understøtte udviklingen af en mere aktiv ældrerolle, der udfordrer velfærdssamfundets traditionelle ældreroller. Og en gruppe for hvem IT fortsat er fremmed og lukket land, enten fordi de ønsker det sådan eller ikke magter andet. Sidstnævnte gruppe ved vi ikke meget om - for de er ikke at finde i projekterne -men det er ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv vigtigt også at få denne gruppe i tale og få klarlagt deres rolleforventninger og muligheder for rollevaretagelse, således at der i IT udbredelsen og udformningen af IT strategier også kan tages hensyn dertil.

1) Eva Bonde Nielsen & Claus Holst,(1998). Ældre & IT bd.1&2. Daniæ: Danmarks Institut for Ældre pædagogik.

2) Beskrivelse af programmet og de enkelte projekter under programmet kan findes på adressen: www.forsk.dk/forskpro/aeldre-it/index.htm

3) Se note 1.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse, læring og IT" som kapitel 23 af 26
© Undervisningsministeriet 2002