Børns mediebrug i familien - og i skolen?

Af Ole Christensen & Birgitte Tufte
Ole Christensen, cand.mag, ph.d.-studerende, Danmarks Pædagogiske Universitet
Birgitte Tufte, dr. pæd., forskningslektor, Danmarks Pædagogiske Universitet

Indledning

I denne artikel vil vi belyse, hvorledes børn i aldersgruppen 8-14 år bruger medierne - såvel de traditionelle som de nyere medier - i familien og hvilke mediekulturelle kompetencer, de udvikler gennem denne praksis. Vi vil gøre os nogle betragtninger over børns mediebrug og de nævnte kompetencer i et læringsperspektiv og i forlængelse heraf give nogle bud på, hvordan mediepædagogikken skal udvikles i skolen.

Artiklen baserer sig på et større 5-årigt forskningsprojekt med titlen: “Pigers og drenges hverdagsliv og mediekultur - i spændingsfeltet mellem det globale og det lokale”, som forventes afsluttet i midten af år 2002. Projektgruppen er tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet og består af lektor dr. Pæd. Birgitte Tufte, lektor ph.d. Niels Kryger, cand. mag. Ole Christensen, lektor cand. mag. Herdis Toft og lektor ph.d. Ulla Ambrosius Madsen.

Det overordnede forskningsprojekt har som mål at undersøge 8-15-årige børns mediebrug i tre forskellige geografiske områder i Danmark (et landområde i Jylland og to forstadsområder på Sjælland).

Vi har - som en del af projektet - fulgt 12 børn i familier og skole i 2 1 /2 år og har gennemført 82 familiebesøg.

Medier er en integreret del af børn og unges hverdag. Med medier menes både gamle og nye medier, såvel bøger som radio, fjernsyn, video, Playstation, computer og multimedier.

I skolen er børnene indtil nu primært blevet præsenteret for en dannelsestradition, der er knyttet til det trykte og talte ord. Når børn selv kan vælge i fritiden, bruger de - og leger med - alle typer af medier. Denne modsætning har karakter af en generationsmodsætning - såvel i forhold til forældre, som til lærere - der bl.a. viser sig ved, at børnene har en mediekulturel kompetence, der ligger langt fra skolens kultur - og som ofte er anderledes end lærerens kulturelle kompetencer.

Vi er overbeviste om, at man ikke pr. automatik udvikler analytiske kompetencer af at se fjernsyn - eller af at se meget fjernsyn for den sags skyld. Analytiske kompetencer udvikles gennem læring og undervisning. På den anden side er det en kendsgerning, at børn i dag har udviklet nogle mediekulturelle færdigheder og har et særligt kendskab til de elektroniske medier, der - efter vores mening - bør få stor betydning for den måde, vi holder skole på.

Hidtil har forskningen vedrørende børn og medier især beskæftiget sig med delområder. Der har især været interesse for, hvordan børn påvirkes af tv, børn og tv-reklame, analyse af udvalgte tv-programmer, børns og unges brug af computerspil, børn og Internet eller børns brug af mobiltelefoner. Disse undersøgelser har bidraget til ny viden om børns og unges mediebrug og har bidraget til at kaste lys over væsentlige forskningsområder i relation til børn og unge. Se f.eks. Silverstone (1994) og Sørensen (2000).

Som den engelske medieforsker Sonia Livingstone (Livingstone, 1999) imidlertid har påpeget, mangler der viden om mediebrug og bredere familiedynamik, det vil sige undersøgelser af, på hvilken måde såvel de “traditionelle” medier som bøger, aviser og radio som de nyere medier som tv, video, computeren og mobiltelefoner m.m. indgår i dagligdagen for de forskellige medlemmer af familien.

Med vores undersøgelse har vi ønsket at råde bod på denne mangel ved at se på samspillet mellem de forskellige medier i forhold til, hvordan dagligdagen forløber for en række danske familier. Vi forsøger at gå tæt på dynamikken i familien og barnets relation til søskende, kammerater og forældre - i relation til mediebrugen.

Børnene og deres familier

Indgangen til hver af de 12 familier har været et barn. I de 6 familier var barnet, da vi startede undersøgelsen i 1998, 8 år gammelt, og i de andre 6 familier var barnet 12 år - med lige mange piger og drenge på hvert klassetrin. I hvert enkelt tilfælde var det et barn, vi havde lært at kende, da vi - fire af projektgruppens medlemmer - i begyndelsen af 1998 besøgte de respektive børns skoleklasse, hvor vi bl.a. interviewede alle børnene (120 i alt) og deres lærere.

I valget af børn var kodeordet ‘mangfoldighed’ i forhold til mediebrug og med hensyn til forskelle i alder, køn og geografi. Mangfoldigheden kommer - naturligvis vil nogen sige - til udtryk i familiernes hverdagsliv og livsstil.

De 12 familier er på mange måder forskellige. Såvel økonomisk som socialt og kulturelt er der forskellige mønstre. Forældrenes uddannelsesbaggrund og erhvervsbeskæftigelse varierer meget. Familierne bor meget forskelligt og har indrettet sig på meget forskellige måder. Der er familier med en forsørger og to forsørgere, familier med biologiske forældre og sammenbragte familier, etniske minoritets- og majoritetsdanskere, og tæller vi antallet af mennesker sammen, store som små, i de 12 familier, drejer det sig om 57 personer.

Mediemønstre og mediebrug i familierne

I undersøgelsen har vi skelnet mellem tre typer af medie- og kommunikationsudstyr, som familierne har til rådighed:

• Lyd - og billedmedier (radio, musikanlæg, fjernsyn og video)
• Digitale medier (ikke - netopkoblet og net-opkoblet computer, Playstation, dvd-afspiller mm.)
• Telefoner (stationære og mobile)

Det er kommunikationsmidlets og mediets udtryksform, som er bestemmende for vores inddeling. Teknologien er i den forbindelse underordnet medieudtrykket. Hvorvidt teknologien betjener sig af analoge eller digitale signaler er kun interessant, hvis det grundlæggende ændrer kommunikationsformen og/eller mediets udtryksform. I de moderne digitale medier smelter de traditionelle kommunikationsmidler sammen med de traditionelle lyd - og billedmedier (konvergens). Nye kommunikationsformer og medieudtryk opstår i lyd, billedet og tekst, og nøglebegrebet er interaktivitet (begge veje).

Lyd- og billedmedier

Familierne har fra 6 til 16 lyd- og billedkomponenter, fra 1 til 5 fjernsyn. Lyd- og billedmedierne er i de fleste af familierne en integreret del af hverdagen. Mediebrugen - og især fjernsynsbrugen - er bestemmende for den måde, familien “holder hverdag” på og fungerer som social og kulturel enhed. Der er ingen tvivl om, at fjernsynet er blevet en integreret del af hverdagens aktiviteter.

Fjernsynsbrugen siger meget om børnefamiliens konstruktion og dynamik: I nogle familier er fjernsynet i stuen altid tændt og fungerer nærmest som en måde at indrette stuen på; en baggrundskulisse. Andre familier lægger vægt på en mere direkte mediebrug; med til - og fravalg. I nogle familier ser man aldrig fjernsyn om morgenen. Det er slet ikke på dagsordenen og dermed aldrig til debat. I andre gør man det bare. I nogle er det til evig debat mellem børn og voksne. Hos andre spiser de enkelte familiemedlemmer morgenmad, hvor de vil; børnene tager gerne en skål morgenmad med ind foran det tændte fjernsyn. Om eftermiddagen er de færreste familier samlet; alle har deres gøremål at passe. I familier, hvor der er en voksen hjemme, samles denne og børnene ofte til hygge i stuen - med det tændte fjernsyn som kulisse. Aftensmåltidet er ritualiseret i særlig grad og afvikles efter fast skabelon; med eller uden medier. Om aftenen er stuen - og fjernsynet -samlingspunkt i nogle familier. I andre familier er fjernsynsbrugen et mere individuelt anliggende, og de enkelte familiemedlemmer sidder forskellige steder og ser hver deres program. Især i familier med mindre børn (børn under 12 år) er fjernsynet en vigtig ingrediens, når der skal familiehygges. I familier med større børn er fjernsynet mere et sted, hvor de enkelte familiemedlemmer hænger deres øjne, når man er træt, keder sig og/eller har lidt tid, inden man er på vej et sted hen. Fjernsynsbrugen er her mere et overgangsfænomen. I familier med én voksen er der en tendens til, at fjernsynet overfor de mindre børn har en væsentlig pasningsfunktion i de kritiske timer omkring aftensmaden.

Mange af børnene ser udsendelser, der først og fremmest retter sig til voksne. De præsenteres for en verden og nogle problematikker, der ligger langt fra deres eget udviklingstrin og modenhed. Mange af børnene følger med i mange serier, og oftest amerikanske ungdomsserier. Reality tv som Robinson Ekspeditionen og Big Brother er også gået hen og blevet populært.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at der i de fleste familier ikke er særlig mange spilleregler for børnenes fjernsynsbrug. I mange familier er der vide grænser for, hvad børnene må se og hvor længe. Dog er de mindre børn i højere grad underlagt forældrenes spilleregler end de større børn.

I materialet kan samtidig spores en sæsonvariation i mediebrugen; i sommerhalvåret ser børn generelt mindre fjernsyn end i vinterhalvåret.

Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af fjernsyn i familien, de enkelte familiemedlemmers fjernsynsbrug og den familiære dynamik: Mange fjernsyn er i nogle familier med til at individualisere mediebrugen og kan dermed sprede familien. De enkelte familiemedlemmer ser, hvad de har lyst til, og det er ikke er nødvendigt at forhandle sig til rette. Samtidig er fjernsyn i familierne en af de mest udbredte sociale aktiviteter. Især i børnefamilier med mindre børn (under 12 år) samles man ofte foran fjernsynet til fælles hygge (og slik). I nogle familier er fjernsynet tændt under måltiderne; det har en indvirkning på samtalen.

De fleste familier har mange radioer til deres rådighed, men de færreste af børnefamilierne hører radio. I familierne var der ofte tændt for en eller flere billedskærme, men aldrig en radio. Hvis radioen endeligt tændes, er det som baggrundskulisse på særlige tidspunkter i hverdagen. Oftest om morgenen eller undervejs i bilen. De fleste af børnene i undersøgelsen hører sjældent radio. Og hvis de gør det, er det ofte musik på en lokalradio.

Radiomediet er tydeligvis ikke et brugt medium i børnefamilier, hvor mange mennesker er samlet og støjniveauet ofte er højt. Vi kan spore en interesse for muligheden af at kunne høre radio/ musik samtidig med, at man er koblet på Internet. Lydmediet er tydeligvis en velegnet kulisse i forbindelse med surf, chat og mailskrivning på Internet.

Digitale medier

Hvad angår de digitale medier som computer (ikke - netopkoblet og netopkoblet) og Playstation er der stor spændvidde i materialet. Familierne råder over fra 0-1 enhed op til 4-5 enheder. I perioden forøger 2/3 af familierne udstyrssiden på dette område.

Som beskrevet indledningsvis kendetegnes de digitale medier ved, at de gamle og nye medier smelter sammen - og nye kommunikationsformer og udtryk opstår.

De deltagende familier har forskellige udgangspunkter i forhold til denne udvikling og griber udviklingen på forskellig måde:

De fleste familier råder ved slutningen af projektet over flere computere, der er placeret rundt omkring i hjemmet; oftest på et arbejdsværelse, på en af de større børns værelse eller i dagligstuen.

I enkelte familier er computeren primært et arbejdsredskab, som familien råder over primært af hensyn til barnets skolegang. I disse familier er det endnu ikke på tale at erhverve sig en netopkoblet computer, da man ikke rigtigt mener at have brug for Internettet. Fravalget begrundes også ofte i økonomi. Leg og spil foregår på en Nintendo eller på en Playstation.

Den ikke - netopkoblede computer fungerer som kombineret arbejdsredskab og legemaskine. Oftest benyttes den i forbindelse med større børns skolegang og leg. Omkring halvdelen af børnene i undersøgelsen har computer på værelset ved projektets afslutning.

Den Internetopkoblede computer fungerer tillige som en søge- og kommunikationsværktøj og benyttes til online-spil. Ved projektets afslutning har 7 ud af de 12 familier en Internetopkoblet computer i hjemmet, som er placeret på henholdsvis arbejdsværelset (1), forældres soveværelse (1), på børneværelset (2) og i dagligstuen (3).

Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt børnefamilier i løbet af de to og et halvt år har integreret den netopkoblede computer i familiens hverdag. Der hentes informationer, gøres bankforretninger, lyttes til musik, læses hjemmesider, ses på billeder, downloades lyd og billeder, spilles spil, e-mailes i tekst og billeder og chattes. Computeren er også for flere familiers vedkommende rykket ind i dagligstuen og har fået plads ved siden af fjernsynet. Den netopkoblede computer i stuen medvirker tydeligvis til at samle familien på en ny måde og gør, at dagligstuen mere går hen og bliver et aktivitetsrum.

Computeren er det medium i familierne, voksne og børn har vanskeligst ved at håndtere i fællesskab. Det er der flere grunde til: Mediet giver mulighed for mange sammensatte funktioner, der umiddelbart er vanskelige at overskue. Interaktivitet er nøgleordet. Computeren er et vindue ud til den globale verden med alt, hvad det kan indebære, og hvor det er næsten umuligt at styre, hvad og hvem man kommer i kontakt med.

I de fleste af familierne har forældrene valgt at regulere mediebrugen på en eller anden måde. I nogle tilfælde er der sat tidsmæssige begrænsninger på, hvor længe man f.eks. må spille spil eller chatte på nettet. I andre tilfælde er der lagt koder ind, så børnene ikke er i stand til at logge sig på, når forældrene ikke er hjemme. I enkelte familier er det direkte forbudt at benytte sig af visse af mediets muligheder, f.eks. at chatte.

Det er vores indtryk, at mange af børnene i undersøgelsen, der har en Internetopkoblet computer til rådighed i hjemmet, hurtigt udvikler særlige tekniske kompetencer, der gør dem i stand til at betjene udstyret i forhold til en bestemt funktion: Nogle af pigerne kender meget til chatfora, og hvorledes man chatter på nettet. De kender sproget og kommunikationsformen ned i mindste detalje. Og de er hurtige til at kommunikere. Nogle af drengene kender til mindste detalje bestemte typer kampspil, lærer i den forbindelse bestemte engelske udtryk og kan med største lethed agere i spillets univers. Andre spiller fodboldspil og kender alt til spillets opsætning og dets mange facetter.

De fleste af de voksne i undersøgelsen har det stort set på samme måde: De kender til en specialfunktion og har udviklet tekniske kompetencer indenfor et meget lille område. Fælles for børn og voksne er, at de mangler redskaber, der gør dem i stand til at vælge ud og vælge fra og danne sig et overblik over denne nye teknologis muligheder og begrænsninger. I familien - i generationsmødet - giver det konflikter.

Telefon

Brugen af telefon, det sig være stationær eller mobiltelefon, er også genstand for mange konflikter i hverdagen. Der er en tydelig tendens til, at mange børn fra 12 års alderen og opefter har udviklet et behov for at tale i telefon, som de fleste forældre ikke rigtigt kan forstå - eller som de direkte tager afstand fra. I flere tilfælde er det blevet et økonomisk problem, og forældrene er blevet nødsaget til at indføre begrænsninger i mediebrugen.

Vi kan samtidig spore en tendens til, at piger i højere grad end drenge gør brug af mobiltelefonen. De taler ofte og gerne i længere tid ad gangen med venner og veninder, og brugen af SMS-beskeder på mobiltelefon er en særlig kommunikationsform, som især er udbredt blandt de større børn i undersøgelsen. De fleste forældre i undersøgelsen har meget svært ved at forstå betydningen af denne kommunikationsform.

I de tre lokalområder har mobiltelefonen forskellig status og udbredelse. I landområdet i Jylland er der en langt mindre frekvens af mobiltelefoner end i de andre to geografiske områder. I landområdet er forældrenes værdier og målestokke stadig styrende for børnenes brug af mobiltelefon. I undersøgelsen har næsten ingen af de mindre og større børn i dette område en mobiltelefon; det vil forældrene simpelthen ikke være med til. I de to andre lokalområder er det ikke spørgsmålet om at erhverve sig en mobiltelefon, der er på dagsordenen, men mere spørgsmålet om at anskaffe den sidste nye og mest avancerede model.

Sammenfatning

De enkelte komponenter indgår i familiernes hverdagsliv på meget forskellige måde og har forskellige funktioner. De bruges enkeltvis eller sammensat (flere medier samtidig), og der er tale om direkte (primær) mediebrug eller kulissemediebrug (baggrundstapet). Nogle gange bruges komponenterne enkeltvis - enten direkte eller som kulisse for andre aktiviteter. Det kan f.eks. være at se et fjernsynsprogram eller at have fjernsynet kørende, mens man spiser og taler sammen. Andre gange er der tale om en sammensat brug, hvor de enkelte komponenter indgår i sammenhænge med andre komponenter - enten direkte eller som kulisse. Det kan f.eks. være at chatte på Internettet og samtidig have fjernsynet eller et stereoanlæg kørende i baggrunden. Eller at lave lektier, høre musik på Internettet og følge med i sportsresultaterne på tekst-tv.

Det er iøjnefaldende, at der i de deltagende børnefamilier ofte er tale om en sammensat mediebrug - og at der ofte veksles mellem primær- og kulissemediebrug. Der er selvfølgelig forskel fra familie til familie, fra situation til situation og fra komponent til komponent.

Sammenfattende tegner der sig følgende tendenser:

• Medie- og kommunikationsudstyret er en integreret del af familiernes hverdagsliv; ofte er brugen “usynlig” for de enkelte familiemedlemmer, idet brugen blot er en del af dagligdagens rutiner.
• De elektroniske medier er i familierne genstand for samtale og samvær mellem børn og voksne.
• Fjernsynet er det medie, som spiller den største rolle i familien.
• Radioen spiller ingen større rolle som særligt medie i familierne.
• Den Internetopkoblede computer i familien ændrer på den ene side familiens samværsformer, aktiviteter og relationer mellem børn og forældre. På den anden side giver den anledning til konflikter mellem familiemedlemmerne.
• Mobiltelefonen er den nye kommunikationsteknologi, som børn og unge i stigende grad bruger uden forældrenes accept og forståelse.
• Der er i mediebrugen såvel køns og generationsmæssige som geografiske forskelle.

Vores undersøgelse tegner et billede af nogle 8- 14-årige børn og deres familier, der bruger mange medier og ofte sammensat. Der veksles mellem primær eller sekundær mediebrug, og ofte er der tale om kulissemediebrug.

Da mediebrugen finder sted i fritiden og ofte fungerer som underholdning, kan man med rette spørge, om man lærer noget af en sådan brug, om der gennem denne brug udvikles særlige kompetencer?

Børns mediekulturelle kompetencer

Medieforskeren W. James Potter har et interessant bud på, hvorledes vi kan forstå mediebrugen i et kompetenceperspektiv. Han benytter begrebet “mediedannelse” og skelner i den forbindelse mellem grundlæggende færdigheder, procesfærdigheder og avancerede færdigheder. I relation til vores undersøgelse er især beskrivelsen af de grundlæggende færdigheder interessant. De grundlæggende færdigheder udvikles - ifølge Potter - i løbet af barndommen og som et resultat af hverdagens praksis:

“Some of these are rudimentary skills that we develop throughout our childhood as we mature cognitively, emotionally, and morally. As young children, we practiced using the rudimentary skills and continually improved until we reached a basic level of functional literacy. By early adolescence, we were fairly proficient with these rudimentary skills”. (Potter, p.66)

Ifølge Potter kan der identificeres fire typer af grundlæggende færdigheder: eksponeringsfærdigheder, evnen til at genkende symboler, evnen til at genkende mønstre og færdigheden i at matche betydning (fortolkning). En kombination af færdigheder skal til for at forstå meningen af et medieudtryk, og i den forbindelse spiller evnen til at arrangere “fortællinger” en afgørende rolle.

Eksponeringsfærdighederne er ifølge Potter ikke kun et spørgsmål om rene informationer i teknisk forstand, men ligeså meget et spørgsmål om at relatere medieudtrykket til brugerens egen erfaringshorisont:

“This skill is therefore not the same as information; rather, it is your ability to add information to your knowledge structure and to access it quickly when you want to make a decision” (Potter, p.68).

Ifølge Potter lærer børn og unge tidligt at håndtere disse grundlæggende færdigheder, nærmest som reflekser. Især eksponeringsfærdighederne mestrer børn tidligt. Der ligger dog en fare i, at eksponering kun kræver lidt koncentration og fordybelse, så det nemt kan ende med en bevidstløs eksponering, hvor overflademeninger accepteres, og der sættes nærmest lighedstegn mellem “symbol” og “mening”. Sindet sættes nærmest på automatpilot:

“Because the applicaton of these skills becomes easy, we often use them without thinking, that is, our minds are on automatic pilot” (Potter, p.81).

I forlængelse heraf beskriver Potter de avancerede færdigheder som resultat af en helt anden og meget mere bevidst proces. De avancerede færdigheder vedrører evnen til at forstå og vurdere budskaber, mening og betydning i medieudtrykket. Potter understreger, at det kræver en større koncentration og fordybelse for at gå bagom medieudtrykket. De avancerede færdigheder rummer et kritisk perspektiv.

Der er klare paralleller mellem Potter’s generelle betragtninger og resultaterne af vores undersøgelse.

De fleste af børnene i vores undersøgelse bruger et bredt spektrum af medier og bruger dem hyppigt. Enten alene, sammen med andre jævnaldrende eller sammen med voksne. Vi er overbeviste om, at denne mediebrug er med til at udvikle perceptionsberedskabet hos børnene. Børnene i vores undersøgelse har - i modsætning til mange af forældrene - i bemærkelsesværdig grad udviklet navigationsværktøjer, der gør dem i stand til at agere i det nye medielandskab. De er i stand til at “skifte” hurtigt mellem forskellige medier og udtryk, og de ved meget om medier på et mere faktuelt plan.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at børnene på et dybere dannelsesmæssigt plan mangler viden om de enkelte mediers udtryksform og sjældent evner at forholde sig analytisk og kritisk til medieudtrykket. De har f.eks. ofte svært ved at bestemme genren på det, de ser i fjernsynet. Dette gælder især de nye blandingsformer, der er opstået under betegnelsen reality-tv (Robinson Ekspeditionen, Big Brother, Baren mm).

I relation til vores undersøgelse finder vi det derfor frugtbart at skelne mellem almene og analytiske mediekulturelle kompetencer. Ved almene kompetencer forstår vi evnen til at håndtere mediet i hverdagen, til at danne sig overblik og til selv at betjene teknik og udstyr. Ved analytiske kompetencer menes evnen til at analysere og vurdere mediet og medieudtrykket i en kulturel sammenhæng. Det er et spørgsmål om medie- og genrekendskab og evnen til at analysere form og indhold.

Mange af børnene i vores undersøgelse har udviklet almene færdigheder og et kendskab til de elektroniske medier, der på den ene side gør dem i stand til f.eks. at tidsindstille videoen, spille online-spil, surfe og chatte på Internettet - og de har samtidig et stor kendskab til tv-stationers placering og programflader. På den anden side kan vi se, at de ofte har vanskeligt ved at skelne mellem forskellige genrer, ikke mindst indenfor de efterhånden mange blandingsformer, der til stadighed udvikles. De mangler analytiske færdigheder og evnen til at anlægge et kritisk perspektiv.

Børns mediebrug i skolen

Det er skolens opgave at opdrage børn og unge til at håndtere alle medier og til at navigere i den samfundsmæssige virkelighed. Det brede mediepædagogiske felt skal derfor udvikles i hele uddannelsessystemet, og der skal arbejdes med en bevidst pædagogisk udformning af mediearbejdet.

Vores undersøgelse peger klart på nødvendigheden af, at der i skolen udvikles en mediepædagogisk platform, der, i langt højere grad end det er tilfældet i dag, tager udgangspunkt i elevernes medbragte medieerfaringer - og i særdeleshed i de almene mediekulturelle kompetencer og den måde, børn og unge perciperer på. Der må tilrettelægges læringsforløb, der i højere grad medtænker de måder, børn i dag bruger medier og kommunikerer på. Der må eksperimenteres med forskellige former for erfaringsrelatering. Lærerne skal samtidig have mulighed for at udvikle det mediepædagogiske håndværk, så de bliver i stand til at undervise/vejlede om og med medier - i relation til de fag og børn, de arbejder med.

Sammenfattende vil vi pege på følgende områder, der skal udvikles:

• Mediepædagogiske principper (mediebrug, medieproduktion og medieanalyse i faglige, tværfaglige og projektorganiserende sammenhænge)
• Mediepædagogiske metoder (processer, produktionsformer og analyseværktøjer)
• Mediepædagogisk vejledning (teknisk, håndværksmæssig og pædagogisk)

Vi vil understrege betydningen af, at mediearbejdet udvikles i skolen som en integreret del af de faglige, tværfaglige og projektorganiserede aktiviteter. Mediearbejdet skal ikke blot fungere som et isoleret pauseindslag. På den anden side skal der også være plads til at arbejde med, hvorledes de elektroniske medier og kommunikationsværktøjer kan udfordre grundlaget for læring - og den måde vi holder skole på.

Det er nødvendigt at skelne mellem grundlæggende mediekundskaber og eksperimenter. Uafhængig af teknik og udstyr er der nemlig stadig tale om et grundlæggende håndværk i lyd, faste og levende billeder. Disse grundlæggende mediekundskaber er afgørende for evnen til at udtrykke sig i og vurdere de enkelte og - med tiden mere og mere - sammensatte medieudtryk. I eksperimentrum kan vi udfordres af de nye teknologier, men medierne og medieudviklingen skal ikke alene sætte den pædagogiske dagsorden.

Det er nødvendigt med udvikling af et helhedssyn, der sikrer en sammenhæng mellem fritidens mediekultur, skolens kultur- og læringsmiljø og skolens IT- og mediekultur.

Litteraturhenvisninger:

Christensen, O & B, Tufte (1998): Pigers og drenges mediebrug og hverdagsliv. Danmarks Lærerhøjskole.

Christensen, O., B. Tufte, L. Kofod-Jensen, A. Tams (1999): Medier på Frederiksbergs Seminarium. Danmarks Lærerhøjskole.

Drotner, K. (2000): Bred mediebrug, bedre kompetencer? Om forholdet mellem medie-anvendelse og kompetencer hos de 15-18 årige. In: Mediekultur, Særnummer, August 2000.

Livingstone, S. & M. Bovill (1999): Young People New Media. London School of Economics and Political Science.

Potter, W. James (1998): Media Literacy. Sage Publications. London.

Silverstone, R. (1994): Television and Everyday Life. Routledge. London and New York.

Sørensen, B.H. og B.R. Olesen (red.) (2000): Børn i en digital kultur - Forskningsperspektiver. Gads Forlag. København.

Tufte, B. (1998): Tv på tavlen - om børn, skole og medier. Akademisk Forlag.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse, læring og IT" som kapitel 26 af 26
© Undervisningsministeriet 2002