Åbne læringsmiljøer for voksne

- i krydsfeltet mellem VUC og biblioteket

Af Anne Marie Holmehave, Bibliotekar

VUCiBIB er et samarbejde mellem 5 folkebiblioteker (Farsø, Løgstør, Nibe, Støvring og Aars) og Vesthimmerlands HF & VUC. Oplysninger om projektet kan ses på Internettet på adressen: www.hf-vuc.dk.

IKT ses i dette projekt som et redskab i en overordnet uddannelsesstrategi for hele regionen, hvor uddannelsesinstitutionen såvel som bibliotekerne skal spille en aktiv rolle. VUCiBIB karakteriseres ved at være et tværkommunalt projekt med et nyt og anderledes samarbejde mellem det lokale VUC og de 5 kommuners biblioteker, hvor hele bibliotekspersonalet deltager med opkvalificering inden for IKT og fælles materialeindkøb. Det lokale er en afgørende og vigtig faktor for VUC og folkebibliotekerne til at nå ud til alle og til nye målgrupper samt med aktiv formidling via lokale kontakter at skabe lyst til læring hos den enkelte.

Ved at placere projektet fysisk i bibliotekerne får borgerne lokalt muligheder for dels at stifte bekendtskab med IKT og dels “åbent VUC” i et skoleneutralt miljø, der i forvejen er kendt af mange borgere. Brugerne kan få kvalificeret undervisning, når de “kommer lige ind fra gaden”.

Der er tilknyttet VUC lærere på faste tidspunkter og både lærer og bibliotekarer samt det øvrige bibliotekspersonale kan guide brugerne videre i systemet (f.eks. til VUC), hvis der er behov for f.eks. studievejledning eller læring/undervisning i andre fag.

Inspirationen er hentet fra et lignende samarbejde mellem Brande bibliotek og Herning HF & VUC samt BiVoks-projektet fra Århus.

Organisation

Projektet er organiseret med projektleder, styregruppe og kontaktgruppe, hvor projektlederen fungerer som koordinator. Projektlederen er tillige ansat som bibliotekar ved HF & VUC. Styregruppen består af de 5 biblioteksledere, rektor for VUC samt projektleder og har det overordnede ansvar for projektet. Kontaktgruppen består af projektleder, lærerne samt bibliotekarer og/eller HK’ere og fungerer som daglig partner og koordinator. (Se hjemmesiden).

Projektet er støttet med kr. 700.000 fra CTU (Center for Teknologistøttet Uddannelse), i alt kr. 1.484.000 fra Udviklingspuljen under Biblioteksstyrelsen samt i alt kr. 440.000 fra Nordjyllands Amt.

Nye roller og samarbejdsformer i VUCiBIB

VUCiBIB har givet mulighed for at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer og nye roller for såvel VUC som folkebibliotekerne.

Tværkommunalt og tvær-institutionelt

Den nye Lov om folkebiblioteksvirksomhed med dens forventninger om øgede krav til kompetenceudvikling, herunder borgerens evne til at navigere i informationsstrømmen, giver ressourcemæssige problemer for de små kommuner. VUCiBIB i Vesthimmerland viser, at institutionerne kan samarbejde på tværs af administrative grænser og tilhørsforhold (kommuner/amter), og at kultur- og uddannelsesinstitutioner kan udvikle et tæt, tillidsfuldt og hensigtsmæssigt samarbejde.

Før VUCiBIB-projektet var der stor forskel på egnens 5 folkebiblioteker. Alle bibliotekerne havde elektronisk udlån, men ikke alle havde Internetadgang eller værkstedsfaciliteter for brugerne. Med VUCiBIB-værkstedet er bibliotekerne godt rustet til den nye Lov om folkebiblioteksvirksomhed.

“…synergi-effekten mellem VUC og biblioteket er vi blevet langt mere bevidst om, således at vi efter et år føler institutionernes rolle i projektet med en større klarhed, som af gode grunde ikke kunne erkendes i starten. Dette gør, at vi er meget opmærksomme på at “reklamere” for efteruddannelsesmuligheder for brugerne på værkstedet - vores rolle på biblioteket er introduktion og den første vejledning, ikke undervisning. Vores force tidligere var formidlingen, så vi har taget et skridt ind i den pædagogiske verden…” (biblioteksleder)

Forskelle i organisation, arbejdstidsaftaler, normer og virksomhedskultur kan ind imellem være en barriere for en optimal bemanding af VUCiBIB-værkstederne - set ud fra borgerens synspunkt. Specielt udgør aflysninger af lærerfremmødet et problem. Rytmen i brugen af og opfattelsen af biblioteket, hvor det at lukke en dag uden for ferietiden er næsten utænkeligt, smitter meget kraftigt af på brugen af værkstederne. Aflysninger udenfor normal ferietid opleves (måske undtagen i juletiden) som noget særdeles negativt og meget mere uhensigtsmæssigt end aflysning/flytning af timer på f.eks. et almindeligt VUC-hold. Det er særdeles vigtigt, at det er den samme person, man har på værkstederne, da brugerne af værkstedet lægger meget vægt på, at deres læring helst skal foregå med den samme lærer. Ofte opstår der et meget tæt forhold mellem læreren og værkstedsbrugeren. Af samme årsag er det heller ikke nemt at sende en afløser ud fra VUC. Lærerne har i høj grad måttet afløse hinanden eller trække på projektlederen. Det er vigtigt, at det er en lærer med kendskab til miljøet.

Bibliotekspersonalet - kompetenceudvikling på tværs af fag

Grundlæggende har det været vigtigt for projektet, at det har en fælles forankring for hele personalet uanset uddannelse i folkebibliotekerne. Projektet er på folkebibliotekerne alles projekt og ikke - som det oftest har været tilfældet - de faguddannede bibliotekarers. At projektet tilhører hele “huset” anses for en væsentlig succesfaktor. Det samlede personale er blevet tilbudt opkvalificering for at kunne gå ind og vejlede og hjælpe brugerne i grundfunktioner i værkstedet.

Normalt er det bibliotekaren, der varetager fremskaffelse og opsøgning af materialer samt informationssøgninger, hjælp og vejledning i forhold til brugerens behov, mens det er kontorpersonalet, der varetager rutinefunktionerne: ind- og udstempling, registrering af bøger, påpladssætning mv. På så små biblioteker, som det drejer sig om her i Vesthimmerland, har den enkelte på biblioteket selvfølgelig sit arbejdsområde, men man er her på det enkelte bibliotek i højere grad vante til at gå ind på hinandens arbejdsområder med en forståelse for, hvornår man skal sige fra og overlade opgaven til “eksperten”.

Eftersom værkstederne er åbne og tilgængelige i hele bibliotekets åbningstid, har det været vigtigt at alle medarbejderne har kunnet gå ind og oprette brugere samt yde den første nødvendige vejledning og gå ind og vejlede uden for lærerens træffetider ved akut behov for hjælp. I forhold til projektet og VUCiBIB-værkstedet har det betydet en mulighed for nye roller og arbejdsopgaver samt nye kompetencer.

Projektet har givet et løft for institutionerne og personalet mht. kompetenceudvikling.

Personalet har deltaget i kurser i Internet, tekstbehandling, layout, scanning, regneark mv. Udover IKT-kompetencer har der også løbende på kurserne været drøftet formidling og arrangementsformer. Mange har deltaget i de fleste af kurserne, og alle har deltaget i mindst 2 kurser. Der har derudover været holdt en fælles pædagogisk temaaften og en anden temaaften om læsestave- problematikken samt den nye FVU lovgivning.

Når brugerne ønsker hjælp, er det den nærmeste ansatte, der yder hjælpen uanset personalekategori.

Det innovative VUCiBIB

Bibliotekerne har tradition for at lave opsøgende virksomhed, så som biblioteksorienteringer og arrangementer på biblioteket, men det har ligget i projektet, at man også skulle udenfor bibliotekets rammer og formidle, at man ikke blot skulle formidle “underholdningen” og budskabet, men også selv levere den. Det har for alle personalekategorier givet mulighed for at prøve sig selv af uden for bibliotekets rammer eller med andre ord: “uden reolen på biblioteket i ryggen”.

Udover arrangementerne har bibliotekspersonalet også leveret introduktionsaftener til bl.a. Internettet, tekstbehandling, scanning mv., oftest i samarbejde med læreren, men også uden - især i forhold til Internettet. Bibliotekspersonalets tætte kendskab til lokale foreninger, grupper og potentielle brugere har været en vigtig faktor i forhold til at nå ud til nye brugergrupper. Bibliotekspersonalet har også skullet give plads til og arbejde sammen med en anden og ny kompetence, nemlig læreren, som man ellers er vant til at betjene som låner på biblioteket.

Synergivirkningen mellem VUC-lærerne og bibliotekspersonalet

For lærerne har det nye i projektet været, at de skulle ud og virke i en fremmed kultur. På overfladen har de to kulturer umiddelbart og tilsyneladende meget tilfælles, men de er utroligt forskellige.

Lærerne kommer fra en undervisningsinstitution, hvor brugerne/eleverne har forpligtet sig til at deltage i et undervisningsforløb, mens brugeren af folkebiblioteket frivilligt vælger ud fra egne behov.

For bibliotekspersonalet er dét, at man er en del af institutionen i forhold til brugeren/låneren, en essentiel og væsentlig del af adfærden. Det skal ikke forstås som om man som biblioteksansat ikke kan være personlig og som enkeltperson kende sine brugere godt, men man ved at brugeren forholder sig først og fremmest til biblioteket og dets iboende service; og dernæst til den enkelte medarbejder på biblioteket. For personalet er det brugerens behov og ønsker, der skal opfyldes her og nu.

Læreren derimod orienterer sig snarere i forhold til sit hold samt til fagets pensum og didaktik med den sammenhæng og de resultater, man skal nå. Eleverne forholder sig til læreren, først som underviser og dernæst som person, mens institutionen er knapt så fremtrædende i undervisningssituationen.Lærerens hovedfag og liniefag bruges ofte som en del af undervisningen.

For at opnå forståelse for og fornemmelse af biblioteksarbejdet har lærerne været i 3 dages praktik på biblioteket, hvor de har indgået i alle dele af biblioteksarbejdet. Dette har bevirket, at lærerne er faldet godt til og af personalet opfattes som en integreret del af huset og ikke et “fremmedelement”, hvilket ses som en vigtig succes-faktor. I det daglige på biblioteket (udover VUCiBIB) har lærerne og bibliotekspersonalet også samarbejdet og trukket på hinandens kompetencer, f.eks. hjælp i forbindelse med edb-problemer, opsætning af edb-udstyr, hjælp til pjecer, søgninger osv.

Der er skabt et beredskab for samarbejdet, og det varer ud over projektet.

Differentieret undervisning og lærerroller på VUCiBIB

I forhold til værkstedet har læreren også måttet udvikle lærerrollen.

På værkstederne fungerer læreren - og i en vis udstrækning også det bibliotekariske personale -som vejledere, ressourcepersoner og som hjælpere til at få læringsprocessen til at forløbe efter kursistens behov og ønske. Når brugerne kommer, ved man sjældent på forhånd, hvad der ønskes, men læreren fungerer som en avanceret konsulent med ad-hoc undervisning, og ofte er der tale om “efterbehandling”, idet der med brugeren aftales et forløb/emne, der skal undersøges nærmere og forberedes til næste gang, brugeren kommer.

Læreren har også måttet arbejde med nye personlige kompetencer, eftersom arbejdet i VUCiBIB-værkstedet kræver en udpræget situationsfornemmelse og evne til at komme på bølgelængde med brugeren allerede den første gang.

Brugeren har ikke bundet sig til et forløb. Brugeren checker tilbuddet - og vælger til eller fra. For brugeren er det ofte et ad-hoc behov, man søger opfyldt, men gennem kontakten med VUCiBIB afdækkes yderligere behov. Herved kan behovet for yderligere læring blive erkendt og realiseret. Brugen af værkstedet og læreren minder på mange måder om biblioteksbrugernes adfærd på biblioteket i øvrigt. Brugerne har en forventning, der matcher til de krav, brugeren i øvrigt stiller til biblioteket. Læreren skal helst kunne det hele her og nu, på samme måde som bibliotekaren svarer på /opfylder brugerens behov mht. fremskaffelse af materiale.

Læreren anvender de individualiserede metodikker, som praktiseres på VUC’s “Åbent VUC” og studieværksteder. Dvs. læreren tilpasser sig brugerens ønske og følger ikke en forudbestemt undervisningsplan eller tema, men tilrettelægger undervisningen ud fra den enkeltes forudsætninger, mål og ønske om progression. Undervisningen/ vejledningen foregår uden forudgående samtale med en studievejleder, og læreren må have evnen til umiddelbart at kunne fornemme og tilpasse sig brugerens behov. Det første møde går ofte med at snakke om ønsker og mål.

Det handler meget om at tage afsæt i den enkeltes forudsætninger og ønsker. Ofte skal man fare med lempe for ikke at overvælde kursisten. Man skal tage udgangspunkt i den enkeltes niveau. Niveauet er vigtigt at få etableret temmelig grundigt. Det er nemt at tabe nogen på gulvet, hvis man ikke finder niveauet.

VUCiBIB-værkstederne giver mulighed for en udpræget differentiering og et individuelt udgangspunkt i et omfang, som er umuligt at efterleve i den mere holdbaserede VUC-undervisning, selv om der også der søges gennemført en under- visningsdifferentiering. VUCiBIB ligner mere værkstederne hos VUC, men hvor forventningen til brugerne af VUC-værkstederne er, at deres behov er problemløsning i en undervisningssammenhæng, er dette ikke nødvendigvis tilfældet i VUCiBIB-værkstedsregi. Det kan dreje sig om helt andre behov med baggrund i “hverdagslivet” som udgangspunkt.

Det individuelle udgangspunkt er vigtigt, både i form af at brugerne kan bevæge sig frem i eget tempo, men også fordi brugerne kommer med vidt forskellige forudsætninger, som det er vigtigt at være opmærksom på, når lærerne skal etablere kontakt til en ny bruger, eller når de skal hjælpe. Der kan heller ikke stilles krav til brugeren på samme måde som på et hold. Læreren kan i løbet af en time nemt komme ud for at skulle undervise i 4-6 forskellige ting på én gang i værkstedet. Således kan værkstederne på den måde siges at være optimale flex-værksteder. Det gælder med andre ord om at have en rygsæk med almenviden om lidt af hvert. Meget af forberedelsestiden for læreren går med at holde sig ajour med udviklingen (på edb-området). Man prøver at pejle sig lidt ind på kursistens interesseområder, og derefter vise muligheder netop inden for det område. Eksempler kunne være slægtsforskning eller et debatforum på Internettet om netop dét specielle emne eller et kursus-/uddannelsesforløb.

For læreren er det en balancegang at vide, hvor meget man skal skubbe på, så brugeren ikke kommer til at stå i stampe (vejlederrollen). Det er vigtigt at give appetitvækkere, lade kursisten bestemme tempoet, men naturligvis også søge at åbne dennes øjne for nye muligheder. Ofte er det kursister, som enten har dårlige skoleerfaringer eller har mange fordomme om skolesystemet, så læreren skal passe på ikke at skræmme dem væk. Eller det er en anden hovedgruppe, nemlig de ældre, som især sætter pris på individualiteten i forløbet, netop det ikke at skulle leve op til ydre krav og følge med.

“Her er vi helt sikre på, at vi kommer på forskellige niveauer, for dér kommer unge mennesker ind og sætter sig ved siden af dig og kører derudad, men det påvirker ikke mig personligt - for okay, dét kan jeg ikke, men det kommer jeg måske til at kunne en dag” (fra brugerinterview).

VUCiBIB er et frivilligt tilbud, hvor brugerne stiller krav, men hvor det ikke er muligt for læreren at forvente noget af brugeren. VUCiBIB forløber på brugerens niveau - derfor giver det et positivt resultat.

“Dér er jeg også blevet positivt overrasket over, at man kan altså godt kan være sammen med andre i fællesrum, selv om vi arbejder individuelt - nogle er jo lidt længere i programmet” (fra brugerinterview).

Brugerne

Brugerne registreres via et login, der registerer køn, alder og sted. Det er vigtigt at brugerne stadig føler en vis anonymitet i forhold til registrering, men at ledelse og medarbejdere i projektet stadig har en mulighed for at registrere brugermønstre og have en fornemmelse af, hvorvidt de ønskede mål nås.

Målgruppen er alle borgere over 16 år i de fem kommuner i Vesthimmerland.

I projektperioden er der samlet registreret 1643 brugere, heraf 823 kvinder og 820 mænd.

Brugerne af biblioteket kommer da også hovedsageligt fra de 5 kommuner, men særgrupper med specielle interesser er også set besøge værkstederne, f.eks. da Aars Bibliotek havde udstilling og temadage med slægtsforskning dukkede der 11 slægtsinteresserede op fra Arden kommune, der ikke er med i projektet. Aldersmæssigt spænder det fra den ældste med fødselsår i 1914 til de yngste med fødselsår i 1986 (et par elever, der havde fået specielt lov til arbejde på Internettet med en opgave, da det i praksis var umuligt at få lov på skolens computer).

Sammenlagt har 1331 brugere anvendt 3896,61 timer på VUCiBIB-værkstedet, hvilket giver et gennemsnit på 2,93 timer pr. bruger. En enkelt bruger har meget undtagelsesvis som den eneste brugt 124 timer, hvilket er 2 1 /2 mere end den næste storbruger på samme bibliotek. 66,6% har brugt værkstedet mere end 1 gang og 38,7% har brugt værkstedet mindst 5 gange og derover.

NB: Forskellen på antallet i registrerede brugere og brugere registret til logstatistik skyldes bl.a. tab af data på 1-2 måneder på 3 af bibliotekerne.

Mange bruger værkstedet til at stifte bekendtskab med den nye teknologi, lære regneark og tekstbehandling, øve sig på pc (efter skoletid) - helst med en lærer indenfor rækkevidde - læse avisen på fremmede sprog, søge på Internettet osv. Systematisk brug af lærer- og værkstedsfaciliteter opleves som kompetenceudvikling. Aldersmæssigt er det især ældre og unge, der bruger værkstederne. Mellemgruppen er ikke så markant repræsenteret, hvilket måske kan skyldes, at de er på arbejde, har små børn, mulighed for at bruge pc på arbejdet eller derhjemme. Det er lærerens indtryk ud fra det daglige arbejde på værkstedet, at mange af de ældre ofte har en håndværksmæssig eller erhvervsmæssig baggrund bredt fordelt (herunder også husmødre) uden nødvendigvis mere end folkeskoleuddannelsen. Mellemgruppens brugere kan være f.eks. hjemmehjælpere og dagplejere, der har haft meldt sig til tema- og introduktionsaftner i VUCiBIB, men også arbejdsløse. Der er også netop i mellemgruppen konstateret en del faste brugere, der ligesom er “faldet udenfor systemet”.

De yngste brugere af værkstedet har en meget blandet baggrund og kommer oftest uden for lærertiden og har kun i få tilfælde brug for lærerens hjælp. Når de kommer på værkstederne er det for hjælp til Internettet eller opgaveskrivning.

Indtrykket på bibliotekerne er, at en del af brugerne af VUCiBIB-værkstedet ikke tidligere er kommet som lånere. En interviewundersøgelse af brugere foretaget af studerende fra Danmarks Biblioteksskole viste at 91,6% af de interviewede var biblioteksbrugere i forvejen, men samtidig opgav 85,5 % at de som følge af VUCiBIB kom oftere på biblioteket. Brugerinterviewene viste også, at der var stor tilfredshed med VUCiBIB-værkstedet.

Interessen for og opmærksomheden på at VUCi-BIB- værkstedet eksisterer, er først nu for alvor ved at slå igennem hos potentielle brugere.

Ligeledes har det vist sig at den lokale målrettede formidling over for specielt udvalgte grupper og tilbud om introduktion i brug af værkstedet i forhold til emner, der interesserer dem, har en mærkbar effekt og giver god respons. Det arbejdes der meget aktivt med som delmål i 2001.

Kompetenceudvikling hos brugeren

Det er meget vigtigt at man gennem sine overvejelser muliggør skabelsen af et læringsrum. At rammerne i VUCiBIB sender signaler om, at her er der seriøse muligheder for at tilegne sig viden.

Der gøres god brug af værkstederne, og de benyttes stort set efter hensigten. VUCiBIB-værkstederne opleves - ikke som læsesalsmiljøer - men som studierum og værksteder med mulighed for fordybelse og hjælp efter egne behov. Lærerne er book’et op i de timer, de er til rådighed på det enkelte værksted.

Brugerne lærer lige præcis dét, de selv vil og til dét punkt, hvor de føler, at nu ved de nok. Ofte øver de sig hjemme og stiller så til nye lektioner -ud fra egne behov, hvilket igen matcher brugernes brug af biblioteket i øvrigt. Andre sætter sig med og arbejder sig støt og roligt i igennem undervisningsmaterialet. Kompetenceudviklingen har hovedsagelig været inden for IKT, hvilket kan siges at give nye borgerkompetencer, eftersom flere og flere ting fra det offentlige lægges ud som tilgængelige på nettet. Det samme kan siges at gøre sig gældende for erhvervslivet.

Når brugerne på værkstedet er nået til et vist punkt og har lavet det samme længe, kan læreren (med Fingerspitzgefühl) introducere nye muligheder og videre forløb. (Pc-kørekortet er der efterhånden ved at være en vis interesse for).

VUCiBIB virker uddannelsesmotiverende. En del af de faste brugere har givet udtryk for, at de efter at have prøvet og arbejdet med flere emner indenfor edb, nu synes de er parate til at “gå i skole”. Lærerne henviser videre ind til uddannelse ud fra velovervejet fornemmelse for brugerens ståsted og behov.

Brugernes behov for kompetenceudvikling er yderst forskellige.

De brugere, der kommer er motiverede, nysgerrige og interesserede. De spænder meget bredt fra ønsket om blot at bruge værkstedet til supplering af kursus på en uddannelsesinstitution eller aftenskole med en lærer indenfor rækkevidde, lære at skrive en email og “gå på nettet” til seriøse selvstudier i edb. En mindre spørgeskemaundersøgelse hos nye tilmeldte brugere i februar/marts måned har vist, at brugernes forventninger er undervisning og brug af Internet, lære email, tekstbehandling, billedbehandling, regneark og database i nævnte rækkefølge.

Andre kommer med et konkret behov, f.eks.:

• usikkerhed overfor edb og IKT, da de aldrig har arbejdet med IT, og det er for nogens vedkommende noget, der er på vej ind på arbejdspladsen.
• en 59-årig dame ønskede at lære regneark. Indtil da havde hun ført mandens regnskab i hånden. •lære at lave medlemsregister, referater mv. for en forening.
• en ældre herre ville gerne lære noget om databaser, så han kunne få styr på sin ret så store samling af kirkelitteratur og småskrifter.
• et par aktive damer ville lære layout og skanne billeder ind til færdiggørelse af pjecer og plakater til arrangementer.
• en herre på 55 år, der aldrig havde brugt pc, men blot kom for at finde noget om gamle traktorer, er efter 1 /2 år selvhjulpen og bruger nettet til mange andre ting, bl.a. skat, kommunal kontakt, bankforretninger, arrangementer m.m.
• en ældre dame på ca. 80 ønskede at lære at gå Internettet, skrive og sende emails til familie og venner, hvilket hun faktisk også har opnået.

Brugerne beder om hjælp hos den, der er nærmest, men er ganske udmærket klar over, hvornår der er en lærer tilstede og bestiller tid hos læreren, hvis det er dér, behovet er.

De yngste brugere af værkstedet kommer oftest uden for lærertiden og har kun i få tilfælde brug for lærerens hjælp. Kommer de i lærerens træffetider, er det med en speciel hensigt, så som f.eks. hjælp til opsætning af en opgave, genskabelse af en bortkommet fil på en diskette o.l. eller hjælp til Internettet.

Brugerne udvikler sociale netværk og kompetencer. Udover værkstedsfunktionen har VUCiBIB fået en social funktion i og med at mange med samme interesser har mødt hinanden på værkstedet. Mange brugere gør ligeledes meget ud af at mødes på samme tid på værkstederne, og nogle af stederne aftaler de endog en “møderække” på værkstedet. Der udveksles erfaringer på kryds og tværs i værkstedet og ofte via computerne.

Der udkrystalliserer sig nogle “drevne brugere”, indenfor disses egne interesseområder. Disse drevne brugere “tager over” uden videre, når læreren er optaget andetsteds. De uerfarne er glade for hjælpen, der opleves som “kammerathjælp”/sidemandsoplæring.

Formidling og genbrug VUCiBIB er en oplagt mulighed for små institutioner til tværsektorielt samarbejde

I VUCiBIB har også ligget udbredelsen af projektet og dets erfaringer til andre.

Der er i projektet arbejdet aktivt på kontakt til de andre uddannelsesinstitutioner, især studievejlederne, der har været indbudt til orienterende møde om VUCiBIB, og der er fortalt om projektet på et amtsmøde for studievejlederne.

Der er skrevet artikler i aviserne samt til fagblade, så som Bibliotekspressen og Voksenuddannelse m.fl., samt deltaget i en Internetkonference på www.tunet.dk. VUCiBIB er fremhævet i oplæg- get til det Digitale Nordjylland under voksenundervisning og VUC.

Endvidere er der blevet fortalt om projektet på kontaktmøde vedr. Center for Fleksibel Voksenundervisning med deltagelse fra VUC’er i de forskellige amter, jævnligt orienteret på ledermøder i såvel biblioteksregi som VUC-regi i Nordjyllands Amt, foredrag og workshops på bl.a. VUC-pædagogiske dage i Århus, VUC-Østhimmerland og ledermøde for VUC’er i Østsjælland. Der er orienteret om VUCiBIB i på det norske projekt PiVS i folkebiblioteksregi i Bergen, hvor der forventes en studietur til Danmark senere på sommeren 2001. Endvidere har Sverige og især Letland vist interesse for projektet.

Andre projekter der er vokset op siden VUCiBIB og refererer hertil:

“Fod på IT” er et samarbejde mellem bibliotekerne i Hadsund, Arden og Skørping kommuner samt VUC-Østhimmerland. Projektet startede 5.2.2001. Det er inspireret af VUCiBIB-projektet fra Vesthimmerland. Formålet er at udbrede kendskabet til IT i lokalsamfundene. Dette opnås ved at stille pc’ere (min. 4 pr. bibliotek) med internetadgang til rådighed. 4 - 5 timer ugentligt er der værkstedsundervisning ved en edb-vejleder, der er ansat af VUC. I bibliotekets øvrige åbningstid tilbydes begrænset hjælp af bibliotekets personale.

Borgerne har mulighed for at tilmelde sig et gratis grundkursus, der er en kombination af fjernundervisning og værkstedsundervisning på bibliotekerne i vejlederens træffetid. Via dette kursus opnås grundlæggende færdigheder i brug af pc’ere samt brug af Internet og e-mail. Projektet starter i etaper - på ét bibliotek af gangen, efterhånden som bibliotekernes ressourcer tillader det. Dette kan både have positive og negative sider - men det har i dette tilfælde været en nødvendighed for, at de biblioteker, der er klar, ikke skal miste “gejsten”.

Indtil videre kører projektet på ét bibliotek (Hadsund), men det næste forventes snarest at følge efter. Fra bibliotekspersonalets side har der været en positiv indstilling til projektet og til edb-vejlederen der af brugerne opfattes som en del af bibliotekets personale.

Edb-vejlederen, der er faguddannet bibliotekar fra VUC Østhimmerland, fungerer som lærer og vejleder på værkstedet og har derfor kendskab til bibliotekernes arbejdsgange. Dette har muligvis, sammen med en positiv indstilling fra alle parter - og et stort ønske om at få dette projekt i gang, medvirket til at gøre samarbejdet gnidningsfrit.

De, der møder op på biblioteket i vejlederens træffetid, er motiverede, men “tør” ikke tilmelde sig ordinære kurser, da de føler sig på bar bund. På biblioteket kan de arbejde i deres eget tempo. Indtil videre er hovedparten pensionister med en mellemlang uddannelse (indtil flere folkeskolelærere). De øvrige er yngre mennesker, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med edb.” (Hanne Flohr, edb-vejleder).

“VUC i BIB” (Østsjælland)

Uddannelsescenter Østsjælland og Fakse Bibliotek er startet d. 12.2.2001 med et IT-værksted. Projektet har i sin essens det samme mål som VUCiBIB, og man har derfor valgt (næsten) samme navn. Der er en lærer tilstede 3 timer om ugen i 2 dage indenfor bibliotekets åbningstid. Forsøget kører foreløbigt frem til 1.7.2001.

Det er gratis at bruge værkstedet og der undervises hovedsagelig i IKT. Brugerne er fordelt på næsten samme måde. Der er mange ældre med stort behov for at få lært edb og heriblandt mange, der er næsten totalt maskinfremmede og lidt forskrækkede over for edb. De yngre kommer udover Internettet for at få hjælp til opgaveskrivning. Der er også - interessant nok - kommet en gruppe på 3 yngre kvinder med læse-stave-problemer. Den ene af lærerne er uddannet indenfor dette område og har derfor kunnet “fange signalerne”.

Andre projekter, der er gået i gang

Der er bl.a. “IT for Alle” 10.000 nordjyder undervist i Internettet i Nordjyllands Amt under DDN (Det Digitale Nordjylland), hvor der tilbydes kursus og oplæring af personalet på alle folkebibliotekerne i undervisning i Internet. Folkebibliotekerne forpligter sig i hver kommune til at holde et vist antal introduktioner med et forudbestemt antal brugere undervist senest i løbet 2003.

Projekter i Norge
Nettverk for livslang læring (NELL-prosjektet) i Hordaland fylke

“NELL-prosjektet ble startet i 1997 i to regioner i fylket som en del av arbeidet med voksenopplæringsreformen i Norge. I hver region ble det opprettet samarbeid som tidligere ikke hadde eksistert, mellom kurstilbyderne om voksenopplæring. I tillegg rustet man opp bibliotekene for å imøtekomme behovene til voksne i en opplæringssituasjon. Målet var å tilrettelegge en regional infrastruktur for voksenopplæring for å kunne ta imot voksenopplæringsreformen.

Prosjektet har gjennom informasjonsarbeid og tilrettelegging vært med på å motivere særlig offentlige bedrifter og enkeltpersone for voksenopplæring. Resultatet fra prosjektet viser at opplæringsaktiviteten i begge regionene økte, og en lærte mye om hvordan det er mulig å bygge nettverk innen privat virksomhet.

Forholdene for de som driver med etter- og videreutdanning i regionene har blitt mye bedre ved at folkebibliotekene har blitt studie- og møteplasser, og ved at informasjon om lokale tilbud blir lagt ut i en database. Flere av bibliotekene har fått høy kompetanse på rettledning i bruk av informasjonsteknologi, og studenters bibliotekbruk økte med opp til 200% i løpet av prosjektet. Dette prosjektet ble avsluttet etter to år, men fortsatte i en region med annen finansiering og organisering frem til 1. mars 2001.” (Ruth Ørnholt)

“Pedagogikk i verksteder for selvstudium (PIVS) er et 2-årig norsk prosjekt som har til målsetting å utvikle deltakerbibliotekene som læringsarenaer -verksteder - for voksne under utdanning, og som et middel for å nå dette målet blir det satset på et 10- vekttallskurs i pedagogikk for deltakerne.

Studiet skal tilføre planlegginga av det lokale tilbudet den nødvendige teoretiske overbygningen , samtidig som bibliotekarene skal gjøres i bedre stand til å gi veiledning til voksne i deres studiesituasjon eller i planlegginga av denne. De 26 deltakerne kommer fra hele Norge og under utvelgelsen er det lagt vekt på de skal representere både små utkantbibliotek og større bybibliotek. Noen har vært med på prosjekt innenfor området tidligere (“INFORMASJONS-NETTVERK FOR ETTER- OG VIDEREUTDANNING I TROMS”, “NELL” og “HVEM, HVA, HVORDAN, FELLES LØFT FOR LIVSLANG LÆRING I AGDER”) for andre blir det helt nye tanker som skal tenkes. Prosjektet avsluttes i desember i år. Til høsten skal prosjektdeltakerne levere inn en ferdig utviklingsplan for sitt lokale bibliotek - en plan som også utgjør den skriftlige delen av eksamen i kurset.

Hordaland fylkesbibliotek er prosjektansvarlig, mens Høgskolen i Bergen er engasjert til å være kursansvarlig. Kostnadsrammen for prosjektet er på N.kr 1.350.000 og det blir finansiert av Statens bibliotektilsyn, Kirke- utdannings- og forskningsdepartementet samt deltakerkommunene.” (Marit Gro Berge, projektleder)

Litteraturhenvisninger:

Projekt VUCiBIB: Slutrapport til CTU, J.nr. P-06-5207. Styregruppen i VUCiBIB, 2001

Graa, Mikael og Rebecca Rasmussen. VUCiBIB: et udviklingsprojekt i Nordjyllands Amt: En analyse af projektets forløb samt interview med brugere og ansatte. Danmarks Biblioteksskole 2000.

Hartje, Steffen. BiVoks : biblioteker i voksenuddannelsen. Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning, 1995.

Larsen, Steen. IT og nye læreprocesser. Eget Forlag, 1998

Prinds, Erik. Rum til læring: en idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Center for Teknologistøttet Uddannelse, 1999.

Åbne læringsmiljøer på VUC: et debatoplæg. Undervisningsministeriet, Folkeoplysningsafdelingen, 1997.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse, læring og IT" som kapitel 3 af 26
© Undervisningsministeriet 2002