Forsømmelser i Gymnasiet og HF

Fra 15 til 10 procent. En succeshistorie ?

Af Mogens Guildal, Ole Hartelius og Tom Sinding.
Helsingør Gymnasium 2003.

I 1999 blev bekendtgørelsen om gymnasieskolen ændret. En ændring var, at den maksimale forsømmelsesgrænse blev ændret fra 15% til 10%. Da vi havde udarbejdet en rapport om forsømmelsesproblematikken i gymnasiet for studenterårgang 1999, da forsømmelsesgrænsen stadig var 15%, blev vi af Undervisningsministeriet bedt om at se på konsekvenserne af ændringen til 10%. En foreløbig opsummering blev bragt i Undervisningsministeriets Nyhedsbrev nr. 4/2002.

Nedenstående rapport er udarbejdet på baggrund af data indberettet af samtlige gymnasieskoler i Danmark i skoleåret 2000/01.
Datamængden er omfattende - ca. 42.000 elever med i alt ca. 431.000 enkelt-forsømmelses- og karakterregistreringer - og giver derfor et særdeles signifikant billede af forsømmelses- og karakterproblematikken i det pågældende skoleår. Foruden gymnasieeleverne i 1.-3.g indeholder vores database også oplysninger om de HF-kursister, der går på et gymnasium. De "rene" HF-kurser indgår ikke i undersøgelsen.
Vi har bygget rapporten op omkring en lang række tabeller, som vi efterfølgende har kommenteret. Tallene taler langt hen ad vejen for sig selv.
I foråret 2003 har der været en voldsom debat i pressen om forsømmelser i gymnasiet. Desværre har debatten ofte bygget på et for løst grundlag. Vi håber, at vi med denne rapport vil være i stand til at kvalificere debatten med korrekte real-oplysninger.

Vores tabeller giver stof til megen eftertanke, men nogle få konklusioner er indlysende:

• HF og gymnasiet har et forsømmelsesproblem
• problemet er delvist geografisk bestemt
• nedsættelsen af forsømmelsesgrænsen fra 15% til 10% har ikke hjulpet - 10%-grænsen opfattes af eleverne som en ret
• den høje forsømmelsesprocent skyldes ikke kun nogle få storsyndere, men er et generelt problem
• problemet vokser fra 1. til 3.g
• problemerne i HF er i særklasse
• store forsømmelser medfører lavere karakterer
• drenge er mere forsømmende end piger i alle aldersgrupper
• sproglige drenge i 3.g er gymnasiets største forsømmere
• matematiske piger i 1.g er gymnasiets mindst forsømmende gruppe
• en stor del af fraværet skyldes ikke sygdom, men et bevidst fravalg af undervisning og et tilvalg af fritid
• fravalget af undervisning rammer nogle fag hårdere end andre
• generelt er forsømmelserne mindst i naturvidenskabelige fag og størst i sprogfagene

Fig. 1.

• Bemærk stigningen fra 1g til 2g samt den markante forskel mellem gymnasiet og HF.
• En rundspørge på inspektormødet 2003 viste, at kun på 4 ud af ca 50 gymnasier med to-årigt HF benyttede man sig af muligheden for at administrere forsømmelser forskelligt for HF'ere og gymnasieelever. Hvor 10%-grænsen ligger fast for gymnasieelever, så er det rektor som beslutter grænsen for HF'ere. Dog max 15%. Dermed kan det konkluderes, at det gennemsnitlige forsømmelsesniveau ligger markant over det tilladte.

Fig. 2.

De lyse(blå) søjler viser forsømmelses-fordelingen efter spørgeskemaundersøgelsen i 1999 (http://us.uvm.dk/gymnasie//almen/generelt/fravaer/forside.html), mens de mørke viser den aktuelle forsømmelsesfordeling. Søjlerne er ikke fuldstændig sammenlignelige, da undersøgelsesmetoderne har været forskellige, men den store datamængde i begge undersøgelser gør, at vi alligevel mener at konklusionerne holder. Alle søjler omhandler kun 3g'ere.

• I 1999-undersøgelsen er der flere "markante fremmødere"
• I 2001-undersøgelsen er der flere "markante forsømmere"
• Fra 1999 til 2001 ses en centrering hen imod de 10%

Fig. 3.

• Næsten hver tredie 3g'er forsømmer mere end det tilladte
• Næsten halvdelen af alle HF'er forsømmer mere end det tilladte (se i øvrigt side 14)
• Sproglige forsømmer mere end matematikere
• Stigningen fra 1g til 3g i andelen af elever, der forsømmer mere end 10%, er forholdsmæssig større for matematikere (100%) end for sproglige (66%)

Fig. 4a.

Fig. 4b.

• Matematikere, der har fravalgt deres andet sprog fra folkeskolen og dermed har begyndersprog i gymnasiet, har højere forsømmelsesprocent og lavere karaktergennemsnit i alle fag end elever med fortsættersprog.
• Meget tyder på, at sprogvalg for "svage" elever snarere er et fravalg end et tilvalg

(Bemærk, at karaktergennemsnit på obligatorisk niveau er for øvrige fag som er indberettet til ministeriet, hvilket i 1g kan være relativt få, mens det for højniveau-fag (skrevet med kapitæler) er det endelige eksamensreultat)

Fig. 5.

• Ialt indeholder basen forsømmelses-oplysninger fra 93 skoler
• Visse skoler kan have særlige forhold som Team Danmark eller MGK (Musikalsk GrundKursus) o.lign. der kan påvirke resultatet (hvis godskrevne timer er registreret i GAS vil der dog være taget hensyn hertil)
• Top 10 : Viser de 10 skoler i landet med mindst gennemsnitlige forsømmelser. På denne liste er der ingen sjællandske skoler og 4 af dem har HF
• Bund 10 : Viser de 10 skoler i landet med højst gennemsnitlige forsømmelser. Blandt disse er der kun en som ikke er fra Sjælland. Blandt disse skoler har 7 HF

Der findes vel ikke en "naturlig" grænse for forsømmelser, men arbejdsmarkedsforskere angiver typisk en grænse på omkring 5% som værende rimelig. Vi ser altså, at kun ca. 3 skoler kan siges at leve op til dette krav. Jacob Lange udtaler til Politiken den 24/2-2002 at: "Raske unge mennesker har højst 5 procent sygdom".

• Oversigten viser antallet af skoler med gennemsnitlige forsømmelser i de angivne områder
• Bemærk den store koncentration af skoler med gennemsnitlige forsømmelser på 6 - 6.5%

Fig. 6

• Forsømmelses-problemerne er markant størst i Københavns-området (Københavns kommune, Frederiksberg kommune og Københavns amt). Generelt er forsømmelserne her 50% større end i Jylland uden for storbyerne. Markant skiller HF'erne sig ud også i dette område, hvor de har ca. dobbelt så stort fravær som gymnasieelevernes i forvejen høje fravær. Nærmest det samme mønster genfindes i Frederiksborg og Roskilde amt, mens det i det øvrige land gør sig gældende, at HF'erne har ca 50% større fravær end gymnasieeleverne.
• Vi må på nuværende tidspunkt antage at forsømmelsesregistreringen og "disciplinen" administreres ens overalt i landet, hvorfor vi kan konstatere at de store forskelle i forsømmelser må skyldes forskelle i ungdoms/skolekulturen.
  En fast fraværsgrænse er dog næppe en garanti for, at elever med forsømmelsesproblemer behandles ens i Danmark - elevernes "retssikkerhed" er altså heller ikke i dag sikret. Vi kan sagtens forestille os, at en elev med 12% fravær behandles meget forskelligt på et gymnasium med en generel fraværsprocent på 6% og på et med en generel fraværsprocent på 10% .

Fig. 7. Forsømmelses-fordeling: Alle gymnasieelever

• Figuren - og de efterfølgende - viser fordelingen af forsømmelsesprocenter i intervaller med 2.5% bredde. Det samlede antal registrerede elever er angivet øverst, og på hver søjle er foroven angivet hvor stor en procentdel af dette total-antal som ligger i intervallet. Anden-aksens inddeling angiver det absolutte tal.
• De 4 første søjler angiver det "accepterede" forsømmelsesniveau.
• Summen af de øvrige søjler viser, at 24,57% af samtlige gymnasieelever forsømmer mere end de accepterede 10%
• Fokus bør i samtlige følgende grafer rettes mod søjle nummer 4, idet den viser den gruppe af elever, som meget bevidst "kører forsømmelser lige til grænsen".

Fig. 8a, 8b Forsømmelses-fordeling: 1g sproglig henholdsvis matematisk

• Generelt må det siges, at i 1g er forsømmelsesproblemet begrænset
• Det er dog allerede her tydeligt, at sproglige står dårligere end matematikere
• 21.09% af sproglige og 13.99% af matematikere har forsømmelser over 10%

Fig. 9a, 9b, 9c Forsømmelses-fordeling: Piger 1. - 3.g

• Bemærk forskydningen af grafens tyngdepunkt og fordelingens gennemsnit
• Antallet af piger i henholdsvis 1g, 2g og 3g med forsømmelser over 10% er henholdsvis 15,95% , 23,41% og 26,87%

Fig. 10a, 10b, 10c Forsømmelses-fordeling: Drenge 1. - 3.g

• Antallet af drenge i henholdsvis 1g, 2g og 3g med forsømmelser over 10% er henholdsvis 18,94% , 30,51% og 38,18%
• Sammenholdt med fig. 9 ses det tydeligt, at forsømmelser i gymnasiet er et typisk drengeproblem, samt at problemet stiger forholdsmæssigt igennem gymnasieforløbet.

Fig. 11a. Forsømmelses-fordeling Gymnasiet: Bedste gruppe: 1.g mat. piger

Fig. 11b. Forsømmelses-fordeling Gymnasiet: Værste gruppe: 3.g sprog. drenge

• Gymnasiets mindst forsømmende gruppe er matematiske piger i 1.g. Som det fremgår af figur 11a er det kun 12% af eleverne der har et forsømmelsesproblem.
• Gymnasiets mest forsømmende gruppe er sproglige 3.g drenge. Som det fremgår af figur 11b er der meget få konstante fremmødere og 47% af eleverne ligger over den "tilladte" grænse.

Fig. 12a. Forsømmelses-fordeling: HF: samlet

• Der er et stort forsømmelsesproblem i HF. 47% af samtlige HF'er forsømmer mere end 10%. Over 16% forsømmer mere end 20%.

Fig. 12b. Forsømmelses-fordeling: HF: piger

Fig. 12c Forsømmelses-fordeling: HF: drenge

• Drengene udgør igen det største problem. 61% af drengene forsømmer mere end 10%. Næsten hver fjerde dreng forsømmer mere end 20%.
• Der kunne gælde andre forsømmelsesregler for HF end for gymnasiet, idet det er op til den enkelte rektor selv at fastsætte en øvre forsømmelsesgrænse, dog max. 15%. En rundspørge i forbindelse med inspektormødet på Nyborg Strand marts 2003 afslørede dog, at kun 4 ud af ca. 50 gymnasieskoler med HF-kursus administrerede de to elevgrupper forskelligt. På den baggrund har vi i denne undersøgelse valgt at opfatte 10% -reglen som gældende for hele sektoren.

Fig. 13. Forsømmelses- og karakterniveau: alle gymnasiets fag.

• Figur 13 og de efterfølgende viser en sammenhæng mellem forsømmelsesprocent og karakterniveau. Alle elevers enkeltkarakterer er sammenholdt med deres forsømmelsesprocent i det pågældende fag. På den vandrette akse ses karakterskalaen fra 0 til 13. På den lodrette akse ses forsømmelsesfordelingen i procent for hver enkelt karakter. Søjlen yderst til højre viser fagenes eller fagets forsømmelsesfordeling. Hvis fravær kun skyldes sygdom burde denne søjle teoretisk set være næsten identisk for alle fag.
  De lyse farver (grønne og gule) angiver det "lovlige" niveau, medens de mørke angiver forsømmelser over de "tilladte" 10%.

Fig. 14a Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever i faget kemi

Fig. 14b Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever i faget dansk

• Kemi ser ud til at være det fag i gymnasiet, der har mindst forsømmelser. 85% af eleverne forsømmer mindre end 10% i faget kemi.
• Bemærk, at der er en meget klar sammenhæng mellem forsømmelsesniveau og karakterniveau (figur 14a).
• Fremmødet i dansk - og i de andre obligatoriske fag - er ikke så imponerende som i kemi, men igen er der klar sammenhæng mellem fremmøde og karakterniveau.

Fig. 14c Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever i faget spansk

Fig. 14d Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever i faget tysk

• Faget spansk (rent begyndersprog) ser derimod ud til at have noget større forsømmelsesproblemer, idet kun 55% holder sig under 10%-grænsen.
• I tysk (overvejende et fortsættersprog) er problemet mindre, idet 2/3 holder sig under de 10%

Fig. 15a Forsømmelses- og karakterniveau for alle 2g gymnasieelever i faget engelsk

Fig. 15b Forsømmelses- og karakterniveau for alle højniveau-gymnasieelever i faget engelsk

• Bemærk den markante forskel mellem figur 15a og 15b. Elever, der har valgt engelsk på højniveau har et meget markant forsømmelsesproblem. Er engelsk højniveau ikke et tilvalg, men et fravalg af andre fag og dermed blot det mindste onde for en stor gruppe elever?
  Problematikken behandlede vi i vores "drengeundersøgelse" af studenterårgang 1996, hvor vi konstaterede, at der var en overvægt af elever med lave eksamensgennemsnit, der havde valgt engelsk.

Fig. 16a Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever i mellemniveaufaget: Film og TV

Fig. 16b Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever i mellemniveaufaget: Psykologi

• I disse to mellemniveaufag findes de helt lave karakterer åbenbart ikke! Skyldes det måske, at der her er tale om et reelt tilvalg?
• Film og TV ( der er et lille fag på landsplan) har næsten ingen forsømmelsesproblemer. Kan det evt. skyldes, at faget i højere grad end andre også vægter praktiske og tekniske færdigheder?

Fig. 17a, 17b, 17c Forsømmelses- og karakterniveau for alle gymnasieelever fra 1. til 3.g

• De tre figurer viser igen tydeligt sammenhængen mellem forsømmelsesgrad og karakterniveau - det er skønt at være lærer - især i 1.g

Fig. 18 Forsømmelses- og karakterniveau for elever på særlige vilkår.

• Det er ikke overraskende, at elever på særlige vilkår ikke kommer så tit i skole, men at en lille gruppe med få forsømmelser alligevel er på særlige vilkår kan skyldes to ting: enten manglende skriftlige opgaver eller store forsømmelser i enkelte fag.

Skyldes de store forsømmelsetal enkelte elever? eller hvor mange elever skal man se bort fra for at komme ned på et rimeligt forsømmelsesniveau for de resterende?

Fig. 19a, 19b, 19c

• Mange er af den overbevisning, at det er enkelte elever med meget store forsømmelser der ødelægger forsømmelsesgennemsnittet. Vores sidste fire figurer viser, at dette ikke er tilfældet. Vi har prøvet at fjerne henholdsvis 5, 10 og 37% af de mest forsømmende elever på hver skole for at se, hvorledes dette vil påvirke den resterende elevgruppes forsømmelsesprocent. Foruden at se på gennemsnittet har vi set på medianen (der jo er et udtryk for den midterste elevs forsømmelsesprocent
• Den højre røde og den højre blå søjle er referencesøjler som viser henholdsvis gennemsnit og median for samtlige elever
• Ser vi væk fra de mest forsømmende 5% på hver skole falder gennemsnittet for resten til 7,4%.
• Ser vi væk fra de mest forsømmende 10% på hver skole falder gennemsnittet for resten til 6,7%.
• Ser vi væk fra de mest forsømmende 37% på hver skole falder gennemsnittet for resten til 5,0%.
• Først heromkring nås det generelle niveau for den skole i landet der har det mindste forsømmelsesniveau (4.7%)

Gymnasiet og HF har et forsømmelsesproblem, der de fleste andre steder vil være uacceptabelt og som bør gøres til genstand for større opmærksomhed.

Senest redigeret den 09. maj 2003 af webmaster