AnmeldelseBekg. nr. 495 af 31. maj 2000, § 9
Anmeldelsesfrist: 1. december og 1. oktober.Elektronisk indberetning via InternettetPå internetadressen www.uvm.dk/indberetning kan skolerne elektronisk anmelde elever til folkeskolens afsluttende prøver i maj/juni og december/januar. Systemet vil være åbent for indberetning i perioden 10. november-1. december 2003 (begge dage inkl.) for maj/juni prøverne og i perioden 9. september-1. oktober 2004 (begge dage inkl.) for december/januar prøverne. Ministeriet har i efteråret 2003 sendt brugernavn og adgangskode til de skoler, der tidligere har afholdt folkeskolens afsluttende prøver. Disse brugernavne og adgangskoder skal benyttes fremover ved elektronisk indberetning. De skoler, som ikke tidligere har afholdt folkeskolens afsluttende prøver, men som fremover ønsker at anmelde elever til folkeskolens afsluttende prøver elektronisk, kan kontakte Kontor for eksamen og tilsyn, folkeskolens afsluttende prøver for at få brugernavn og adgangskode tilsendt. Den elektroniske anmeldelsesblanket ligner papirudgaven, men skolens "stamoplysninger " er fortrykte. Derfor er det vigtigt, at skolen kontrollerer, at oplysningerne vedrørende skolens navn, adresse, telefonnr. samt leder er korrekte. Eventuelle ændringer kan skolen meddele Kontor for eksamen og tilsyn, folkeskolens afsluttende prøver på e-mail: fap@uvm.dk. Vejledning til elektronisk indberetning findes på internetadressen: På grundlag af tilkendegivelser fra eleverne om indstilling til
prøverne udfylder skolen rubrikkerne Antal hold (klasser), Antal
elever og om evt. beskikket censur ønskes i 1 eller 2 dage.
Rubrikkerne antal hold, antal elever og 1 eller 2 dage skal
udfyldes, hvis skolen anmelder elever til prøve ved folkeskolens
afgangsprøve. Rubrikken Bemærkninger udfyldes, hvis skolen har oplysninger, som er vigtige for ministeriets planlægning af den beskikkede censur. Sådanne bemærkninger kan fx være oplysninger om, hvorvidt beskikket censur ønskes i et bestemt fag, eller om der er arrangeret lejrskole i den mundtlige prøvetermin. Sidste frist for, at en elev kan tilmelde sig prøve eller ændre niveau, er 7 kalenderdage før første skriftlige prøvedag, jf. prøvebekendtgørelsens § 5 stk. 6. Skulle en elev ændre niveau, til- eller framelde sig prøve i tidsrummet fra anmeldelsesfristen (1. oktober og 1. december) og til de 7 kalenderdage før første skriftlige prøvedag, indsender eller telefaxer skolen kopi af anmeldelsen med de korrigerede oplysninger til Kontor for eksamen og tilsyn, folkeskolens afsluttende prøver, fax. nr. 3392 7331. Opgaverne til de skriftlige prøver vil blive afsendt fra ministeriet i så god tid inden den skriftlige prøvetermins begyndelse, at skolen ved telefonisk henvendelse til ministeriet vil kunne rekvirere yderligere eksemplarer af opgaver, hvis antallet af opgaver ikke er i overensstemmelse med det anmeldte elevtal.
Mundtlig beskikket censurI henhold til prøvebekendtgørelsens § 24 kan Undervisningsministeriet beslutte at beskikke censorer til de mundtlige og praktiske prøver. Skolen kan altså ikke efterfølgende fravælge en af ministeriet beskikket censor. Den enkelte censor er beskikket i et bestemt fag og skal normalt kun bedømme et hold på hver skole. Det er skolens leder, der bestemmer, hvilket hold den beskikkede censor skal bedømme. Skolens leder fastsætter tidspunktet for prøvernes begyndelse, men af hensyn til såvel elever, lærer og censor bør prøverne afvikles inden for tidsrummet kl. 8.00 - ca. 15.30. For kommunale ungdomsskoler gælder, at prøverne kan afvikles indenfor et tilsvarende tidsrum. Hvis censor skal bedømme et hold ved 10.-klasse-prøven, og der fra samme hold/klassetrin er elever, der har indstillet sig til folkeskolens afgangsprøve i faget, bestemmer skolens leder, om censor også skal medvirke ved denne prøve. I prøveterminen maj-juni 2004 vil de beskikkede censorer ved de mundtlige prøver blive udsendt i uge 24, dvs. i perioden mandag den 7. juni - fredag den 11. juni 2004 (begge dage inkl.). Beskikkede censorer ved de praktiske prøver vil blive udsendt i uge 22, dvs. i perioden tirsdag den 25. maj - onsdag den 27. maj 2004 (begge dage inkl.).
Indstilling af beskikkede censorerMinisteriet modtager gerne løbende indstilling af lærere som
beskikkede censorer. Skolelederen, der indstiller en lærer som beskikket censor, er ansvarlig for lærerens faglige kvalifikationer til at være censor på det pågældende klassetrin, jf. prøvebekendtgørelsen § 24, stk. 1. Ministeriet dækker censors rejse- og opholdsudgifter iht. cirkulære
af 30. juni 2000, cirkulære om tjenesterejseaftalen, der er indgået
mellem Finansministeriet og bl.a. Lærernes Centralorganisation. Udgifter
i forbindelse med censors tjenestetid vil ikke blive refunderet.
|
|||
Til sidens top |