Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Fysik/kemi 2004







De nedenfor behandlede temaer stammer fra censorindberetninger fra 22 censorer. Disse censorer har medvirket ved 47 FSA hold og 42 FS10 hold. Selv om materialet er lille i forhold til det samlede antal afholdte prøver i fysik/kemi 2004, bør vurderingen kunne tages som udtryk for en generel tendens.

PEU-hæftet giver i denne sammenhæng den enkelte lærer mulighed for at få indblik i, hvordan prøverne på landsplan beskrives og evalueres af de beskikkede censorer. Samtidig giver beskrivelserne læreren mulighed for at sammenligne egne erfaringer, oplevelser og undervisningserfaringer med de her beskrevne forhold og tal, der til en vis grad tegner et repræsentativt billede af landsgennemsnittet.

Censorerne yder en meget stor indsats, både i forhold til engagement, uddybende tilbagemeldinger, rådgivning og vejledning af kollegaerne, samt faglige vurderinger. Som fagkonsulent vil jeg derfor sige tak for det store og kvalificerede arbejde.

Tværfaglighed

Af censorindberetningerne fremgår det, at fysik/kemi kun i meget begrænset omfang deltager i tværfaglige undervisningsforløb. Det er naturligvis meget ærgerligt, idet fysik/kemi kan bidrage i mange tværfaglige sammenhænge. Eksempelvis er den historiske dimension i fysik/kemi meget væsentlig.

Meget af den viden og kendskab biologer har til sammenhænge mellem miljø og liv, har de fået ved at anvende fysiske og/eller kemiske undersøgelsesmetoder og redskaber.

Guldalderen forbindes ofte med kunst, men man må huske på, at det er i den periode, de store opdagelser og opfindelser vedrørende sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet bliver gjort. Disse opdagelser og opfindelser udnyttes næsten øjeblikkelig i kommunikationens tjeneste. Et forhold der gør at verden på en gang blev meget »mindre». En fjerdedel af et sekund efter kontakten var trykket ned i Paris ankommer budskabet til New York.

Undervisningsministeriet har under programmet »En skole i Bevægelse» iværksat et forsøgs- og udviklingsarbejde omkring »Naturfagslærere i Samarbejde«. 23 skole fordelt over hele landet har fået midler i form af tid og konsulentbistand til at arbejde med 4 områder inden for den fælles overskrift. Disse 4 områder er:

  • Udvikling af samarbejdet mellem lærerne
  • Indhold i undervisningen
  • Arbejds- og evalueringsformer
  • Faglig pædagogisk udvikling

Resultaterne af dette arbejde vil blive samlet i en publikation, som ventes offentliggjort efterår 2005. Baggrunden for dette forsøgs- og udviklingsarbejde er ønsket om at, citat: »Danske elever skal i internationale sammenligninger klare sig bedre i naturfag. Det kan bl.a. ske ved at styrke sammenhængen i fagene inde for naturfagsblokken og arbejdet med tværgående naturfaglige problemstillinger.«

Antal lektioner

Ifølge de indberetninger, der er omkring antal lektioner til fysik/kemi, viser opgørelsen, at det gennemsnitlige antal er på ca. 62 lektioner. Tallet spænder fra lektionsantal fra 31 op til 102. Der burde kunne være i nærheden af 70 lektioner på et år, idet der naturligt er aflysninger som følge af prøverne, erhvervspraktik, terminsprøver o.s.v. Med de nye timefordelingsplaner kan faget håbe på et noget højere lektionstal i fremtiden, idet der fra 2005 skal være 3 lektioner i 9 klasse. Man kan på undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk/grundskole/generelinformation/vejledendetimetal finde en oversigt over de vejledende timefordelingsplaner. Man skal være opmærksom på, at disse tal er planlægningstal; der kan forekomme afvigelser p.g.a. uforudsete hændelser i årets løb. Eksempelvis kan der forekomme sygdom.

Temaer i undervisningen

Af censorernes indberetninger fremgår, at der mange steder arbejdes med temaer, der dækker store dele af slutmålene. Som eksempler kan nævnes Klima, Kalk, Brandslukning, Økologiske kredsløb, Mad. Selv om det af indberetningerne fremgår, at fysik/kemi ikke indgår i så mange tværfaglige forløb, lader det til, at selve undervisningen tilrettelægges i emner, som ville egne sig glimrende til tværfaglige forløb. Jeg kan kun opfordre fysik/kemilærerne til at udbrede deres årsplaner, idet mange af vores kolleger i de andre fag ville finde vores emner gode til tværfaglige undervisningsforløb. Tænk på et emne som fødevarer – glimrende både til hjemkundskab, biologi og geografi.

Karakterfordeling ved FSA fysik/kemi

Karakterfordeling ved FSA fysik/kemi

Karakterer

Der kan laves mange statistikker på karakterfordeling. Det vil jeg undlade. Men det er lidt forbløffende, at der i et fag med en prøve der tidsmæssigt varer 2 timer inkl. vurdering, og hvor man kan gå til prøve i grupper på 2 eller 3 elever, alligevel finder at karakteren 03 ved FSA er givet 22 ud af 635 karakterer eller i ca. 31/2 % af prøverne og 9 gange ud af 533 karakterer ved FS10, svarende til ca. 11/2% . Dette er så kun registreringen fra de beskikkede censorer. Hvis den giver et normalbillede af karaktergivningen ved FSA, er der mange elever, der klarer sig meget dårligt. Ikke at der dermed antydes det er uretfærdigt, tvært i mod, danske fysik/kemi-lærere har lang tids erfaring med at vurdere en prøve. Men hvad har eleverne tilegnet sig i den daglige undervisning, når det ved en prøve kan gå således. Endvidere topper »normalfordelingskurven« for FSA ved karakteren 7 og har en svag overvægt af karakterer under 8 i forhold til over 8. Noget lignede gør sig gældende for karakterkurven for FS10.

Anvendelse af computer

Evalueringerne viser, at it endnu ikke er blevet en naturlig del af fysik/kemi-undervisningen. Sidste år fremgik det af PEU- hæftet, at over 70% af samtlige besøgte klasser på intet tidspunkt i årets undervisning havde benyttet sig af it-medier. Årsagerne var mange, »der er ikke nok udstyr til rådighed», »mangel på programmer«, »der er ingen computere til rådighed« osv.

En væsentlig del af fysik/kemi er at kommunikere indhøstet viden til andre. Til det brug kunne man udmærket anvende it. Mange fysik/kemilærere har formodentlig fokuseret på, at computeren bør bruges specifikt til fysik/kemi, og så er det rigtig, som det anføres, at der ikke findes materialer nok, der er velegnet til at fremme en fysisk og kemisk viden og erkendelse. Men som kommunikationsmiddel og informationsmiddel er it fremragende. Vi skal blive bedre til at udnytte Internettet i fysik/kemi-undervisningen. Vi skal blive bedre til at udnytte it og til at vænne eleverne til at kommunikere indhøstet erfaring og viden videre til andre.

Atmosfæren ved prøven

Det er meget glædeligt at læse, at der langt de fleste steder har været en »god atmosfære» i forbindelse med afviklingen af prøverne. En god atmosfære gør eleverne trygge og, frem for alt, befordrer god kollegial kontakt. Det er vigtigt, at en prøvesituation også kan anvendes som inspiration for både lærer og censor. På mange skoler, især 10. klasse skoler, som en del censorer har besøgt, er der kun en fysik/kemi-lærer. Muligheden for fysik/kemi-faglig inspiration bliver her naturligt begrænset. Derfor er mødet mellem censor og lærer en god lejlighed til at få ideer og inspiration.

Lokalernes tilstand

En del censorer har i censorindberetningerne omtalt, at nogle fysik/kemi-lokaler er af dårlige standard. Det er vigtigt efter en prøveafholdelse at nævne sådanne forhold over for skolens leder. Det er jo en lokal opgave at sørge for, at eventuelle mangler synliggøres, således at eleverne får de mest optimale muligheder for at kunne leve op til fagets målsætning.

Elever, der ikke går til prøve

En del elever vælger ikke at gå til prøve. Forklaringen er ofte, at de ikke mener at få brug for fysik og kemi frem over. Vi har en, endog meget stor, opgave i at få alle til at erkende/forstå, at fysik og kemi er en væsentlig del af vores kultur og vores hverdag. Vi skal også være opmærksom på, at med den nye gymnasiereform, vil der blive stillet krav om, at eleven har aflagt folkeskolens afgangsprøve i naturfag for at kunne forsætte en gymnasial uddannelse.

Selve prøven

Langt de fleste prøvespørgsmål »starter» med et eksperiment, som eksaminanden så skal perspektivere til samfundet og vores hverdag. Måske er vi ikke gode nok til at sætte fokus på denne perspektivering, og dermed mangler af give eleven indtryk af, at fysik/kemi er noget, der optræder alle steder i vores omgivelser. Det er måske manglen på denne perspektivering, der gør, at nogle mener, de ikke får brug for fysik og kemi. Kunne man i stedet vende spørgsmålet om, til at omhandle fænomener og/eller hændelser i hverdagen, som fysikken og kemien sætter forstørrelsesglas på, for at få en dybere indsigt i, kunne vi måske få flere til erkende, at fysik og kemi er en væsentlig del af vores kultur.

Fælles Mål

Fælles Mål har nu været gældende i et år. Jeg nævner det, fordi kun meget få tekstopgivelser angiver hovedområderne

  • Fysikkens og Kemiens verden
  • Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse
  • Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
  • Arbejdsmetoder og tankegange,

som de slutmål eleverne skal prøves i. Af prøvebekendtgørelsen fremgår de gamle områder, men det er vigtigt, at det er de nye man henholder sig til ved tilrettelæggelse af prøven samt anfører til tekstopgivelserne til prøverne.

Prøvebekendtgørelsen vil blive ændret, men det forventes af tekniske grunde først at kunne ske pr. 1. august 2005.

Prøvebekendtgørelsen

Jeg henleder opmærksomheden på undervisningsministeriets hjemmeside (http://us.uvm.dk/grundskole/proeverogevaluering/).

En kort oversigt over prøvernes afvikling:

a. Tekstopgivelserne

I bekendtgørelsen om folkeskolens afsluttende prøver kan man finde regler for opgivelserne i §33 stk. 2 og §43 stk. 2: »Der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne
a. Stoffer og fænomener omkring os
b. Det naturvidenskabelige verdensbillede
c. Liv og Miljø
d. Teknologi

Dette bedes ændret i overensstemmelse med Fælles Mål.

Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi«. På blanketten til tekstopgivelserne anføres oplysninger om de faglige emner, der opgives inden for de nævnte områder. Der anføres også en oversigt over de benyttede og prøverelevante undervisningsmaterialer. Det er ikke mening, at tekstopgivelserne skal gøre rede for alt, hvad klassen har arbejdet med i løbet af det sidste skoleår, men tekstopgivelserne skal beskrive, hvad eleverne skal prøves i. Emner skal ikke nødvendigvis opdeles i områderne i tekstopgivelsen. Det er ofte ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en sådan skarp opdeling, da undervisningens emner i de fleste tilfælde belyses ved at inddrage flere af områderne. Det er muligt at skrive individuelle tekstopgivelserne for enkelte elever/grupper, hvis klassens/holdets elever/grupper har arbejdet med forskellige emner/temaer.

b. Opgaver

Opgaverne skal dække tekstopgivelserne alsidigt, uden hensyn til antallet af elever/grupper, og opgaverne skal formuleres på sådan en måde, at det er muligt at inddrage flere dele af den opgivne stof. Eleverne/grupperne får deres opgave gennem lodtrækning. Her skal der tages hensyn til individuelle tekstopgivelser. Der må kun gives én opgave til hvert hold. Den sidste elev/hold skal have mindst fire opgaver at vælge imellem.

c. Grupper

Prøven kan foregå individuelt eller i grupper på 2-3 elever. Det har vist sig, at en gruppestørrelse på 2 elever i de fleste tilfælde fungerer mest tilfredsstillende for de involverede elever. Hvis lærer og censor mener, at det er praktisk muligt, kan elever til FSA og 10.-klasse-prøven arbejde samtidigt i laboratoriet, dog ikke i samme gruppe.

d. Tidsrammen

Prøven afvikles på den måde, at ca. 6 elever i løbet af en 2-timers periode gennemfører prøven. Eleverne tilrettelægger og udfører praktisk/eksperimentelt arbejde, samt drager konklusioner og uddyber med teoretisk viden. Voteringen og meddelelse af karaktererne til eleverne finder sted inden for samme tidsrum.

e. Hjælpemidler

Alle de materialer, bøger, edb-programmer, notater, påtegnelser og andre hjælpemidler der har været anvendt i den daglige undervisning, må bruges under prøven. Også her gælder, at prøven i videst muligt omfang skal afspejle det daglige arbejde i undervisningen.

f. Bedømmelseskriterier

Eleverne skal bedømmes individuelt, og kun elevernes faglige kvalifikationer skal bedømmes. Der vurderes altså ikke personlige kvalifikationer som f.eks. samarbejdsevne. Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, samt i at tilrettelægge udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter.

De hyppigste spørgsmål i forbindelse med afgangsprøverne

Der forekommer ofte henvendelser omkring en forestående prøve.

Må eleverne kende prøvespørgsmålene på forhånd, således det kun er lodtrækningen, der er ukendt. Altså således eleverne kender spørgsmålene, men ved, hvilket spørgsmål, de trækker. Nej, eleverne må ikke på forhånd kende ordlyden af spørgsmålene.

Hvor mange prøveoplæg skal der være? Hver gruppe skal have mindst fire forskellige oplæg at vælge imellem. Prøvespørgsmålene bør ikke gentages mere end en gang. Foregår prøven over flere dage, og deltager flere klasser, må antallet af prøveoplæg afpasses efter dette.

Det kan være noget problematisk at udarbejde mange spørgsmål, når hvert enkelt spørgsmål gerne skulle kunne dække flere af fagets områder, men med varieret ordlyd og dermed mulighed for divergerende besvarelser er det muligt at udarbejde et tilstrækkeligt antal prøveoplæg.

Når en klasse har haft flere lærere, som har undervist dem i fysik/kemi må begge lærere så være med under prøven? Kun en lærer og en censor må deltage i samtalen og vurderingen, men hvis to lærere har undervist samme hold eller klasse, kan begge lærere deltage i prøven jf. § 24 Stk. 2 i prøvebekendtgørelsen: »Prøven ledes af læreren. Hvis to lærere har undervist samme klasse eller hold i et fag, kan begge lærere deltage i prøven. Dog ledes prøveafholdelsen for den enkelte elev af en lærer, og kun denne lærer deltager i karakterfastsættelsen, jf. § 49, stk. 3.«

Kan en FSA- og en FS10 elev være i samme gruppe? FSA og FS10 elever må ikke være i samme gruppe til prøven. Det anbefales at samle FSA eleverne på samme to-timers-hold og FS10 eleverne på et andet to-timers-hold. Det kan være endog særdeles vanskeligt at foretage en pålidelig vurdering, hvis holdene er sammenblandet af de to niveauer.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Prøver Evaluering Undervisning - En samlet evaluering af folkeskolens afsluttende prøver Maj-juni 2004" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top