|
Nationale tiltagI grundlaget for VK Regeringen III fra november 2007 “Mulighedernes samfund” indgår: “At regeringen i en ny strategi for bæredygtig udvikling vil fremlægge en række tiltag til håndtering af de fremtidige udfordringer”. Miljøministeriet udsendte i juni 2007 regeringens debatoplæg om en strategi for bæredygtig udvikling med titlen “Grønt Ansvar”. Debatoplægget indeholdt et overblik over, hvad regeringen har iværksat siden den forrige danske strategi fra 2002 med titlen “Fælles fremtid – Udvikling i balance”. Endvidere er der taget en række nye initiativer, der bidrager til at videreudvikle den danske bæredygtighedsstrategi til en samlet strategisk planlægningsramme. Brundtland-kommissionens mål fra 1987 er: “Bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare”. For at nå målet er det vigtigt, at alle parter i samfundet – politikere, erhvervsliv og borgere – påtager sig et fælles ansvar for at medvirke til en bæredygtig udvikling. Der er etableret et tættere samarbejde mellem miljø- og uddannelsessektorerne med henblik på optimal udnyttelse af begge sektorers kompetencer. Herved sikres der synergi mellem regeringens overordnede strategiske planlægningsramme for bæredygtig udvikling og de delstrategier, der udvikles inden for andre sektorer, herunder uddannelses- og miljøsektorerne.
|
||
|
Til sidens top |