Initiativer og handlinger

I Danmark har der gennem en årrække været arbejdet med de områder, der er nævnt i UNECEs strategi og i UNESCOs fortolkning af begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling. Men der er fortsat behov for fokus på, at elever og studerende får et bredt og dybtgående kendskab til naturfaglige emner og sammenhængen mellem disse og samfundets økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle forhold.

For at nå de nationale og internationale mål har Undervisningsministeriet sat følgende initiativer i gang:

1. Udbygning af organisatoriske rammer for koordinering og synergi:
   • Der er skabt formelle organisatoriske rammer gennem etablering af Dialogforum, bestående af en bred kreds af interesseorganisationer og et tværministerielt netværk. Inden for disse rammer skal aktiviteterne styrkes.
   • Samarbejdet med de frivillige organisationer skal styrkes, så implementering af strategien kommer til at foregå i et samspil mellem centrale og decentrale offentlige myndigheder og alle relevante interessenter, herunder NGO’er og den folkeoplysende sektor.
   • Der er sikret en sammenhæng mellem de hidtidige initiativer på uddannelsesområdet og strategien for bæredygtig udvikling.
   • Aspekter af bæredygtig udvikling skal indgå i institutionernes generelle værdi- og kvalitetsprofiler.
   • Kommunale Agenda 21-strategier udbygges, så de målrettet inddrager uddannelse for bæredygtig udvikling i de redegørelser, der ifølge Lov om planlægning, § 33 a, for hver valgperiode skal sendes til Miljøministeriet.
2. Inddragelse af begrebet bæredygtig udvikling i love, regler og planer:
   • Bæredygtig udvikling har siden 2005 været inddraget ved revision af målbeskrivelser, læreplaner og vejledninger for grund- og ungdomsuddannelserne, herunder også erhvervsuddannelserne.
   • Læreplanerne for folkeskolens undervisning i natur/ teknik, biologi, geografi og samfundsfag samt i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal sammentænkes på alle uddannelsesniveauer med henblik på at styrke elevernes interesse for de enkelte fag og disses indbyrdes sammenhæng.
   • Bæredygtig udvikling indgår i læreplaner for fagene biologi, fysik, naturgeografi og samfundsfag på det gymnasiale område, og de udvidede muligheder for at arbejde med forskellige fagkombinationer i de gymnasiale uddannelser efter reformen i 2005 kan udnyttes optimalt.
   • I alle uddannelser skal deltagerne forholde sig til begrebet bæredygtig udvikling såvel ud fra en naturfaglig som en samfundsmæssig, humanistisk og demokratisk tilgang.
   • I forbindelse med kommende ændringer af læreplaner mv. indarbejdes bæredygtig udvikling i de dele af uddannelseslovgivningen, bekendtgørelser og målbeskrivelser, hvor dette er relevant.
   • Folkeoplysningssektoren kan anvende FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling som udgangspunkt for undervisning i samspillet mellem naturfaglige, samfundsfaglige, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter.
3. Strategiske indsatser:
   • Der skal arbejdes mere målrettet med koordination af de initiativer, der tidsmæssigt og indholdsmæssigt har sammenhæng.
   • Som led i forberedelsen af Klimatopmødet i 2009 skal der i de formelle og ikke-formelle læringsmiljøer arbejdes strategisk og indholdsmæssigt med projekter med relation til klimaforandringer og bæredygtig udvikling.
   • Der planlægges afholdt en række klimatopmøder, hvor unge er målgruppen.
   • Der vil i løbet af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling blive fokuseret og differentieret i forhold til andre problemstillinger end klima og andre aldersgrupper end børn og unge, eksempelvis som led i konceptet for livslang læring.
   • Samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet vil blive styrket gennem fælles initiativer som for eksempel tættere samarbejde mellem skoler og naturskoler om undervisningsforløb og -materialer.
   • Som led i en styrket naturfagsundervisning er det besluttet at oprette et Nationalt center for natur, teknik og sundhed.
   • Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er et tilbud til gymnasieelever om at følge 2½ års intellektuelle udfordringer sideløbende med deres almindelige undervisning. Det første hold begyndte i januar 2008.
   • Ved Sorø Akademi er det besluttet at oprette er nationalt science-center til talentudvikling og talentpleje for alle i uddannelsessystemet. De fysiske rammer forventes at stå færdige i 2. kvartal af 2009.
   • Det folkelige engagement i aspekter af bæredygtig udvikling kan styrkes gennem interesseorganisationers og oplysningsforbunds aktive inddragelse af begrebet i deres løbende arbejde. Demokratiske processer bør have en fremtrædende plads.
4. Efteruddannelse:
   • Begrebet uddannelse for bæredygtig udvikling indeholder både kendte, nye og ikke mindst flerfaglige aspekter.
   • Der gennemføres et pilotprojekt om didaktiske metoder til inkorporering af uddannelse for bæredygtig udvikling på tværs af grundskolens fag.
   • Udbydere af efteruddannelse inddrager aspekter af bæredygtig udvikling i de efteruddannelsesforløb, der udbydes og gennemføres for undervisere, formidlere og folkeoplysere.
   • I samarbejde med Miljøministeriet opdateres tidligere koncepter for miljøundervisning til at omfatte begrebet bæredygtig udvikling.
5. Formidling:
   • Undervisningsministeriet vil i løbet af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling styrke og udbygge de formidlingsaktiviteter, der allerede er iværksat.
   • Der etableres tættere link mellem www.ubuportalen.dk, www.emu.dk, www.Klimaundervisning.dk og www.1tonmindre.dk.
   • Der vil løbende blive lagt bidrag til formidling af gode eksempler på undervisningsforløb og didaktiske metoder på Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen www.emu.dk, der i øvrigt allerede rummer mere end 300 gode eksempler.
   • Der arrangeres konferencer og møder, hvis indhold tager udgangspunkt i centrale temaer, der er udpeget af internationale organisationer som for eksempel UNESCO, UNECE, EU og Nordisk Ministerråd.
   • Der afholdes en ungdomskonference med temaet demokrati, naturfag og bæredygtig udvikling i forbindelse med Danmarks formandskab for Østersørådet i 2008/2009.
   • Undervisningsministeriet vil gennem oplysningskampagner medvirke til, at bæredygtig udvikling bliver et kendt begreb, som indgår i læreres/formidleres bevidsthed i alle uddannelses- og læringsmiljøer.
   • Der etableres fælles fremstød på Miljøministeriets og Undervisningsministeriets områder.
6. Forskning og udvikling:
   • Der bør etableres et solidt, forskningsbaseret vidensgrundlag for den videre udvikling af uddannelse for bæredygtig udvikling, og Undervisningsministeriet vil derfor opfordre til øget forskning på området.
   • Læreruddannelsen i natur, teknik og sundhed styrkes blandt andet gennem udvikling af nye didaktiske metoder.
   • Der udvikles nye flerfaglige videregående uddannelser, der relateres til bæredygtig udvikling.
   • Resultater af den nyeste forskning skal stilles til rådighed for undervisningen, for eksempel gennem virtuelle formidlingskanaler analogt med Virtuel Galathea 3.
   • Der igangsættes et projekt, der sigter mod udvikling af konceptet for Grøn Skole Grønt Flag i retning af bæredygtig udvikling.
7. Mobilisering af ressourcer:
   • Strategien kan gennemføres inden for uddannelsesinstitutionernes eksisterende økonomiske rammer. Yderligere ressourcer kan komme fra indsatsområder, der årligt prioriteres inden for rammerne af Forsøgs- og Udviklingsmidlerne.
   • Særlige projekter, som relateres til for eksempel Klimatopmødet 2009, vil kunne iværksættes under Forsøgs- og Udviklingsmidlerne for eksempel til formidlingsaktiviteter og etablering af netværk.
   • Initiativer med relation til styrkelse af natur, teknik og sundhed samt kobling af disse med aspekter af samfundsfag, bæredygtig udvikling og miljø vil ligeledes kunne støttes af tværgående puljer til Forsøg og Udvikling.
   • Inden for rammen af Tips- og lottomidlerne kan der søges støtte til konkrete projekter med relation til Klimatopmødet 2009 og til uddannelse for bæredygtig udvikling.
   • Undervisningsministeriet vil opfordre producenter af undervisningsmaterialer til at udvikle og producere undervisningsmaterialer, der inddrager begrebet bæredygtig udvikling.
   • Undervisningsministeriet vil styrke samarbejdet mellem uddannelses- og miljøsektorerne for at trække på de ressourcer, der allerede er til rådighed, for eksempel i naturskoler og blandt naturvejledere og grønne guider.
   • Undervisningsministeriet vil styrke samarbejdet med NGO’er for derigennem at skabe synergi mellem uddannelsessektorens ressourcer og NGO’ernes ressourcer.
8. Indikatorer:
   • Arbejdet med udvikling af indikatorer skal tage udgangspunkt i det eksisterende arbejde, men der skal fokuseres på objektive målbare indikatorer, som kan vise en progression i uddannelsessektorens arbejde med bæredygtig udvikling.
   • Der udvikles et enkelt system af indikatorer, som også vil være rettet mod opfyldelsen af målene i regeringens kommende bæredygtighedsstrategi og dennes delstrategier.
   • 50 % flere skoler forventes at deltage i konceptet Grønt Flag Grøn Skole inden 2014.
   • Samarbejdet mellem Undervisningsministeriet og Miljøministeriet styrkes gennem udvikling af fælles undervisningsmaterialer til brug i nationalparker.
   • Antallet af uddannelsesinstitutioner, som har en bæredygtighedsstrategi, øges med 25 % inden 2014.
   • Uddannelsesinstitutionerne etablerer samarbejdsrelationer om bæredygtig udvikling med partnerinstitutioner i andre lande og eventuelt andre verdensdele.
9. Mål- og procesevaluering:
   • Den danske strategi for uddannelse for bæredygtig udvikling vil blive evalueret, blandt andet i forbindelse med afrapporteringer til UNECE og UNESCO.
   • Undervisningsministeriet vil ved evalueringen af den danske indsats for FN’s tiår tage udgangspunkt i de indikatorer, som UNECE har foreslået.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse for bæredygtig udvikling"
© Undervisningsministeriet 2009